Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
1437813_0001.png
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-101-01917
17. december 2014
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 20. november 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 48 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 48 (alm. del)
Hvorfor gælder afstandskrav og støjregler for vindmøller kun beboelse, jf. ULØ
alm. del - svar på spm. 17, når ejere af og ansatte i virksomheder, herunder
dyrehold, i nærheden af vindmøller rent faktisk opholder sig en stor del af deres
tid nærmere vindmøllerne, end det de afstandskrav og støjregler, som gælder ift.
beboelse, tilsiger?
Svar
Miljøstyrelsen har oplyst, at støjreglerne for vindmøller er fastlagt i bekendtgørelse
nr. 1284 af 15. december 2011. Bekendtgørelsen fastsætter støjgrænser, der skal
overholdes ved beboelse i det åbne land og i områder for støjfølsom
arealanvendelse: Det vil sige områder, der anvendes til eller i lokalplan eller
byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus-, camping- eller
kolonihaveformål, eller områder som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til
støjfølsom rekreativ aktivitet. I forhold til erhvervsområder, hvor folk opholder sig
en mindre del af døgnet, er der ikke nogen regulering af støjen fra vindmøller. Det
er almindelig praksis på støjområdet, at beskyttelsen gradueres efter
støjfølsomhed, og at boliger betragtes som mere støjfølsomme end industri og
erhverv.
Naturstyrelsen har oplyst, at afstandskravet på 4 gange møllens totalhøjde til
nærmeste bolig, som fremgår af cirkulære nr. 9295 af 22. maj 2009 om
planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller på land, blev
indført bl.a. for at varetage landskabshensyn og sikre naboer mod gener som f.eks.
skyggekast. Det har fra starten alene været tænkt til beskyttelse af nabobeboelse,
som er mere følsom end virksomhed, jf. ovenfor.
Det følger af VVM-reglerne, at påvirkningen af virksomheder herunder husdyrhold
skal beskrives, hvis det efter en konkret vurdering antages, at der er tale om en
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
påvirkning af ”materielle goder” eller ”socioøkonomiske forhold”. Jeg kan
endvidere henvise til mit svar på ULØ spørgsmål nr. 49 (alm. del).
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
2