Udvalget for Forretningsordenen 2014-15 (1. samling)
UFO Alm.del
Offentligt
1434774_0001.png
Lovafdelingen
Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
12. december 2014
Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh.: Lasse Boje
Sagsnr.: 2014-0032-1772
Dok.:
1403559
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 27 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Forretningsordenen har stillet til justitsministeren den 28.
november 2014.
Mette Frederiksen
/
Louise Vadheim Guldberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UFO, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om ændring af reglerne om registrering af folketingsmedlemmernes hverv og økonomiske interesser, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 27 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Forretnings-
ordenen:
”Vil
det efter Justitsministeriets opfattelse være i overens-
stemmelse med grundloven at ændre reglerne om registrering
af folketingsmedlemmernes hverv og økonomiske interesser
(reglerne om det såkaldte hvervregister) på en sådan måde, at
deltagelse i registeret gøres obligatorisk for folketingsmed-
lemmerne, dog således at et medlems manglende deltagelse i
registeret ikke vil kunne medføre sanktioner ud over offentlig-
gørelse af den manglende deltagelse, jf. UFO alm. del
bilag
7?”
Svar:
1.
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen vedtog den 18. maj 1994
regler om registrering af folketingsmedlemmernes hverv og økonomiske
interesser. Det fremgår af § 1 i reglerne, der senest blev ændret den 12. de-
cember 2012, at Udvalget for Forretningsordenen anbefaler Folketingets
medlemmer at registrere deres hverv og økonomiske interesser.
Det fremgår endvidere af reglernes § 3, stk. 3, at Folketingets Præsidium
kan træffe beslutning om, at registeroplysningerne vil være tilgængelige
for offentligheden via Folketingets hjemmeside. Det fremgår i den forbin-
delse af Folketingets Præsidiums vejledning af 22. juni 1994 om frivillig
registrering af folketingsmedlemmernes hverv og økonomiske interesser
(med senere ændringer), at registeroplysningerne er tilgængelige for of-
fentligheden via Folketingets hjemmeside.
Efter det oplyste er oplysninger om folketingsmedlemmers hverv og øko-
nomiske interesser således i praksis offentligt tilgængelige på de enkelte
medlemmers medlemssider. Hvis et folketingsmedlem ikke har registreret
sine hverv og økonomiske interesser, fremgår det af den pågældendes
medlemsside, at medlemmet ikke har indsendt oplysninger i henhold til
reglerne om frivillig registrering af folketingsmedlemmernes hverv og
økonomiske interesser.
2.
Det fremgår af Folketingets Lovsekretariats notat af 21. november 2014
(UFO Alm. del
Bilag 7), at registreringen af folketingsmedlemmernes
hverv og økonomiske interesser foreslås gjort obligatorisk.
Den fremgår endvidere af notatet, at manglende registrering efter den fore-
slåede ordning ikke vil kunne medføre sanktioner ud over offentliggørelse
2
UFO, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om ændring af reglerne om registrering af folketingsmedlemmernes hverv og økonomiske interesser, til justitsministeren
af den manglende registrering. Oplysninger herom vil
som i dag
frem-
gå af de pågældende folketingsmedlemmers medlemssider, ligesom der
som noget nyt
på Folketingets hjemmeside vil blive offentliggjort en for-
tegnelse over de medlemmer, der ikke lader sig registrere i hvervsregiste-
ret.
3.
Som det også fremgår af Folketingets Lovsekretariats notat af 13. no-
vember 2014, der er vedlagt Lovsekretariatets notat af 21. november 2014,
har Justitsministeriet tidligere forholdt sig til konkrete forespørgsler af re-
levans for spørgsmålet om muligheden for at indføre en pligt for folke-
tingsmedlemmer til at oplyse om deres hverv og økonomiske interesser.
I et notat af 25. oktober 1966 har Justitsministeriet således forholdt sig til
et spørgsmål fra Udvalget for Forretningsordenen om muligheden for at
afkræve Folketingets medlemmer oplysning om deres private bierhverv. I
notatet behandles dels spørgsmålet om, hvorvidt der allerede forelå hjem-
mel til, at Folketingets Præsidium eller Udvalget for Forretningsordenen
kunne afkræve Folketingets medlemmer oplysning om deres private bier-
hverv, dels spørgsmålet om, hvorvidt der i benægtende fald kunne tilveje-
bringes en sådan hjemmel ved ændring af forretningsordenen, eller om det
krævede særlig lovgivning.
For så vidt angår spørgsmålet om en eksisterende hjemmel, anfører
Justitsministeriet i notatet, at der ikke ses at foreligge nogen hjemmel til, at
Præsidiet eller Udvalget for Forretningsordenen kan pålægge Folketingets
medlemmer at afgive oplysninger om deres private bierhverv, men at der
ikke findes nogen regler, der forhindrer, at udvalget eller Præsidiet opfor-
drer medlemmerne til at give oplysning herom. Det anføres i den forbin-
delse, at det af en sådan opfordring klart bør fremgå, at den ikke indebærer
noget retligt forpligtende pålæg.
For så vidt angår spørgsmålet om muligheden for at tilvejebringe en
hjemmel til at kunne afkræve Folketingets medlemmer oplysning om deres
private bierhverv, anfører Justitsministeriet i notatet, at det må antages, at
bestemmelsen i grundlovens § 48, hvorefter Folketinget selv fastsætter sin
forretningsorden, afgiver fornøden hjemmel for fastsættelse af regler om
den omhandlede oplysningspligt. Det anføres herefter, at bestemmelserne
om oplysningspligten ikke
bindende for Folketinget
kan gives i en al-
mindelig lov, og at det principielt må foretrækkes, at de gives i Folketin-
gets forretningsorden. Justitsministeriet henleder i den forbindelse op-
mærksomheden på, at fastsættelsen af sådanne regler i forretningsordenen
3
UFO, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om ændring af reglerne om registrering af folketingsmedlemmernes hverv og økonomiske interesser, til justitsministeren
1434774_0004.png
vil rejse visse problemer med hensyn til sanktioner i anledning af tilside-
sættelse af oplysningspligten. Ministeriet henviser i den forbindelse til
sanktionsreglerne i forretningsordenens § 29.
I en notits af 29. januar 1986 har Justitsministeriet forholdt sig til et
spørgsmål om inhabilitet i en sag, hvor et medlem af et folketingsudvalg,
der bl.a. havde til opgave at behandle ansøgninger om tilladelse til efter-
forskning og indvinding af olie og gas i den danske undergrund, samtidig
var ansat som konsulent i et selskab, der ansøgte om en sådan tilladelse.
Det anføres bl.a. i notitsen, at der efter Justitsministeriets opfattelse ikke
(ud fra inhabilitetssynspunkter) ved lov eller i Folketingets forretningsor-
den kan fastsættes regler, der afskærer medlemmer af Folketinget fra at
deltage i Folketingets afstemninger. Justitsministeriet anfører endvidere i
notitsen, at det må antages, at bestemmelserne i grundlovens §§ 30 og 32
udtømmende gør op med, hvilke betingelser en person skal opfylde for at
være valgbar, og at der således ikke ved lov eller på anden måde kan fast-
sættes regler om, at medlemmer f.eks. ikke må beklæde visse stillinger el-
ler hverv.
4.
Den foreslåede ordning giver ikke Justitsministeriet anledning til be-
mærkninger. Ordningen er bl.a. kendetegnet ved, at der indføres en pligt
for folketingsmedlemmer til at registrere deres hverv og økonomiske inte-
resser, at manglende registrering ikke vil kunne medføre sanktioner ud
over offentliggørelse af den manglende registrering, og at ordningen ikke
betyder, at folketingsmedlemmer ikke må beklæde visse stillinger eller
hverv.
Det bemærkes i øvrigt, at Justitsministeriet ikke har forholdt sig til
spørgsmålet om, hvordan en ordning som den foreslåede bør gennemføres.
Der kan dog i den forbindelse bl.a. henvises til Justitsministeriets notat af
25. oktober 1966, hvis indhold er gengivet ovenfor.
4