Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Enhed:
Sagsbeh.:
Sags nr.:
Dok. Nr.:
Dato:
Sundhedsjura og lægemiddelpolitik
SUMDRA
1500083
1628339
18. januar 2015
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Udvalget for Landdistrikter og Øer har stillet følgende
samrådsspørgsmål J:
”Hvad er baggrunden for forslaget i L 35 (Apotekerloven) om, at
supplerende enheder i modsætning til apotekerfilialer og
apotekerudslag fremover ikke vil modtage enhedstilskud, og
hvilke konsekvenser vil denne del af L 35 få for
lægemiddelforsyningen i landdistrikterne?”
Først vil jeg svare på anden del af spørgsmålet, hvor der spørges
til, hvilken betydning det har for borgernes adgang til
lægemidler, herunder i landdistrikterne, at der ikke ydes tilskud
til supplerende enheder. Og som forklaring på den sidste del af
spørgsmålet, vil jeg besvare den første del af udvalgets
spørgsmål.
Jeg vil gerne slå fast, at det
ikke
kommer til at påvirke borgernes
adgang til lægemidler, heller ikke i landdistrikterne, at
supplerende enheder mister deres enhedstilskud.
Bortfald at tilskud har økonomiske betydning for de apotekere,
der har supplerende enheder – flere apoteker. Det må
apotekere med supplerende enheder tåle. Borgerens adgang
påvirkes ikke.
Grunden til det er, at lægemiddelforsyningen styres og sikres
ved bevillinger til drift af apotek samt ved påbud til apotekere
om at oprette eller opretholde apoteksenheder. Kriterierne for