PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Forretningsordenen 2014-15 (1. samling)
UFO Alm.del
Offentligt

Folketingets Udvalg for Forretningsordenen

Christiansborg

Finansministeren

30. marts 2015

Svar på Udvalget for Forretningsordenens spørgsmål nr. 35 (Alm.

del) af 16. februar 2015, stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL)

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse den samlede årlige indtægt før skat for en minister, hvis

samtlige indtægter og økonomiske privilegier medregnes. Her menes både mini-

sterpension (udregnet over middellevealderen for højtuddannede), særlige skatte-

frie tillæg, fradrag og andre privilegier såsom bolig- og transporttilskud, bolig stil-

let til rådighed og lign.

Svar

Ministres vilkår med hensyn til vederlag, eftervederlag og pension er reguleret i lov

om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april

2004 som senest ændret ved lov nr. 480 af 30. maj 2012.

Ministervederlag

En minister modtager ministervederlag fra den 1. i måneden efter den måned,

hvori vedkommende er udnævnt som minister og til udgangen af den måned, i

hvilken afgangen fra ministerstillingen finder sted. Når en minister også er med-

lem af Folketinget og modtager folketingsvederlag, nedsættes ministervederlaget

hermed.

tabel 1

fremgår niveauet for ministervederlag:

Tabel 1

Årligt ministervederlag (kr., april 2014-niveau)

Finansministeren, uden-

rigsministeren samt nr. 2 i

statsrådsrækkefølgen

1.288.460

Øvrige ministre

Årligt vederlag før skat, kr.

1.171.318

Statsministeren

1.464.147

Kilde: Lov om vederlag og pension m.v. for ministre

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2 af 9

Omkostningstillæg og godtgørelse for boligudgifter m.v.

En minister får omkostningstillæg og godtgørelse for boligudgifter m.v. efter til-

svarende regler, som gælder for medlemmer af Folketinget, jf. § 1, stk. 3, i lov om

vederlag og pension m.v. for ministre. Omkostningstillægget er skattefrit og udgør

60.567 kr. årligt med de nugældende satser (niveau 1. oktober 2014).

Har en minister fast bopæl uden for Sjælland, får vedkommende vederlagsfrit stil-

let en supplerende lejlighed til rådighed. I særlige tilfælde kan en minister i stedet

modtage boliggodtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsområdet.

Boliggodtgørelse mod dokumentation udbetales således til dækning af egentlige

boligudgifter og udgør op til 75.544 kr. årligt med de nugældende satser (niveau 1.

oktober 2014).

En minister kan herudover uden fremvisning af dokumentation få tilskud til dæk-

ning af dobbelt husførelse på 30.218 kr. årligt med de nugældende satser (niveau

1. oktober 2014).

Hvis en minister får omkostningstillæg og godtgørelse for boligudgifter som fol-

ketingsmedlem, nedsættes omkostningstillægget og godtgørelse for boligudgifter

med et beløb svarende hertil.

tabel 2

fremgår oplysninger om årligt omkostningstillæg og godtgørelse for bo-

ligudgifter m.v.:

Tabel 2

Årligt omkostningstillæg og godtgørelse for boligudgifter m.v. (oktober 2014-niveau)

Finansministeren, uden-

rigsministeren samt nr. 2 i

statsrådsrækkefølgen

Øvrige ministre

Tillæg og godtgørelse til

alle ministre

Omkostningstillæg

60.567 kr.

Statsministeren

60.567 kr.

Tillæg og godtgørelse til

ministre uden bopæl på

Sjælland

Vederlagsfri lejlighed til

rådighed eller boliggodtgø-

relse mod dokumentation

Kompensation for dobbelt

husførelse

Op til 75.544 kr.

30.218 kr.

Op til 75.544 kr.

30.218 kr.

Op til 75.544 kr.

30.218 kr.

Kilde: Lov om vederlag og pension m.v. for ministre og lov om valg til Folketinget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3 af 9

Eftervederlag

Når en minister fratræder, har vedkommende ret til eftervederlag i en periode, der

udgør halvdelen af det antal hele måneder, hvori vedkommende senest har været

minister, dog mindst 18 og højst 36 måneder.

Eftervederlaget nedsættes med summen af nærmere bestemte indtægtsarter. Af

vedlagte bilag fremgår, hvilke indtægtsarter der henholdsvis nedsætter og ikke

nedsætter ministereftervederlaget.

tabel 3

fremgår satserne for

det samlede

maksimale eftervederlag (det vil sige under

forudsætning af, at den tidligere minister ikke modtager indtægtsarter, som medfø-

rer nedsættelse af eftervederlaget).

Tabel 3

Samlet maksimalt eftervederlag til ministre (kr. april 2014-niveau)

Efterveder-

lags periode

18 mdr.

24 mdr.

30 mdr.

36 mdr.

Finansministeren, uden-

rigsministeren samt nr. 2 i

statsrådsrækkefølgen

Maksimalt

1.932.674

Maksimalt

1.932.675

Maksimalt

1.932.675

Maksimalt

2.576.900

Maksimalt

3.221.124

Maksimalt

3.865.349

Maksimalt

3.865.349

Maksimalt

3.865.349

Funktionstid

1 år

2 år

3 år

4 år

5 år

6 år

7 år

8 år

Øvrige ministre

Maksimalt

1.756.977

Maksimalt

1.756.977

Maksimalt

1.756.977

Maksimalt

2.342.636

Maksimalt

2.928.295

Maksimalt

3.513.954

Maksimalt

3.513.954

Maksimalt

3.513.954

Statsministeren

Maksimalt

2.196.221

Maksimalt

2.196.221

Maksimalt

2.196.221

Maksimalt

2.928.295

Maksimalt

3.660.369

Maksimalt

4.392.442

Maksimalt

4.392.442

Maksimalt

4.392.442

Kilde: Lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4 af 9

tabel 4

fremgår satserne for det maksimale eftervederlag (det vil sige under forud-

sætning af, at den tidligere minister ikke modtager indtægtsarter, som modregnes)

opgjort som årlig værdi på baggrund af funktionstid.

Tabel 4

viser, at det maksimale eftervederlag til ministre – opgjort som årlig værdi

på baggrund af funktionstid – er størst ved kortest funktionstid som minister.

Tabel 4

Maks. eftervederlag til ministre opgjort som årlig værdi på baggrund af funktionstid (kr. april 2014-niveau)

Efterveder-

lags periode

18 mdr.

24 mdr.

30 mdr.

36 mdr.

Finansministeren, udenrigs-

ministeren samt nr. 2 i stats-

rådsrækkefølgen

Maksimalt

1.932.675

Maksimalt

966.337

Maksimalt

644.225

Maksimalt

644.225

Maksimalt

644.225

Maksimalt

644.225

Maksimalt

552.193

Maksimalt

483.169

Funktionstid

1 år

2 år

3 år

4 år

5 år

6 år

7 år

8 år

Øvrige ministre

Maksimalt

1.756.977

Maksimalt

878.488

Maksimalt

585.659

Maksimalt

585.659

Maksimalt

585.659

Maksimalt

585.659

Maksimalt

501.993

Maksimalt

439.244

Statsministeren

Maksimalt

2.196.221

Maksimalt

1.098.111

Maksimalt

732.074

Maksimalt

732.074

Maksimalt

732.074

Maksimalt

732.074

Maksimalt

627.492

Maksimalt

549.055

Kilde: Egne beregninger.

Ministerpension

Finansministeriet kan generelt oplyse, at lovgivningen frem til 1. januar 2000 gav

en minister, der havde fungeret i mere end 1 år, ret til udbetaling af egenpension

efter udløbet af en ventepengeperiode på 2 år.

Reglerne er senere ændret i to omgange. Det følger af ændringerne, at egenpensi-

on for funktionstid som minister fra 1. januar 2000 og indtil den 1. januar 2007

udbetales fra den 1. i måneden, efter at vedkommende er fyldt 60 år.

Egenpension for funktionstid som minister fra 1. januar 2007 udbetales fra den 1.

i måneden, efter at vedkommende har nået efterlønsalderen. Efterlønsalderen for

den enkelte tidligere minister afhænger af, hvornår den pågældende er født, jf. § 74

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Egenpensionen kan udbetales før 60-årsalderen/efterlønsalderen, såfremt det

vurderes, at den pågældendes erhvervsevne efter indhentet udtalelse fra Helbreds-

nævnet er nedsat til halvdelen eller derunder på grund af helbredsmæssige forhold.

Egenpensionen udbetales i så fald fra den 1. i måneden efter, at sag herom er rejst

over for finansministeren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5 af 9

Egenpension udbetales tidligst fra udløbet af det tidsrum, hvori vedkommende

har ret til eftervederlag, jf. § 4, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for mini-

stre.

En minister optjener pension, der beregnes på grundlag af funktionstiden som

minister regnet fra den første udnævnelse. Ministerpensionen svarer til pensionen

til en statstjenestemand på skalatrin 49 og beregnes på grundlag af pensionsalde-

ren, der er bestemt af funktionstiden som minister.

Tidligere ministres ægtefæller og børn under 21 år er berettiget til pension. Ægte-

fællepension, børnepension, børnepensionstillæg og efterindtægt er fastlagt i § 5,

stk. 1-3, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Ministerpension optjent før 1. januar 2000 samordnes med tjenestemandspension

og tjenestemandsløn og kan som maksimum udgøre et beløb svarende til den

højeste pension, der kan opnås efter lov om tjenestemandspension, jf. vedlagte

bilag.

Fra 1. januar 2000 samordnes egenpension til ministre med en række indtægter,

der fremgår af vedlagte oversigt. Der er således et særligt pensionsloft, idet egen-

pensionen nedsættes med det beløb, hvormed summen af nærmere bestemte ind-

tægter overstiger det ministervederlag, som ministeren fik inden sin fratræden. Af

vedlagte bilag ses, hvilke indtægter der indgår i samordningen.

tabel 5

fremgår de årlige ydelsesniveauer for egenpension til ministre opgjort ef-

ter funktionstid (under forudsætning af, at egenpensionen ikke samordnes med

øvrige indtægter) på baggrund af reglerne gældende for ministre med funktionstid

efter 1. januar 2007:

Tabel 5

Samlet maksimal årlig egenpensionsydelse til ministre (kr., april 2014-niveau)

Funktionstid

1 år

2 år

3 år

4 år

5 år

6 år

7 år

8 år

Under folkepensionsalderen

86.598

134.708

170.774

187.596

212.829

246.473

263.295

318.473

Over folkepensionsalderen

76.295

118.681

150.168

164.700

186.449

215.564

230.096

276.116

Kilde: Lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6 af 9

En prognose for værdien af pension til ministre (herunder opgørelse som årlig

indtægt i optjeningsperioden) vil forudsætte aktuarmæssige beregninger. Finans-

ministeriet har ikke aktuarmæssige beregninger, som kan anvendes til at svare på

spørgsmålet om, hvad ministerpension ville være værd som årlig indtægt.

Finansministeriet er bekendt med, at Vederlagskommissionen, der er en selvstæn-

dig myndighed, har påbegyndt et analysearbejde af blandt andet pension til mini-

stre. I sekretariatsbetjeningen af Vederlagskommissionen deltager blandt andet

embedsmænd fra Moderniseringsstyrelsen. Resultatet af dette analysearbejde vil

muligvis kunne anvendes til at belyse værdien af pension til ministre. Kommissio-

nen skal færdiggøre sit arbejde inden udgangen af 2015.

Med venlig hilsen

Bjarne Corydon

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7 af 9

Bilag til spørgsmål 35

Oversigt 1.

Indtægter, der medfører nedsættelse af ministereftervederlaget



Grundvederlag, eftervederlag eller pension som folketingsmedlem

Vederlag, eftervederlag eller pension som formand for Folketinget

De indtægter, der er anført i § 109, stk. 3, nr. 1-4 og 6-11 i lov om valg til

Folketinget, som er

1. Løn, rådighedsløn, ventepenge eller pension som tjenestemand.

2. Løn fra ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden

for staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Køben-

havns kommunes skolevæsen, Færøernes landsstyre, Grønlands

hjemmestyre, i en kommune, et koncessioneret selskab eller en

stats- eller kommunegaranteret virksomhed.

3. Løn fra ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning

varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var

beskæftiget som ansat i staten eller folkekirken, og hvori staten ejer

mere end 50 pct. af aktierne.

4. Grundvederlag, eftervederlag eller pension som statsrevisor,

borgmester eller rådmand.

6. Løn, vederlag, eftervederlag eller pension fra medlemskab af Eu-

ropa-Parlamentet og Kommissionen samt fra hverv i internationa-

le organisationer, hvortil udpegning sker efter indstilling fra den

danske stat.

7. Løn fra personligt arbejde i ansættelsesforhold, som ikke er omfat-

tet af nr. 1-3 eller 6.

8. Indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed svarende til bi-

dragsgrundlaget efter lov om arbejdsmarkedsbidrag.

9. Vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde

uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig

erhvervsvirksomhed, samt vederlag for udnyttelse af immaterielle

rettigheder

10. Fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensions-

lignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere an-

sættelsesforhold eller erhvervsforhold, i det omfang de nævnte

indkomster ikke er omfattet af nr. 1 eller nr. 6.

11. Udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger og

ratepensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatnings-

loven samt udbetalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsord-

ninger, når disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesfor-

hold, dog ikke pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens §

2, nr. 3, og nr. 4, litra c-e, samt opsparing fra Lønmodtagernes

Dyrtidsfond.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8 af 9

Indtægter, der ikke medfører nedsættelse af ministereftervederlaget

(Kilde: Betænkning over lovforslag nr. L 233 af 27. april 2001 om ændring af lov

om vederlag og pension mv. for ministre)

Undtaget fra modregning er først og fremmest kapitalindkomst, underholdsbidrag,

ægtefællepensioner samt sociale ydelser i bred forstand. Til nærmere belysning heraf

kan der gives følgende eksempler på indkomstarter, som er undtaget fra modreg-

ning, idet det skal understreges, at der ikke er tale om nogen udtømmende liste:

Legater

Stipendier

Underholdsbidrag

Børnefamilieydelse

Børnetilskud

Kontanthjælp

Invaliditetsydelse, bistands- og plejetillæg m.v. udbetalt efter lov om social pension

Invaliditetsydelse, bistands- og plejetillæg m.v. udbetalt efter lov om social pensi-

Ydelse udbetalt efter lov om social service og lov om aktiv socialpolitik til dækning

Ydelse udbetalt bestemt ydelse til modtageren (f.eks. medicin)socialpolitik til dæk-

af en nærme- re efter lov om social service og lov om aktiv

ning af en en person fra fonde m.v., som er godkendt af socialministeren, og hvis

Ydelse til nærmere bestemt ydelse til modtageren (f.eks. medicin)

Ydelse er at støtte socialtfondesygdomsbekæmpende arbejde

formål til en person fra eller m.v., som er godkendt af socialministeren, og hvis

formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde

Elevstøtte til pensionister

Førtidspension

Folkepension

Folkepension samleverpension

Ægtefælle- eller

Ægtefælle- eller samleverpension

Børnepension

Børnepension ATP

Udbetaling fra

Udbetaling fra ATP

Udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond

Udbetaling fra forsikringer, herunder arbejdsløshedsdagpenge

Gældseftergivelse af personalelån

Udbetaling af beboerindskud

Tilskud ydet efter bygningsfredningsloven

Boligstøtte

Boligstøtte byfornyelsesloven

Støtte efter

Støtte efter byfornyelsesloven

Støjbekæmpelsestilskud

Støjbekæmpelsestilskudtilskud omfattet af ligningslovens § 7 F

Diverse andre skattefri

Diverse andre skattefri tilskud omfattet af ligningslovens §frivillige medhjælpere til

Godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller 7 F

Godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller frivillige medhjælpere til

dækning af udlæg for foreningen

dækning af udlæg for foreningen sagkyndig bistand i forbindelse med skattesager

Godtgørelser m.v. til dækning af

Godtgørelser m.v. til dækning af sagkyndig bistand i forbindelse med skattesager

m.v.

Befordringsgodtgørelse (skattefri)

Udbetaling fra kapitalpensionsordning (som ikke er led i en arbejdsmarkedsbestemt

Udbetaling fra kapitalpensionsordning (som ikke er led i en arbejdsmarkedsbe-

pensionsordning)

stemt pensionsordning)

Dusører

Gevinster

Gevinster og andre gaver

Hædersgaver

Hædersgaver og andre gaver

Arv

Erstatninger

Statsgodtgørelse til hiv-smittede

Overskud af hobbyvirksomhed

Rejsegodtgørelse

Indtægt ved leje af værelser*)

Renteindtægter*)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9 af 9

Erstatninger

Statsgodtgørelse til hiv-smittede

Overskud af hobbyvirksomhed

Rejsegodtgørelse

Indtægt ved leje af værelser*)

Renteindtægter*)

Aktieudbytter*)

Udlodning fra investeringsforeninger*)

Gevinst/tab på værdipapirer, valuta og fast ejendom m.v.*)

Gevinst/tab ved handel med metaller m.v. og andre kapitalindtægter*)

*) Medmindre indtægten er erhvervsmæssig

Oversigt 2. Samordning af ministerpension

Samordning af ministerpension optjent før 1. januar 2000

Ministerpension optjent før 1. januar 2000 samordnes med tjenestemandspension

og tjenestemandsløn.

Hvis den pågældende tidligere minister ud over sin ministerpension optjent før 1.

januar 2000 har enten tjenestemandspension eller tjenestemandsløn, der tilsam-

men overstiger den højeste egenpension, der kan opnås efter lov om tjeneste-

mandspension, reduceres ministerpensionen med det overskydende beløb.

Den højeste egenpension, der kan opnås efter lov om tjenestemandspension er

efter skalatrin 55+ med 37 års pensionsalder og udgør med de pr. 1. april 2014

gældende satser 619.822,54 årligt indtil folkepensionsalder og derefter 577.465,33

kr. årligt.

Samordning af ministerpension optjent fra 1. januar 2000

Egenpension til ministre optjent fra 1. januar 2000 samordnes med en række ind-

tægter, jf. § 5, stk. 4, i lov om vederlag og pension mv. for ministre. I samordnin-

gen indgår følgende indtægter:



Løn, rådighedsløn, ventepenge eller pension som tjenestemand.



Grundvederlag, eftervederlag eller pension som statsrevisor, borgmester

regionsrådsformand eller rådmand.



Løn, vederlag, eftervederlag eller pension fra medlemskab af Europa-

Parlamentet og Kommissionen samt fra hverv i internationale organisatio-

ner, hvortil udpegning sker efter indstilling fra den danske stat.



Grundvederlag, eftervederlag eller egenpension som folketingsmedlem.



Vederlag, eftervederlag eller egenpension som formand for Folketinget.



Folkepension.



Egenpension som minister.

Hvis den pågældende tidligere minister har en eller flere af de ovennævnte indtæg-

ter, der tilsammen overstiger det vederlag, den pågældende tidligere minister se-

nest modtog som minister, jf. § 1, stk. 1 og 2, i lov om vederlag og pension m.v.

for ministre, reduceres egenpensionen med det overskydende beløb.