Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
1430158_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Sagsnr.
2014-20801
Doknr.
185253
Dato
03-12-2014
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har d. 6. november 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 38 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 38:
Vil ministrene tage initiativ til en permanent løsning af problematikken om beskatning
af grænsependlere, f.eks. via en model, hvor der enten er en tilbageførsel til kommu-
nerne af dele af skatteprovenuet fra de tyske grænsependleres skattebetaling i Dan-
mark, eller en refusionsordning, hvor kommunerne bliver kompenseret direkte i forhold
til de faktiske udgifter?
Svar:
Spørgsmålet er stillet både til skatteministeren og til økonomi- og indenrigsministeren.
Efter aftale med skatteministeren svarer jeg på begges vegne.
Regeringen har ikke planer om at indføre en særlig refusionsordning for grænsepend-
lere eller at omlægge skattereglerne i den forbindelse.
Begge disse muligheder ville indebære, at der skulle opbygges systemer, som ville
medføre en administrativ belastning både i kommunerne og i staten.
Da der er tale om et særligt forhold, som kun har reel økonomisk betydning i nogle få
kommuner, vurderes det hensigtsmæssigt, at en mulig belastning af enkeltkommuner-
nes økonomi kan håndteres via den eksisterende særtilskudsordning, jf. svaret på
spm. 35.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard