Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
8. maj 2015
2015-2514
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 17. april 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 609:
Vil ministeren redegøre for, hvordan cykelstien fra Lumsås til Gl. Ebbeløkkevej
i Odsherred er finansieret, herunder om og i hvilket omfang der er modtaget
penge fra "Puljen til fremme af cykling"?
Svar:
Cykelstien fra Lumsås til Gl. Ebbeløkkevej er finansieret af ”Pulje til mere cy-
keltrafik”. Afsættelse af 6,4 mio. kr. til den 1,3 kilometer lange dobbeltrettede
cykelsti fra Lumsås til Gl. Ebbeløkkevej blev således besluttet af forligskredsen
bag En grøn transportpolitik (S, R, V, DF, SF, LA og K) med aftalen om
Bedre
cykeltrafik og ny metro til Københavns Nordhavn mv.
i juni 2012. Projektet er
således ikke finansieret af ”Puljen til fremme af cykling”, der endnu ikke er
udmøntet.
Vejdirektoratet har oplyst, at cykelstien oprindeligt var planlagt til at forløbe i
eget tracé. I detailprojekteringen nødvendiggjorde lokale forhold på stræknin-
gen, herunder arkæologiske interesseområder og markdrift, en tilpasning af
stiens linjeføring. Som anført i Transportministeriets status til Folketingets
Transportudvalg og Folketingets Finansudvalg for anlægsprojekter på ministe-
riets område for 2. halvår 2014 har projektet på den baggrund fået tilført yder-
ligere 1,9 mio. kr. i 2014 fra ubrugte reserver fra andre cykelprojekter i cykel-
puljen.
I efteråret 2014 fandt Ekspropriationskommissionen, at cykelstiens linjeføring
burde ændres som følge af forslag fra lodsejere langs hovedlandevejen Odden-
vej. På den efterfølgende ekspropriationsforretning i februar 2015 blev det nye
stiforløb godkendt af Ekspropriationskommissionen.
Med det godkendte stiforløb videreføres cykelstien langs hovedlandevejen på
ca. 2/3 af strækningen. I forlængelse heraf har Vejdirektoratet oplyst, at det
ikke er muligt at lægge hele stien langs med hovedlandevejen, da der ikke kan
opnås tilstrækkelig bred skillerabat til kørebanen. Dette skyldes det smalle vej-