Udvalget for Forretningsordenen 2014-15 (1. samling)
UFO Alm.del
Offentligt
1435848_0001.png
Udvalget for Forretningsordenen
Folketingets formand
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 32 85 36
www.ft.dk
[email protected]
11. december 2014
Udvalget for Forretningsordenen har den 28. november 2014 stillet følgende
spørgsmål (UFO alm. del – spørgsmål nr. 12):
”Er det i forbindelse med, at reglerne om hvervregisteret foreslås
ændret, forslagsstillernes opfattelse, at proceduren i forbindelse med
udformning af regelsættet fortsat skal ske for lukkede døre, uden at
offentligheden får indsigt i proceduren og medlemmernes forskellige
opfattelser?”
Svar:
Reglerne om frivillig registrering af folketingsmedlemmernes hverv og
økonomiske interesser er vedtaget af Udvalget for Forretningsordenen, og
ændringer heraf skal ligeledes vedtages af Udvalget for Forretningsordenen.
På præsidiemødet onsdag den 19. november 2014 blev det drøftet at gøre
Folketingets frivillige register over medlemmernes hverv og økonomiske
interesser (hvervregisteret) obligatorisk, dog således at et medlems
manglende deltagelse i registeret ikke vil kunne medføre sanktioner ud over
offentliggørelse af den manglende deltagelse.
Et flertal i Præsidiet indstillede efter drøftelsen, at Udvalget for
Forretningsordenen fik sagen forelagt på mødet i Udvalget for
Forretningsordenen den 26. november 2014.
Fredag den 21. november 2014 blev notat om obligatorisk hvervregister,
udkast til ændring af reglerne om hvervregisteret og Lovsekretariatets notat til
Præsidiet af 13. november 2014 om obligatorisk hvervregister omdelt til
udvalget og offentliggjort på Folketingets hjemmeside som UFO, Alm. del –
bilag 7.
Ref. 14-001053-13
1/2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det har ikke været hensigten fra forslagsstillerne at anvende en anderledes
procedure, end for andre sager der forberedes i Præsidiet forud for
behandlingen i Udvalget for Forretningsordenen.
Med venlig hilsen
Mogens Lykketoft
2/2