Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
13. maj 2015
2015-2609
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. april 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 617:
Ministeren bedes redegøre for følgende forhold i forbindelse med anlægget af
den nye bane på strækningen København-Ringsted:
– Følger anlægget af den nye bane København-Ringsted den oprindelige ar-
bejdsplan mht. rækkefølgen, hvori de forskellige etaper anlægges?
– Der er tilsyneladende påbegyndt anlægsarbejde mellem Kværkeby og Ring-
sted. Vil ministeren på den baggrund oplyse, hvor det fremgår, at denne etape
skal påbegyndes på dette tidspunkt af anlægsarbejdet, eller om der er tale om
en fremrykning af etapen?
– Er det igangværende anlægsarbejde mellem Kværkeby og Ringsted så langt
fremme, at der vil opstå problemer med at koordinere dette arbejde med en
kommende østlig udfletning?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, der oplyser:
”Anlægget af den nye bane København-Ringsted følger den tidsplan, Banedan-
mark har fastlagt på baggrund af de rammer, der er overordnet er fastsat i an-
lægsloven og som i nødvendigt omfang er blevet detaljeret forud for udbud af
arbejderne. Banedanmark arbejder derfor ud fra forudsætningerne fra anlægs-
loven L134 af 2010 om, at jernbanen skal være i drift fra december 2018.
Den detaljerede tidsplan indebærer, at anlægsarbejderne på strækningen Køge-
Ringsted, hvori Kværkeby-Ringsted indgår, skal færdiggøres senest efteråret
2016. I 2017 anlægges spor og etableres kørestrøm og signaler, hvorefter der
køres testkørsel frem mod ibrugtagning af den nye bane i december 2018. Der
er således ikke tale om en fremrykning af etapen.