Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1426502_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27. november 2014
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 6. november 2014 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet af ikke
medlem af udvalget (MFU) Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål nr. 80:
Ministeren bedes i henhold til en ny dom fra EU-domstolen vedr. Natura 2000-
områder gøre rede for, om en togbroforbindelse over Vejle Fjord som en del
af regeringens Togfonden DK varetager "bydende nødvendige hensyn til væ-
sentlige samfundsinteresser".
Svar:
Den i spørgsmålet omtalte dom fra EU-domstolen (C-521/12) af 14. maj 2014
vedrører Habitat-direktivets artikel 6, stk. 3. Bestemmelsen indebærer, at der
kun kan meddeles tilladelse til udførelse af et projekt, når det er godtgjort, at
det ansøgte ikke har skadelig virkning på et Natura 2000 område.
Såfremt projektet har skadelig virkning for Natura 2000 områder, kan projek-
tet søges gennemført ved fravigelsesbestemmelsen i direktivets artikel 6, stk. 4.
Dette forudsætter, at projektet er begrundet i bydende nødvendige hensyn til
væsentlige samfundsinteresser, og at der ikke findes nogen alternativ løsning.
Dommen er relevant ikke kun i forhold til den nye bro over Vejle Fjord, men
også i forhold til andre infrastrukturprojekter, herunder den nye fjordforbin-
delse ved Frederikssund (L21), som påvirker Natura 2000-området ”Roskilde
Fjord og Jægerspris Nordskov”.
Vejdirektoratet har på baggrund af den nye dom netop færdiggjort en vurdering
af fjordforbindelsen ved Frederikssund efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 4.
Denne vurdering er oversendt til Transportudvalget. Heri indgår også en vur-
dering af, om fjordforbindelsen ved Frederikssund kan gennemføres af byden-
de nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.
Vejdirektoratet er gået i gang med VVM-undersøgelsen af forbindelsen over
Vejle Fjord. Dette vil omfatte en tilsvarende konsekvensvurdering efter habi-
tatdirektivets artikel 6, stk. 4. Jeg vil ikke foregribe konklusionen af denne un-
dersøgelse, men alene pege på, at den nye bro over Vejle Fjord er afgørende
dels for at sikre bedre sammenhæng mellem regionale tog og lyntog og derved
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426502_0002.png
opnå meget betydelige rejsetidsgevinster i store dele af landet, dels for at skabe
øget kapacitet med henblik på forbedret togdrift i Østjylland. Begge dele er
nødvendige for at kunne udvikle togdriften som et attraktivt transportmiddel.
Der har ikke i de hidtidige undersøgelser vist sig nogen realistiske alternative
løsninger til en ny Vejle Fjord bro.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke