ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 21/4-15 om apotekerloven, jf. ULØ alm. del - samrådsspm. N, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Enhed:

Sagsbeh.:

Sags nr.:

Dok. Nr.:

Dato:

Sundhedsjura og lægemiddelpolitik

SUMDRA

1501871

1687906

15. april 2015

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Udvalget for Landdistrikter og Øer har stillet følgende

samrådsspørgsmål N:

”Det fremgår af det foreslåede § 7 i L 35 (Apotekerloven), at

Sundhedsstyrelsen kan give en apoteker påbud om at oprette

eller opretholde en apoteksfilial eller et apoteksudsalg, hvis

”særlige lægemiddelforsyningsmæssige hensyn” taler for det

med deraf følgende forsyningstilskud.

a. Vil ministeren i lyset af denne bestemmelses betydning for

forsyningen af lægemidler i yderområder redegøre nærmere for,

hvilke kriterier der indgår i udtrykket ”særlige

lægemiddelforsyningsmæssige hensyn”?

b. Vil ministeren forud for lovforslagets vedtagelse redegøre for,

hvordan bemyndigelsen forventes anvendt i forhold til de

apoteker, den er relevant for, og dermed også for befolkningen i

de yderområder, som de pågældende apoteker betjener?

c. Er ministeren tryg ved at overlade så væsentlige beslutninger

til Sundhedsstyrelsens skønsmæssige afgørelser efter lovens

ikrafttræden?”

[Om besvarelse af spørgsmålet]

Jeg vil besvare del a og b af spørgsmålet sammen, da det

omhandler, hvilke kriterier der indgår under betegnelsen

”særlige lægemiddelforsyningsmæssige hensyn” og hvordan

disse kriterier vil blive anvendt. Herefter vil jeg besvare

delspørgsmål c.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 21/4-15 om apotekerloven, jf. ULØ alm. del - samrådsspm. N, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Side 2

[Indledning]

Jeg vil gerne starte med at gøre rede for de overordnede hensyn

bag forslaget om, at Sundhedsstyrelsen yder påbud og

økonomisk støtte til apoteksfilialer og apoteksudsalg, som

varetager ”særlige lægemiddelforsyningsmæssige hensyn”.

Hvis I synes at have hørt om de overordnede hensyn før, er det

fordi der er et vist overlab mellem nærværende

samrådsspørgsmål og et samrådsspørgsmål fra oktober 2014.

Når jeg gentager i dag, er det fordi jeg synes, at det er vigtigt at

huske formålet med moderniseringen af apotekersektoren.

Formålet er nemlig at sikre god tilgængelighed til medicin, høj

patientsikkerhed, lægemidler til lave priser og god rådgivning

om medicin.

God tilgængelighed til medicin og lave priser på medicin er to

lidt modsatrettede ambitioner. Det er de, fordi de tilskud, der

ydes til forskellige apoteksenheder, betales af borgerne via et

tillæg til priserne på medicin. Øget tilgængelig vil derfor føre til

højere medicinpriser, mens lavere tilgængelighed vil føre til

lavere medicinpriser.

Da regeringen med moderniseringen af apotekersektoren har

som ambition både at øge borgernes tilgængelighed til at købe

medicin og at sikre lave medicinpriser, er det valgt, at ikke alle

apoteksenheder fremover skal modtage økonomisk støtte. Kun

apoteksenheder, som varetager ”særlige

lægemiddelforsyningsmæssige hensyn”, støttes.

[Kriterier for påbud og forsyningsstøtte – svar på delspørgsmål a

og b]

Side 3

Hvad er så kriterierne for ”særlige

lægemiddelforsyningsmæssige hensyn”, hvor Sundhedsstyrelsen

kan give en apoteker påbud om opretholdelse eller oprettelse af

apoteksenheden og yde økonomisk støtte?

At Sundhedsstyrelsen udsteder påbud om oprettelse eller

opretholdelse af apoteksenheder er nyt og kriterierne er

beskrevet i lovforslaget og uddybet i en række svar på spørgsmål

stillet til lovforslaget.

Af lovforslaget fremgår, at

”Ved Sundhedsstyrelsens vurdering

af, om en apoteksfilial varetager et særligt forsyningsmæssigt

behov, vil styrelsen bl.a. lægge vægt på, om filialen er placeret

mere end 10 km fra en anden receptekspederende enhed (dvs.

apotek eller apoteksfilial) ad vej. Hvis dette er tilfældet, kan

Sundhedsstyrelsen give påbud om at opretholde driften af

filialen og yde et forsyningstilskud. Sundhedsstyrelsen vil på den

anden side som udgangspunkt ikke give påbud om at opretholde

driften af en apoteksfilial i områder, hvor der er under 10 km til

en anden receptekspederende enhed, da det i så fald vil være

vurderingen, at apoteksfilialen som hovedregel ikke varetager et

særligt forsyningsmæssigt behov.”

For apoteksudsalg er afstandskriteriet 5 km.

Ved besvarelse af svar til lovforslaget har jeg uddybet, at

afstanden måles på vej ved brug af krak.dk.

Videre fremgår af lovforslaget, at ”Afstanden

til nærmeste

receptekspederende enhed (på vej) vil således ikke være det

eneste hensyn, som Sundhedsstyrelsen inddrager ved

vurderingen af, om en apoteksfilial skal have et påbud om at

opretholde driften mod at få et forsyningstilskud. Der vil tillige

ved Sundhedsstyrelsens konkrete vurdering blive inddraget

Side 4

forhold som trafikal tilgængelighed (kollektiv transport), antal

borgere, der er bosiddende i området og enhedens aktivitet målt

som antal receptekspeditioner til enkeltpersoner.”

Sundhedsstyrelsens vil således i tillæg til afstand i den konkrete

vurdering inddrage trafikale forhold, antal borgere i området og

enhedens aktivitet.

I svar på spørgsmål til lovforslaget har jeg i den forbindelse

uddybet, at omfanget af kollektive trafik-tilbud vil være en

indikator for, om borgere har rimelig adgang til at købe

lægemidler andre steder. Heri indgår fx også, om der skal sejles.

Der vil ikke blive set på fx hyppigheder af bus-, tog- og

færgeafgange, da dette ændrer sig over tid, men om der er et

tilbud. Manglende eller meget begrænset mulighed for at

benytte kollektiv trafik vil tale for at opretholde en

apoteksenhed, mens gode muligheder for kollektiv transport vil

tale for ikke at yde påbud om opretholdelse.

Antallet af receptekspeditioner til enkeltpersoner og antallet af

borgere i området giver en indikation af, hvor mange borgere

apoteksenheden forsyner, og dermed også mulige berørte, hvis

enheden lukkes.

Mange receptekspeditioner til enkeltpersoner og relativt mange

borgere bosiddende i området vil pege i retning af, at

apoteksenheden løser et forsyningsmæssigt hensyn, og derfor

bør opretholdes via et påbud. Modsat vil få receptekspeditioner

og relativt få borgere i området trække i retning af, at enheden

ikke skal påbydes opretholdt.

Aktivitet, antal borgere i området samt trafikale forhold indgår

således, sammen med afstanden (på vej) til nærmeste

Side 5

receptekspederende enhed, i en samlet vurdering om påbud og

ydelse af forsyningstilskud.

Der er tale om en samlet vægtning af afstand og de øvrige

parametre med afsæt i afstanden til nærmeste

receptekspederende enhed. Afstanden vil have betydelig vægt,

mens de øvrige parametre særligt vil blive inddraget, hvor

afstanden mellem filialen henholdsvis apoteksudsalget og den

nærmeste receptekspederende enhed er tæt på at udgøre 10

km henholdsvis 5 km, eller hvor der er tale om ikke-brofaste øer.

[Afstand til apotek]

I forlængelse af min gennemgang af kriterierne for ”særlige

lægemiddelforsyningsmæssige hensyn” vil jeg nævne det

forhold, som faktisk er en grundpræmis og en slags overlægger

for tilgængeligheden overalt i landet. Nemlig det forhold, at

ingen borgere som udgangspunkt skal have længere end 15 km

til et apotek eller en apoteksfilial.

Det pejlemærke har Sundhedsstyrelsen administreret efter i

årevis, og det ændres der ikke på med modernisering af

apotekersektoren.

[Sundhedsstyrelsens administration - svar på delspørgsmål c]

Dette bringer mig til besvarelse af delspørgsmål c, om

Sundhedsstyrelsens anvendelse af kriterierne for påbud og

forsyningsstøtte, og om jeg er tryg ved Sundhedsstyrelsens

administration.

Til det vil jeg sige to ting.

Side 6

For det første, at det er nyt, at der for Sundhedsstyrelsens

administration af apotekersektoren fra Folketingets side

udstikkes så konkrete kriterier. Jeg finder det både nødvendigt

og relevant, da hensynet jo er at sikre forsyningen i områder,

hvor der er begrænset økonomisk interesse i at åbne eller

opretholde apoteksenheder. Og jeg synes, at afstand sammen

med de øvrige kriterier netop giver Sundhedsstyrelsen nogle

tydelige parametre til brug for vurderingen af de konkrete

tilfælde.

For det andet vil jeg anføre, at Sundhedsstyrelsen har

administreret forhold i apotekersektoren igennem mange år. Jeg

har bestemt tillid til, at styrelsen også vil kunne håndtere de

kriterier for påbud og forsyningsstøtte, som er angivet i L 35.

[Afslutning]

Det er ikke hensigten med lovforslaget at forringe adgangen til

at købe medicin i udkantsområder. Det er jo netop derfor, at

Sundhedsstyrelsen får adgang til at yde påbud og

forsyningsstøtte til apoteksenheder efter visse kriterier. Og med

lovforslagets kriterier for påbud og forsyningsstøtte skabes der

klare regler for Sundhedsstyrelsens administration, så

apotekerne kender grundlaget for de fremtidige vilkår.

Det er Folketinget, som med L 35 fastsætter regler og kriterier

for Sundhedsstyrelsens fremtidige administration på

apoteksområdet. Sådan bør det også være, og derfor er det

godt, at vi i dag får lejlighed til grundigt at drøfte kriterierne for

påbud og forsyningsstøtte til apoteksenheder. Folketinget bør,

sådan som jeg ser det, fastlægge kriterier for, hvilke

apoteksenheder som skal have påbud og forsyningsstøtte, så

moderniseringen af sektoren er holdbar mange år ud i fremtiden

– også til gavn for udkantsområderne.