Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
1438190_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Sagsnr.
2014 - 21354
Doknr.
188420
Dato
18-12-2014
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har d. 24.11.2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 55 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Damgaard Larsen (V).
Spørgsmål nr. 55:
”I oversigten over tilskud til reduktion af taksterne på godstransport til småøerne samt
de 5 ø-kommuner fremgår det af tabel 1, at Holbæk, Orø, kun bliver givet tilskudsbe-
løb på kr. 105.000, som er meget langt fra 80 pct. af godsfragtudgifterne til Orø, for-
mentlig under 1/10 af de faktiske godsfragtudgifter med de to færger Holbæk-Orø og
Østre Færge mellem Hornsherred-Orø.
a. Ministeren bedes oplyse, hvorfor Orø får så meget mindre end gennemsnitlig 80
pct. ved godsprisreduktionen.
b. Er der sket en beregningsfejl ved, at Orø får langt mindre godsprisreduktion end
gennemsnitlig 80 pct. af godsfragtudgifterne ved de to færgeruter, som besejler Orø?”
Svar:
Økonomi- og Indenrigsministeriet har bedt kommunerne indberette godsomsætningen
på de ruter, der besejler de små øer i kommunen og de ruter, der besejler ø-
kommunerne for 2013. Transportministeriet har oplyst godsomsætningen på de stats-
lige ruter, samt indhentet oplysninger om den private rute til Fanø.
På baggrund af oplysningerne fra Holbæk Kommune er der beregnet et foreløbigt
tilskud på 80 pct. af godsomsætningen svarende til 105.000 kr.
Økonomi- og Indenrigsministeriet er efterfølgende blevet opmærksom på, at den pri-
vate færgerute til Orø ikke indgår i indberetningen.
Til brug for de endelige beregninger af tilskudsbehovet vedrørende nedsættelse af
færgetaksterne for godstransport til og fra øerne er ministeriet imidlertid i færd med at
indhente oplysninger fra samtlige ruter for perioden 2011-2013. I den forbindelse vil
der også blive indhentet oplysninger om godsomsætningen fra den private operatør
på ruten mellem Orø og Hammer Bakke (Østre Færge).
Med venlig hilsen
Morten Østergaard