Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Plan- og Teknikudvalget
Roskilde Kommune
Rådhusbuen 1
Postboks 100
4000 Roskilde
Dato
J. nr.
2015 – 2566
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Kære Plan- og Teknikudvalg i Roskilde Kommune
Tak for jeres henvendelse om muligheden for at etablere en elevator på Viby
Station.
Jeg synes, det er positivt, at I selv har afsat en bevilling til at få etableret en
elevator på stationen, så tilgængeligheden for gangbesværede mv. kan blive
forbedret. Og jeg er ked af at høre, at dialogen med Banedanmark tilsyneladen-
de er gået i hårknude.
Jeg har på baggrund af jeres henvendelse bedt om en redegørelse fra Ba-
nedanmark om sagen. Jeg kan på den baggrund forstå, at det på det foreliggen-
de grundlag er uklart, hvad de samlede omkostninger til projektet vil være.
Dette skal også ses i lyset af, at Banedanmark normalt tager udgangspunkt i, at
det – alt inklusive – koster ca. 5 mio. kr. at etablere en elevator på en station.
Jeg vil på denne baggrund bede Banedanmark om sammen med jer at se på
sagen med friske øjne, så der kan udarbejdes en fælles konsolideret opgørelse
over projektets samlede omkostninger.
Når denne opgørelse er udarbejdet vil jeg vende tilbage med hensyn til spørgs-
målet om finansiering. Mit udgangspunkt vil være, at interne omkostninger i
Banedanmark må kunne afholdes inden for Banedanmarks rammer, mens der i
sagens natur må anvises særskilt finansiering til eksterne omkostninger for-
bundet med projektet.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke