Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
19. november 2014
Besvarelse af spørgsmål 25 alm. del stillet af Udvalget for Landdi-
strikter og Øer den 22. oktober 2014 efter ønske fra Eva Kjer Hansen
(V).
Spørgsmål:
I forlængelse af ministerens talepapir til samråd 16/9-14 (ULØ alm. del –
bilag 196, 2013-14) bedes ministeren uddybe, hvor mange der vil få gavn
af tilkøb af signalforstærkere til mobildækning i hjemmet, og hvor mange
der fortsat vil stå uden mobildækning. Det bedes i besvarelsen uddybet,
hvor stor effekt et tilkøb af signalforstærker vil have på signalet, og hvor-
vidt signalet vil være tilstrækkeligt stærkt til aktivt og uafbrudt at drive
virksomhed i bygninger i ydre landdistrikter og på øer.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet Erhvervsstyrelsen, der har oplyst, at det ikke
er muligt at give et tal for, hvor mange som vil have gavn af tilkøb af en
signalforstærker til mobildækning i hjemmet. Det skyldes, at effekten af
en signalforstærker afhænger af en række forhold, herunder signalstyr-
ken, placeringen og typen af udstyr. Derudover kan bygningsmaterialer
eller fx bakker og træer dæmpe signalet. Af samme årsag kan Erhvervs-
styrelsen ikke udtale sig generelt om, hvorvidt et signal vil være tilstræk-
keligt til at drive virksomhed i bygninger i yderområder.
Det er dog vurderingen, at en signalforstærker en række steder kan bidra-
ge væsentligt til at forbedre den indendørs mobildækning. Det er bag-
grunden for, at jeg har bedt Erhvervsstyrelsen om snarest, sammen med
telebranchen og Forbrugerrådet, at finde en løsning, så brugen af signal-
forstærkere eller andre løsninger såsom wifi-calling, femtoceller m.v til at
forbedre indendørsdækningen i private hjem og mindre virksomheder
også bliver en reel mulighed i Danmark.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
www.evm.dk