Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. december 2014
2014-4863
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 17. november 2014 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 97:
Ministeren bedes gøre rede for, hvor stort et beløb Transportministeriet bevilli-
gede til opsætning af videokameraer i Øresundstogene, samt hvorvidt bevillin-
gen tillige inkluderer drift og kontrol af optagelserne, eller om udgifterne hertil
påhviler DSB Øresund.
Svar:
Finansudvalget tilsluttede sig i 2008, at der fra driftsstart i januar 2009 blev
gjort brug af optionen på indbygning af videoovervågning i Øresundstogsætte-
ne, der betjener Kystbanen, jf. aktstykke 132 af 28. april 2008. Det følger af
aktstykket at ”Omkostningerne på ca. 2,5 mio. kr. årligt dækkes ved øget lejebe-
taling i kontraktperiode”. Det bemærkes, at beløbet er i 2008 års PL-niveau.
Aktstykket behandler ikke spørgsmålet om drift og kontrol af optagelserne.
Det følger dog af bevillingen på Finansloven, at ”Transportministeriet ud fra
trafikale, økonomiske samt passager- og servicemæssige hensyn løbende kan
tilpasse kapacitet til det forventede passagertal samt iværksætte initiativer, der
er nødvendige for at sikre en optimal drift”. Transportministeriet har vurderet,
at det ud fra servicemæssige hensyn vil være hensigtsmæssigt at indgå en aftale
med DSB Øresund om drift og kontrol af optagelserne, og dermed dække DSB
Øresunds omkostninger hertil.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke