Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Folketinget
Transportudvalget
Dato
J. nr.
30. april 2015
2015-2393
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 14. april 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg herved skal besvare. Spørgsmålet er stillet af ikkemed-
lem af udvalget (MFU) Michael Aastrup Jensen.
Spørgsmål nr. 598:
Ministeren bedes oplyse, hvor langt Vejdirektoratet er i processen med analy-
serne til Randers Kommune om forholdene omkring en Østbro over Randers
Fjord, og herunder oplyse, hvornår Vejdirektoratet forventer at afslutte de på-
gældende analyser?
Svar:
En rapport fra 2013 udarbejdet af repræsentanter for Randers Kommune,
Transportministeriet og Vejdirektoratet viser, at med en tilbagebetalingstid på
40 år er det ikke realistisk med en fuldt ud brugerfinansieret bro.
Min forgænger bad derfor Vejdirektoratet om at bistå Randers Kommune med
en analyse, som skal afklare, om projektet kan gøres billigere end det oprindeli-
ge skøn.
Dette arbejde foregår i en arbejdsgruppe under ledelse af Randers Kommune.
Aktuelt har Randers Kommune oplyst til Vejdirektoratet, at kommunen snarest
forventer at igangsætte supplerende geotekniske undersøgelser, der kan være
afsluttet ca. 1. oktober 2015. Dette kan medføre behov for en yderligere detalje-
ring af projektet, og arbejdet forventes herefter afsluttet inden udgangen af
2015.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke