Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
19. december 2014
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har den 2. december 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 66 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 66:
”Ministeren bedes redegøre for forløbet, da Tønder Kommune i august 2014 trak på den
grænseoverskridende beredskabshjælp, Beredskab uden Grænse, da der var fare for over-
svømmelse i den nordlige del af Tønder. Herunder bedes ministeren redegøre for, hvor lang
tid det tog for de tyske enheder at nå frem til Tønder, hvilken afstand de pågældende en-
heder aflagde samt baggrunden for, hvorfor det tog enhederne forholdsvis lang tid at nå
frem til Tønder.”
Svar:
KL er under inddragelse af Tønder Kommune blevet anmodet om bidrag til besvarelsen, og
KL har i den anledning oplyst:
”Indledningsvist skal det bemærkes, at Tønder kommune ikke mener, at repsonstiden fra
alarmeringstidspunktet af THW i Niebüll til ankomsttidspunktet er speciel lang. Som det kan
ses i nedenstående er responstiden til hovedstyrken fra Niebüll ankommer 34 minutter, hvil-
ket må være rimeligt set i forhold til afstanden til Niebüll, der ca. 19 km.
Alarmeringsforløb
I forbindelse med en oversvømmelsesindsats vurderer kommunens indsatsleder, at der er
behov for assistance med pumpemateriel. Indsatslederen beslutter sig for at rekvirere den
nærmeste relevante enhed fra THW i Niebüll (ca. 19 km fra indsatsstedet i Tønder) samt
supplerende styrke i Flensborg (ca. 44 km fra indsatsstedet i Tønder). Da politiet ikke har
vurderet, at der behov for en koordinerende indsatsleder på skadestedet orienteres politiet
vagtcentral herom.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200