Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
13. maj 2015
2015 - 2497
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 17. april 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 607:
I ministerens svar på TRU alm. del – spm. 584 hedder det bl.a., at ” …hverken
den vestlige eller den østlige løsning vil kunne udføres, så det er færdigt samti-
dig med den nye bane København-Ringsted.” Ministeren bedes i den forbindel-
se gøre rede for, hvilke ekstra ressourcer der skal tilføres, og hvilken ændret
planlægning der skal ske, for at udfletningen kan stå færdig samtidig med at
nybygningsløsningen København-Ringsted åbner.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som svarer følgende:
”I henhold til Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastruk-
turfonden af 25. juni 2014 - gennemfører Banedanmark en undersøgelse af en
østlig løsning i Ringsted. Undersøgelserne forventes afsluttet ved årets udgang,
hvorefter der kan træffes beslutning om, hvilken løsning, der skal gennemføres
i Ringsted. Som der tidligere er redegjort for, bl.a. på Banedanmarks oriente-
ringsmøde med udvalget den. 10. december 2014 vil undersøgelserne blive
gennemført indenfor den tidsramme, der også har været gældende for den vest-
lige løsning i Ringsted, og som det fremgår af bl.a. besvarelsen af TRU spm 39
vedr. L152, er undersøgelsestiden i øvrigt afhængig af de nødvendige naturun-
dersøgelser. Undersøgelsesforløbet kan således ikke fremskyndes ved tilførsel
af yderligere ressourcer.
Når der foreligger en politisk afgørelse om løsning for Ringsted, samt de tilhø-
rende bevillinger, kan realiseringen påbegyndes. Dette kan således tidligst ske
ultimo 2015.
Idet anlægget forudsættes gennemført ved anlægslov, vil denne kunne fremsæt-
tes i foråret 2016 og formentlig være vedtaget medio 2016. Dette forløb vil hel-
ler ikke kunne forkortes ved tilførsel af yderligere ressourcer eller ændret plan-
lægning.