Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
28. oktober 2014
2014-4260
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 9. oktober 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karsten Nonbo (V).
Spørgsmål nr. 8:
Ministeren bedes oversende en opgørelse over, hvad den statslige pulje på 1
mia. kr. til cykelstier er brugt til – og herunder om der stadig er penge tilbage i
puljen.
Svar:
Udmøntningen af Cykelpuljen 2009-2014 fremgår af nedenstående tabel. De
projekter, der kan placeres geografisk, kan ses på vedhæftede kort.
Samlet er der udmøntet en smule mere end 1 mia. kr. Dette skyldes dels, at
puljen på 1 mia. kr. i 2009 er prisreguleret i de efterfølgende års udmøntninger,
dels at uforbrugte midler i nogle tilfælde er ført tilbage til Cykelpuljen og gen-
brugt i forbindelse med senere udmøntninger. Endvidere blev det med aftale
om elektrificering af jernbanen m.v. af d. 7. februar 2012 besluttet at overføre
7,5 % (cirka 32 mio. kr. i 2012-priser) af de på det tidspunkt udisponerede mid-
ler i Cykelpuljen, som en del af finansieringen af elektrificering af jernbanen
mellem Esbjerg og Lunderskov.
Cykelpuljen er således fuldt udmøntet, og der er derfor ikke flere midler i pul-
jen.
Forligspartierne bag aftalen om en Grøn Transportpolitik afsatte imidlertid
med Transportaftale 2014 af d. 24. juni 2014 i alt 50 mio. kr. til en ny pulje til
fremme af cykeltrafik.