Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
1514592_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
30. marts 2015
Besvarelse af spørgsmål 116 alm. del stillet af Udvalget for Landdi-
strikter og Øer den 25. februar 2015.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17/2-15 fra Nysted og
Omegns Fællesråd, Sakskøbing og Omegns Fællesråd og Liv i Stubbekø-
bing om forsyningspligt for teleudbydere, jf. ULØ alm. del - bilag 86.
Svar:
Regeringen har den 26. februar 2015 indgået en bred aftale om Vækst-
plan for digitalisering i Danmark, der indeholder en række initiativer til at
forbedre bredbånds- og mobildækningen.
Aftalen indebærer bl.a., at kapaciteten i mobilnettet øges ved at frigøre
700 MHz-frekvensbåndet til mobilt bredbånd. Der fastsættes dæknings-
krav i de tre kommende frekvensauktioner i perioden 2016-2019 i lighed
med de krav, der blev stillet i 800 MHz-auktionen i 2012, som har bety-
det et markant løft af bredbåndsdækningen i de 207 postnumre, hvor
dækningskravet gælder. Desuden tilbydes kommunerne en startpakke for
at fremme den lokale mobil- og bredbåndsdækning. Her vil fokus bl.a.
være på at dele god praksis, give kommunerne vejledning og hjælpe til i
dialogen med teleselskaberne.
Herudover skabes bedre rammer for selskabernes fortsatte investeringer.
Bl.a. ændres graveloven, hvilket vil nedbringe omkostningerne til etable-
ring af højhastighedsnet. Den indendørs dækning i private hjem skal også
forbedres. Erhvervs- og Vækstministeriet vil i samarbejde med Forbru-
gerrådet TÆNK, teleselskaberne og Teleindustrien finde løsninger, som
fx brug af wificalling, femtoceller, signalforstærkere mv.
Jeg forventer, at initiativerne i vækstplanen vil medvirke til at forbedre
mobil- og bredbåndsdækningen – ikke mindst i tyndt befolkede områder.
Umiddelbart ser jeg ikke en udvidelse af forsyningspligten som en god
løsning i forhold til at sikre bredbånd i tyndtbefolkede områder. Forsy-
ningspligt på bredbånd risikerer at blive en dyr løsning for forbrugerne og
virksomhederne. Det vil svække selskabernes investeringer i digital infra-
struktur og konkurrencen..
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk