Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1525547_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
4. maj 2015
2015-2394
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 14. april 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 599:
Ministeren bedes oplyse, hvilke tiltag der påtænkes iværksat for at fjerne de
relativt store mængder henkastet affald langs statsvejnettet, der skæmmer ind-
trykket af Danmark som et rent og miljøvenligt land. Herunder bedes ministe-
ren tilkendegive, om problemet kunne løses ved indsættelse af særlige miljøpa-
truljer, der består af unge eller andre, som har behov for at komme i et nytte-
job.
Svar:
Jeg er enig i, at statens veje skal fremstå rene og pæne.
Jeg har spurgt Vejdirektoratet, der oplyser, at opgaverne som led i renholdelse
af statens veje er udbudt og varetages af private entreprenører. Opgaverne ud-
føres overalt i landet efter tilstandskrav, hvilket vil sige, at entreprenøren skal
overholde de i kontrakten fastsatte krav til renholdelsesniveauet. Vejdirektora-
tet udfører løbende kontrol af kvaliteten af det udførte arbejde.
Vejdirektoratet har oplyst, at de har konstateret, at renholdelsen visse steder til
tider ikke har levet op til kravene. Dette er blevet og vil blive påpeget overfor
den konkrete driftsentreprenør på den pågældende strækning. Vejdirektoratet
har mulighed for at pålægge driftsentreprenøren en bod på 50.000 kr. ved kon-
staterede mangler. Vejdirektoratet oplyser, at det er sket i en række tilfælde.
Endvidere kan jeg oplyse, at Vejdirektoratet i samarbejde med entreprenørerne
deltager i kampagner, der forsøger at få trafikanterne til ikke unødigt at henka-
ste affald langs statsvejnettet. Trafikanterne har således et ansvar for at tage
ordentlig vare på deres affald, når de færdes på vejene.
Med hensyn til spørgsmålet om nyttejob har Beskæftigelsesministeriet oplyst
følgende, som jeg henholder mig til:
TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 599: Spm. om, hvilke tiltag der påtænkes iværksat for at fjerne henkastet affald langs statsvejnettet, til transportministeren
1525547_0002.png
”Tilbud om nytteindsats består af samfundsnyttige opgaver hos offentlige ar-
bejdsgivere, der ligger ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos
pågældende arbejdsgivere. Arbejdet skal på den ene side give den enkelte mu-
lighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre en samfundsnyttig opgave
for sin ydelse. På den anden side skal arbejdet i nytteindsats medvirke til, at
ledige ikke kan modtage passiv forsørgelse.
Det er de enkelte jobcentre, der bevilger tilbud om nytteindsats, og som vurde-
rer, hvad et tilbud af nytteindsats konkret kan bestå af.
Som udgangspunkt skal der ved tilbud om nytteindsats være et rimeligt forhold
mellem antallet af personer med tilskud og antallet af ansatte uden tilskud (ri-
melighedskravet).
Der er dog mulighed for, at Det Regionale Arbejdsmarkedsråd efter ansøgning
fra jobcenteret kan dispensere fra rimelighedskravet, når det drejer sig om nyt-
teindsats. Det er Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i den kommune, hvor virk-
somheden er beliggende, der kan beslutte at fravige kravet.
Derudover bemærkes det, at nytteindsatsen ligesom de øvrige virksomhedsret-
tede tilbud er omfattet af krav til indsatsen i forhold til ulovlig statsstøtte og
konkurrenceforvridning mv.
Der er således ikke noget til hinder for, at et jobcenter efter en konkret vurde-
ring opretter tilbud om nytteindsats hos en statslig arbejdsgiver, og at indhol-
det af det konkrete tilbud om nytteindsats består af at fjerne affald langs det
statslige vejnet forudsat, at det ikke er konkurrenceforvridende, og at det ligger
ud over det normerede niveau for opgavevaretagelsen hos den pågældende
arbejdsgiver. Såfremt man ønsker flere personer i nytteindsats hos samme ar-
bejdsgiver, skal jobcenteret påse, at rimelighedskravet er opfyldt eller søge Det
regionale Arbejdsmarkedsråd om dispensation.
Ud over nytteindsatsen, der ikke kan ske hos en privat arbejdsgiver, kan en
ledig aktiveres hos en privat arbejdsgiver i form af tilbud om virksomhedsprak-
tik eller tilbud om ansættelse med løntilskud, såfremt en række nærmere betin-
gelser er opfyldt.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke