Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
Opfølgende svar på spørgsmål 107 (Alm. del) fra Udvalget for Land-
distrikter og Øer
Ved brev af 26. februar 2015 med svar på spørgsmål 107 (Alm. del) lovede
jeg at orientere udvalget om drøftelserne på det møde, som mine em-
bedsmænd har haft med de frie skolers foreninger den 3. marts 2015.
For en ordens skyld bemærkes, at hovedformålet med mødet var at få
genoptaget og videreføre drøftelserne med de frie skolers skoleforeninger
(herunder for efterskolerne og de frie fagskoler) om deres ønsker i forhold
til justering af lovgrundlaget for de frie skoler. Men udover tilrettelæggelse
af det videre forløb af disse drøftelser blev skoleforeningernes syn på og
kendskab til forholdene på de små øer også drøftet, jf. fx de aktuelle for-
hold på Fejø. I mødet deltog tre skoleforeninger for frie grundskoler:
Danmarks Privatskoleforening, Foreningen af Kristne Friskoler og Private
Gymnasier og Studenterkurser.
Med hensyn til den særlige ø-problematik blev det fra Danmarks Privat-
skoleforenings side anført, at foreningen foretrækker en generel åbning
for filialdannelse, hvor det ikke specielt er småøerne, der er målgruppen.
En sådan generel åbning kan så suppleres med en konkret dispensati-
onsbeføjelse for tilfælde, hvor særlige forhold gør sig gældende, fx i for-
hold til etablering af filialer på småøerne. Foreningen finder, at der bør
ske en afgræsning af dispensationsbeføjelsen, hvorefter kommunerne på
en eller anden måde fastholdes på deres pligt til at sikre alle børn i kom-
munen ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen - også af de skole-
søgende børn på småøerne. Foreningen af Kristne Friskoler tilsluttede
sig dette synspunkt.
Skoleforeningerne er opmærksomme på, at der ikke er rejst spørgsmål
om nye statstilskud særligt til evt. filialer på småøerne.
10-03-2015
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
På forespørgsel oplyste Danmarks Privatskoleforening, at foreningen
ikke har overvejet en model, hvorefter der oprettes en fri grundskole
uden statstilskud. Sådanne frie grundskoler uden statstilskud er allerede
hjemlet i friskoleloven. Forældrene skal være indstillede på at oprette og
drive en skole med ansvar for undervisningen, ansættelse af lærere m.v.
Differencen op til sædvanligt statstilskud kan betales af kommunen (via
tilskud til nedbringelse af skolepengene) eller af forældrene, hvis der er
behov for yderligere finansiering. Modellen kan have den fordel, at den
ikke vil anspore kommunerne til at nedlægge folkeskoleundervisningen
på småøer.
Danmarks Privatskoleforening tilkendegav at ville overveje modellen
nærmere – evt. som en midlertidig løsning, indtil evt. fornødent lov-
grundlag måtte være tilvejebragt.
Mine embedsmænd har netop udmeldt datoerne for en møderække med
de frie skolers foreninger med henblik på fortsatte drøftelser af bl.a. fili-
alspørgsmålet.
Jeg forventer, at dialogen med skoleforeningerne afsluttes inden som-
merferien. Jeg er umiddelbart positivt indstillet, men jeg vil naturligvis
afvente de nærmere analyser, herunder også af de økonomiske effekter.
Jeg vil holde udvalget orienteret om de videre drøftelser med skolefor-
eningerne.
Med venlig hilsen
Christine Antorini