Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1527639_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
8. maj 2015
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 23. april 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Anne Baastrup (SF).
Spørgsmål nr. 619:
Det skulle angiveligt være praksis, at en lastbil fra et andet EU-land kan udføre
kørsel med tom sættevogn eller en tom container i Danmark, uden at dette tæl-
ler som en cabotagetur. Og da der ikke er tale om en cabotagetur, skal der ikke
medbringes dokumentation. Er ministeren enig i, at denne mulighed for så-
kaldt ”kombikørsel” kan underminere den beskyttelse mod ulovlig cabotage-
kørsel, som EU-reglerne trods alt har sikret? I givet fald ønskes en beskrivelse
af, hvordan ministeren mener, at dette kan undgås.
Svar:
Af Trafikstyrelsens cabotagevejledning fra september 2014, der henvender sig
til vognmændene, fremgår følgende:
”Udenlandske transportvirksomheders transport af tomme containere,
tomme sættevogne og returemballage (paller, blomsterbure eller lignende) i
Danmark anses for transport af varer og tæller således som en cabotagetur.
Det bemærkes, at transport af tomme containere, tomme sættevogne og re-
turemballage i forbindelse med en international transport til Danmark ikke
anses for at være cabotagekørsel. Hvis der f.eks. udføres transport af en con-
tainer med varer fra Tyskland til Danmark, vil den tomme container efter af-
læsning af varerne kunne køres til bestemmelsesstedet efter fragtaftalen. ”
Sidste afsnit i citatet ovenfor fra vejledningen henviser til, at der i forbindelse
med afslutningen af en indgående international transport med en container
med varer til Danmark af rent logistiske grunde må kunne finde en kørsel med
tom container sted. En indgående transport kan nemlig foregå på den måde, at
varerne læsses af hos kunden, hvorefter der køres med den tomme container til
en ”endestation” (f.eks. en terminal eller en ny kunde), hvor containeren vil
blive læsset igen mhp., at der kan gennemføres en cabotagetur eller en interna-
tional transport ud af Danmark igen. Dette vil fremgå af fragtbrevet eller lign.
for den indgående internationale transport.
TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 619: Spm. om ulovlig cabotagekørsel i EU, til transportministeren
1527639_0002.png
Hvis der udføres såkaldt kombineret transport, dvs. international transport af
varer mellem EØS-lande, hvor der anvendes flere transportformer, eksempelvis
vej og jernbane eller vej og søvej, er det
en forudsætning, at der er tale om
transport af varer. Kørsel med
en tom container eller en tom sættevogn
vil –
uanset at dette sker forud for eller efter en kombineret transport – derfor være
omfattet af reglerne om cabotagekørsel.
Når en udenlandsk transportvirksomhed kører med en tom container eller en
tom sættevogn mellem to steder i Danmark, er der således tale om en cabotage-
tur, hvor der skal medbringes den dokumentation, der er fastsat i artikel 8 i
forordning nr. 1072/2009.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke