ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 16/4-15 om analyse af konkurrencemæssig ligestilling af små øer og ø-kommuner, jf. ULØ alm. del - samrådsspm. O, til økonomi- og indenrigsministeren.

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards talepapir

Det talte ord gælder

Anledning:

Besvarelse af ULØ alm. del samrådsspørgsmål

Tid og sted: Udvalget for Landdistrikter og Øer, torsdag den

16. april 2015, kl. 12:00

Samrådsspørgsmål O

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor arbejdsgruppen under

Økonomi- og Indenrigsministeriet nedsat på baggrund af

Folketingets enstemmige vedtagelse (V 59, 2013-14) har undladt

at udføre den ene af de opgaver, Folketinget pålagde den, nemlig

at "se på mulige finansieringsmodeller" til at gennemføre

landevejsprincippet, og agter ministeren at pålægge

arbejdsgruppen at færdiggøre arbejdsgruppens arbejde?

[Indledning]

Tak for spørgsmålet om analysen af konkurrencemæssig

ligestilling af små øer og ø-kommuner.

Lad mig allerførst slå fast, at regeringen prioriterer vores

forskellige ø-samfund meget højt. Det er en del af den danske

kultur og identitet, at vi er et land med mange øer. Og øer, hvor

der bor og lever mennesker.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 16/4-15 om analyse af konkurrencemæssig ligestilling af små øer og ø-kommuner, jf. ULØ alm. del - samrådsspm. O, til økonomi- og indenrigsministeren.

Regeringen er derfor enig i, at der er behov for løbende at have

fokus på, hvordan vi kan styrke de lokale samfund på øerne, så vi

kan sikre en balanceret udvikling i alle dele af Danmark.

Det gælder særligt omkostningerne til færgedrift.

Meget aktuelt skal Folketinget på tirsdag i næste uge (21. april)

andenbehandle et lovforslag om op til 80 pct. støtte til

fragttransport.

Men omkostningerne er også af betydning i forhold til

persontransporten,

og repræsentanter for ø-kommuner og småøer

har ofte fremført, at lavere færgetakster vil betyde en væsentlig

forbedring af rammevilkårene for økonomien på den enkelte ø,

særligt i turisterhvervet.

Det har særligt været fremhævet, at en gennemførelse af det

såkaldte landevejsprincip ville medvirke til at skabe bedre

konkurrencedygtighed for øerne. Og dermed understøtte øerne

som levende lokalsamfund.

Det var baggrunden for, at et enigt Folketing i juni sidste år i

forbindelse med en forespørgselsdebat vedtog V 59, der

opfordrede regeringen til at nedsætte en arbejdsgruppe, som

skulle analysere landevejsprincippet. Af beslutningen fremgik, at

arbejdsgruppen skulle forholde sig til forventede udgifter til

gennemførelsen af landevejsprincippet, mulige

finansieringsmodeller og implementering.

[Arbejdsgruppens løsning af den stillede opgave]

Det kan konstateres, at arbejdsgruppen i relation til det sidste

spørgsmål om implementering har noteret, at indførelsen af et

landevejsprincip må antages at indebære, at nye statslige tilskud

vil skulle øremærkes til færgedrift. Altså modsat de nuværende

tilskud, som er generelle.

Men først og fremmest har arbejdsgruppen gennemført

beregninger, der giver et overslag over, hvad landevejsprincippet

vil kunne koste. Det har utvivlsomt været et ganske kompliceret

spørgsmål, for landevejsprincippet er ikke en helt entydig

størrelse. Forstået på den måde, at der kan opstilles forskellige

beregningsmodeller for et landevejsprincip.

Analysen viser, at omkostningerne ved at indføre et

landevejsprincip fuldt ud kan ligge i en størrelsesorden mellem

181 og 281 mio. kr. afhængigt af den model, der vælges.

Det nævnes i den forbindelse, at analysen ikke omfatter

færgeruten til Fanø, da de nødvendige data ikke har været til

rådighed.

Der er altså tale om beløb af en ganske betragtelig

størrelsesorden.

Det er første gang, vi har et samlet bud på, hvad et

landvejsprincip i sin fulde gennemførelse kan koste. Og det er

efter min opfattelse ganske flot, at arbejdsgruppen har kunnet nå

frem til dette resultat i fuld enighed og med den relativt korte tid,

der reelt har været til arbejdet.

Som bekendt blev vi først enige om arbejdsgruppens

sammensætning i november, hvorefter arbejdsgruppen straks blev

indkaldt til møde og prompte påbegyndte arbejdet. Der var tale om

indhentelse og bearbejdning af data – som var blevet forberedt før

arbejdsgruppens nedsættelse.

Der blev holdt fire møder og yderligere i relation til et af møderne

gennemført en høring med en række borgmestre. Så man har så

sandelig ikke ligget på den lade side.

[Arbejdsgruppens fortolkning af sin opgave vedr.

finansiering]

Men det er fuldstændig korrekt, at vi ikke får et bud på, hvor

pengene – som altså samlet set er et ganske betydeligt trecifret

millionbeløb – kan komme fra. Det har arbejdsgruppen ikke

fortolket som sin opgave. Arbejdsgruppen konstaterer således –

idet jeg citerer: ”Set i lyset af størrelsesordenen af den beregnede

omkostning ved at indføre et landevejsprincip, konstaterer

arbejdsgruppen, at en evt. indførelse af et landsvejsprincip kun

kan ske, såfremt der politisk prioriteres midler hertil.”

Så kan man spørge – er det en rimelig fortolkning, som

arbejdsgruppen – igen i enighed – anlægger? Det mener jeg

faktisk, at det er.

Det er jo en realitet, at pengene ikke bare kan stampes op af

jorden af en sådan arbejdsgruppe.

Der kan være mange forskellige politiske vurderinger af mulige

finansieringskilder. Skal der med omprioriteringer hentes penge

fra andre udgiftsområder? Eller andre kommuner? Ingen nævnt -

ingen glemt. Skal der skaffes nye indtægter? Eller noget helt

tredje?

Jeg har fuld forståelse for, at det ikke har været muligt for

arbejdsgruppen at pege på konkret finansiering af de betydelige

beløb, der vil være forbundet med en eventuel indførelse af

landevejsprincippet. For det ville kræve, at arbejdsgruppen

bevægede sig langt ind i politiske overvejelser.

Og lad mig i den forbindelse lige notere, at vi nåede frem til en

fælles forståelse om, at arbejdsgruppen skulle sammensættes af

embedsmænd og en række interesse-repræsentanter på området.

Så man kan også stille modspørgsmålet: Forestillede

forslagsstillerne sig, at en – primært – embedsmandssammensat

arbejdsgruppe uden nærmere retningslinjer og i enighed skulle

være i stand til at stampe de finansieringskilder op af jorden, som

vi fra Folketinget indtil nu ikke har kunnet eller villet præsentere?

Det synes jeg ikke, man med rimelighed kan forlange.

Finansieringen er og bliver et spørgsmål, som kræver et politisk

svar.

Det er derfor min klare opfattelse, at arbejdsgruppen – så langt

som det overhovedet er muligt – har løst den opgave, der følger af

folketingsvedtagelsen og det fastlagte kommissorium.

[Skal arbejdsgruppen genoptage arbejdet?]

Principielt kunne vi naturligvis nu bede arbejdsgruppen om at

genoptage arbejdet og overveje finansieringsmodeller. Men jeg

tror, at det ville være vanskeligt – med den sammensætning som

arbejdsgruppen har – at give arbejdsgruppen så rimelige vilkår, at

den ville kunne bidrage med reelt nye oplysninger.

For det første måtte vi specificere, hvilket beløb der skulle findes.

Her har vi så et godt grundlag i arbejdsgruppens rapport, kan det

konstateres.

Men for det andet måtte vi give nogle guidelines mht., hvor

arbejdsgruppen skulle lede efter pengene. Skulle det være fra

andre kommuner som en slags øget udligning? Skulle det være

fra andre statslige transportprojekter og i givet fald hvilke? Skulle

vi finde på nye skatter eller indtægtskilder?

Uanset hvad, så tror jeg, at det er klart for de fleste, at en sådan

øvelse ikke ville give mening. Det er og bliver en politiske

afvejning, der skal foretages – og når den først er foretaget, er

opgaven sådan set løst. Men det er ikke noget, man kan bede en

embedsmandsgruppe om at løse.

[Afsluttende bemærkninger]

Derfor synes jeg, at vi skal glæde os over, at der nu for første

gang er foretaget beregninger over omkostningerne ved at indføre

landevejsprincippet.

Nu er det op til politisk beslutning, om der skal prioriteres midler til

eventuelt indførelse af et landevejsprincip, og hvordan

finansieringen i givet fald skal tilvejebringes.

Som jeg tilkendegav i forbindelse med offentliggørelsen af

arbejdsgruppens rapport, vil regeringen komme med et udspil,

som vi vil drøfte med partierne bag Vækstpakken fra juni 2014.

Der er jo som bekendt 48 mio. kr. til overs fra et initiativ om

nedsættelse af færgetaksterne for godstransport. Det giver i hvert

fald et afsæt for en forhåbentlig konstruktiv drøftelse.