Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
4. maj 2015
2015-2432
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 15. april 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 601:
På baggrund af Varde Kommunes foretræde for Transportudvalget den 9. april
2015 om behovet for en opgradering af rute 11 mellem Varde og Korskroen, jf.
TRU alm. del – bilag 209 og 220, bedes ministeren redegøre for følgende:
– Prisoverslag for en opgradering af den pågældende strækning til 2+1-vej
– Årsdøgntrafik for strækningen
– Antal ulykker og ulykkesfrekvensen på strækningen
– Evt. sorte pletter/delstrækninger på strækningen.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som oplyser følgende:
”Prisoverslag
for en opgradering af strækningen til 2+1 vej
Vejdirektoratet har ikke gennemført konkrete analyser af en eventuel udbyg-
ning af den pågældende strækning, og et prisoverslag vil derfor være baseret på
en gennemsnitlig og overordnet kilometerpris beregnet for andre udbygnings-
projekter. Overslaget er derfor behæftet med en betydelig usikkerhed.
I forundersøgelsen for rute 15 Ringkøbing – Herning og forundersøgelsen for
rute 22 Slagelse – Næstved indgår løsninger, hvor delstrækninger udbygges fra
2 spor til 2+1 spor. I disse undersøgelser er anlægsprisen for udbygning af dels-
trækninger opgjort til mellem 14,3 og 25,5 mio. kr. pr. km, og i de fleste tilfælde
er prisen for udbygning til 2+1 vej opgjort til lidt over 20 mio. kr. pr km.
Hvis det forudsættes, at kompleksiteten ved udbygning af strækningen Kors-
kro-Varde er sammenlignelig med de ovennævnte, vil udbygningen af den ca.
10 km lange strækning fra Korskro og frem til rute 12 (Esbjergvej – Østre Om-
fartsvej) skønsmæssigt koste omkring 220 mio. kr.
Årsdøgntrafik på strækningen
Årsdøgntrafikken på strækningen er i 2013 opgjort til ca. 7.800 køretøjer pr.
døgn. Af disse er ca. 1.500 køretøjer længere end 5,8 meter.