Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
4. maj 2015
2015-2616
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 23. april 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested.
Spørgsmål nr. 618:
Ministeren bedes oplyse, hvilke ønsker, forslag m.v. til ændringer til opgrade-
ringen og udbygningen af jernbanen Ringsted-Holeby, der er fremsat af borge-
re, foreninger, kommuner m.v. langs strækningen, og som ikke er indeholdt i
Banedanmarks udbygningsplaner, jf. bl.a. henvendelse fra Glumsø Lokalråd
(TRU alm. del – bilag 218). Endvidere ønskes oplyst, hvad de samlede udgifter
til de nævnte ønsker beløber sig til i kr. samt i procent af det samlede anlægs-
budget.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som oplyser følgende:
”I forbindelse med de gennemførte VVM-undersøgelser af opgraderingen, ud-
bygningen og elektrificeringen af jernbanestrækningen mellem Ringsted og syd
for Holeby er der under de offentlige høringer indkommet en række forslag til
ændringer af projektet. Ligeledes er der i forbindelse med høringen af forslaget
til projektets anlægslov fremkommet forslag til ændringer af projektet. De ind-
komne forslag er behandlet i de relevante høringsnotater.
I den indledende idéfase fremkom bl.a. en række forslag til overordnede æn-
dringer af linjeføringen og udbygningen af jernbanen. Eksempelvis kan nævnes
forslag om nedgravning af banen gennem Eskilstrup og en forlægning af jern-
banen mod nord på en delstrækning på Lolland. Begrundelsen for fravalget af
disse forslag fremgår nærmere af det udarbejdede høringsnotat for idéfasen fra
april 2010. Høringsnotatet kan findes her:
http://www.bane.dk/db/filarkiv/9017/Horingsnotat%20April%202010.pdf.
Ligeledes fremkom der i forbindelse med den offentlige høring i første del af
2011 en række forslag til ændringer af jernbaneprojektet. Her kan bl.a. nævnes
økonomisk vidtrækkende forslag om tunnelføring af banen under Masnedsund
og forslag om støjdæmning i det åbne land. Hertil kommer en række forslag til
ændring af de foreslåede tekniske løsninger. Typisk er der fremkommet forslag