Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1421716_0001.png
TALEMANUSKRIPT
Side 1 af 5
Samråd vedrørende spørgsmål K:
Vil Ministeren redegøre for regeringens
holdning til udbredelse og brug af
delebiler i stærkt trafikerede danske byer
som f.eks. København og i den
forbindelse redegøre for, om regeringen
vil stille krav om, at kommuner tilbyder
parkeringslicens til delebiler på samme
vilkår som for beboere for på den måde
at begrænse antallet af bilejere i de
større byer.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jan
E. Jørgensen (V).
Kort om
delebilsordninger
Jeg vil starte med en kort introduktion
til delebilskonceptet.
Den overordnede idé med
delebilsordninger er at skåne miljøet og
spare ressourcer ved, at flere deles om
en bil. De giver den fordel, at den enkelte
har frihed til at benytte en bil, når der er
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421716_0002.png
Side 2 af 5
behov for det uden at være bundet til de
faste udgifter, som fuldt ejerskab over en
bil resulterer i.
Delebilsordninger opstod i Schweiz
allerede i midt-40’erne. Ordningerne har
haft hård konkurrence fra den private
bilisme, men især inden for de sidste 10
år har ordningerne vundet udbredelse i
mange europæiske lande.
Holdning til
delebilsordninger
Når det kommer til delebilsordninger,
synes jeg, at det er glædeligt, at der også
i Danmark findes private initiativtagere,
som går efter at give borgerne flere
tilbud med hensyn til transportvalg.
Jeg synes, at delebiler er et spændende
koncept, som har potentiale til at være
en del af den generelle effektivisering af
transportsektoren. Optimalt set kan
delebiler mindske trængslen, øge
mobiliteten og skabe en grønnere
transport. Samtidig kan
delebilsordninger være med til at
understøtte udrulningen af eksempelvis
elbiler.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421716_0003.png
Side 3 af 5
Vi skal dog være opmærksomme på, at
effekterne af delebiler ikke er entydige.
Der er på nuværende tidspunkt ikke
samlet erfaringer nok til at konkludere,
om konceptet har en entydig positiv
indvirkning på trængsel og klima. Både
Trængselskommissionen og en nyligt
udgivet rapport fra Rambøll
konkluderer, at det ikke klart kan siges,
hvilken effekt delebiler har på trængslen.
I konklusionerne fremgår det til gengæld
også, at hvis delebilsordningerne bruges
på den rigtige måde, så har de potentiale
til at afhjælpe trængsel.
Jeg mener derfor, at det er vigtigt, at vi
får gjort os nogle flere erfaringer med
delebilskonceptet, så vi er sikre på, at vi
får indløst potentialet på bedst mulig vis.
I denne sammenhæng er Trafikstyrelsen
og Energistyrelsen i gang med forskellige
projekter omhandlende delebiler. Disse
projekter vil forhåbentligt give nogle
erfaringer, som kan være til gavn for de
fremtidige projekter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421716_0004.png
Side 4 af 5
Parkeringslicens
til
delebilsordninger
Jeg er dog samtidig af den holdning, at
regeringen ikke skal stille krav om, at
kommunerne tilbyder delebilsordninger
en parkeringslicens på bestemte vilkår.
Det handler i mine øjne ikke om at
trække løsninger ned over hovedet på
kommunerne. I stedet mener jeg, at
kommunerne skal have et større
spillerum, hvor de nemmere kan
differentiere betalingerne for
parkeringslicenser, så løsningerne kan
tilpasses den enkelte kommune.
I mit nye forslag til vejlov har jeg derfor
valgt at give kommunerne flere
muligheder for at differentiere
betalingen for parkeringslicenser. Når
forslaget er vedtaget, vil jeg nærmere
præcisere, hvilke hensyn kommunerne
kan lægge vægt på i deres vurdering. Det
står dog en kommune frit for, om den
overhovedet vil udnytte mulighederne
for at differentiere betalingen, og
hvordan det i givet fald skal ske.
Afslutning
Sammenfattende mener jeg, at der er
perspektiver i delebilsordninger, som er
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421716_0005.png
Side 5 af 5
værd at kigge på, og det er også derfor, at
både Trafikstyrelsen og Energistyrelsen
har projekter i gang, der netop handler
om delebiler.
Jeg mener dog ikke, at det er
regeringens opgave at fastsætte de
konkrete vilkår for eksempelvis
udstedelsen af parkeringslicenser til
delebilsordninger. Denne opgave ligger
som hidtil i kommunerne.