Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
1438198_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. december 2014
Besvarelse af spørgsmål 62 alm. del stillet af Udvalget for
Landdistrikter og Øer den 1. december 2014 efter ønske fra Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål:
Foreligger der i regeringen et skøn over udgiften til at udvide dækningen
af højhastighedsbredbånd til hele landet?
Svar:
Det vanskeligt at estimerer udgifterne til udrulning af ny digital
infrastruktur. Som nævnt i min besvarelse af ERU spørgsmål 56
estimerer
Erhvervsstyrelsen dog de samlede anlægsomkostninger for et
nyt, landsdækkende fibernet til knap 60 mia. kr.
I Erhvervs- og Vækstministeriets Bredbåndskortlægning fra 2013
estimeres det, at 19 pct. af husstande og virksomheder i dag ikke har
adgang til højhastighedsbredbånd på mindst 30 Mbit/s download. Disse
er spredt udover hele landet, og der er på nuværende tidspunkt ikke
kendskab til den konkrete beliggenhed af de adresser, der ikke har adgang
til højhastighedsbredbånd.
Der foreligger således ikke noget skøn for udgifterne til at dække de ca.
19 pct. af husstande og virksomheder, som i dag ikke har adgang til
højhastighedsbredbånd på mindst 30 Mbit/s download. Udgifterne vil
bl.a. variere afhængig af den konkrete beliggenhed for den husstand eller
virksomhed, der skal dækkes, og hvilken teknologi der anvendes.
Der er således store forskelle på omkostningerne ved tilslutning i
forskellige områder. For det første kan prisen for etablering af en
højhastighedsbredbåndsforbindelse til virksomheder eller husstande
variere fra få tusinde kroner til op til en 1 mio. kr. pr.
husstand/virksomhed, afhængig af deres placering i forhold til
eksisterende infrastruktur. For det andet vil udgifterne også variere
afhængig af, hvilken teknologi der anvendes. Nogle steder vil der for
eksempel kunne etableres højhastighedsbredbånd gennem opgradering af
eksisterende infrastruktur, mens det andre steder vil kræve etablering af
ny infrastruktur.
Derfor er det ikke muligt at komme med et retvisende skøn, for hvad det
vil koste at dække de sidste 19 pct. uden at have et nærmere kendskab til
placering og teknologi.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk