Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
30. marts 2015
Besvarelse af spørgsmål 113 alm. del stillet af Udvalget for Landdi-
strikter og Øer den 24. februar 2015 efter ønske fra Karina Lorenzen
Dehnhardt (SF).
Spørgsmål:
Hvordan ser ministeren på at pålægge teleselskaberne en forsyningspligt i
yderområderne, så der sikres ordentlige it- og teleforbindelser?
Svar:
Umiddelbart ser jeg ikke en udvidelse af forsyningspligten som en god
løsning i forhold til at sikre bredbånd i tyndtbefolkede områder. Forsy-
ningspligt på bredbånd risikerer at blive en dyr løsning for forbrugerne og
virksomhederne. Det vil svække selskabernes investeringer i digital infra-
struktur og konkurrencen, hvor flere leverandører har et økonomisk inci-
tament til at udbygge bredbånd.
Regeringen lægger vægt på, at der skabes god bredbånds- og mobildæk-
ning i hele landet og har derfor i februar 2015 indgået en aftale med Ven-
stre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alli-
ance og Det Konservative Folkeparti. Aftalen indeholder en række initia-
tiver til at fremme bredbånds- og mobildækningen. Det sker med et ud-
gangspunkt i, at markedsbaseret udrulning og teknologineutral regulering
er den bedste måde at fremme investeringer på området.
Aftalen indebærer blandt andet, at kapaciteten i mobilnettet øges ved at
frigøre 700 MHz-frekvensbåndet til mobilt bredbånd. Der fastsættes
dækningskrav med henblik på at sikre bredbåndsdækning også i tyndtbe-
folkede områder i de tre kommende frekvensauktioner i 2016-19 i lighed
med de krav, der blev stillet i 800 MHz-auktionen. Hermed løfter vi net-
op de områder, hvor dækningen er dårligst. Desuden tilbydes kommu-
nerne i et samarbejde mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og KL en
startpakke for at fremme den lokale mobil- og bredbåndsdækning.
Herudover vil der blive skabt bedre rammer for selskabernes fortsatte
investeringer i bredbåndsdækning i yderområder, herunder ved ændring
af graveloven, der nedbringer omkostningerne ved etablering af højha-
stighedsnet. Regeringen vil ligeledes arbejde for, at der indgås aftaler
med teleselskaberne om løsninger, så forbrugerne kan benytte deres mo-
biltelefon, hvor kun ét selskab dækker, f.eks. aftaler om anvendelse af
hinandens net.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
ERHVERVS- OG
www.evm.dk
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
www.evm.dk