TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 587: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 7/4-15 om Togfond DK og beskatning af nordsøolie, til økonomi- og indenrigsministeren

Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards talepapir

Det talte ord gælder

Anledning:

Åbent samråd kl. 15:00-17:00

Tid og sted: Tirsdag d. 7. april i Transportudvalget

Spørgsmål stillet af Kristian Pihl Lorentzen (V), Mike Legarth

(KF) og Villum Christensen (LA)

”Skatteministeren udtalte til DR.dk d. 19. januar 2015, at ”Det er

forkert at påstå, at der er en direkte afhængighed mellem

olieindtægter og finansiering af togfonden”, hvilket økonomi- og

indenrigsministeren bakkede op om i et Ritzau telegram fra d. 28.

januar 2015, hvor økonomi- og indenrigsministeren forklarede, at

finansieringen af Togfond DK hverken afhænger af olieprisen eller

olieproduktionen, og at hvis hele finansieringen ikke kan hentes

på den omlagte beskatning af nordsøolien, så skal den findes

"løbende" på finanslovene.

På den baggrund bedes ministrene forklare følgende: 1) Hvordan

regeringen kan påstå, at der ikke er en direkte afhængighed

mellem indtægterne fra Nordsøen og finansieringen af Togfond

DK, når det fremgår eksplicit på s. 2 i aftalen om Togfond DK fra

januar 2014, at ”Det statslige merprovenu ved harmoniseringen af

beskatningen i Nordsøen på ca. 28,5 mia. kr. afsættes til kollektiv

trafik til størst mulig gavn for danskerne gennem etablering af

Togfonden DK.” 2) Hvor på finanslovene regeringen løbende vil

finde den manglende finansiering af Togfond DK, der i øjeblikket

bliver på 18 mia. kr. som følge af den lave oliepris.”

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 587: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 7/4-15 om Togfond DK og beskatning af nordsøolie, til økonomi- og indenrigsministeren

Indledning

Tak for ordet.

Skatteministeren og jeg er blevet bedt om at redegøre for

finansieringen af Togfonden DK, herunder at afklare

sammenhængen med statens olieindtægter fra Nordsøen.

Togfonden har påkaldt sig stor interesse den seneste tid, og

regeringen har redegjort for finansieringen af projektet i både

samråd og i folketingssalen. Derfor vil både spørgsmål og svar

formentlig forekomme velkendte.

Jeg vil lægge ud med at redegøre kort for den økonomiske

planlægning, både generelt og i forbindelse med Togfonden.

Dernæst vil skatteministeren komme nærmere ind på aspekter

omkring blandt andet nordsøbeskatningen.

Harmonisering af nordsøbeskatningen

Med harmoniseringen af nordsøbeskatningen besluttede

regeringen sammen med SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti,

at det kun var rimeligt, at de virksomheder, der trækker olie op af

Nordsøen, står over for ensartede skatteregler.

Venstre ønskede ikke at deltage i aftalen om harmonisering af

beskatning i Nordsøen. Det undrer mig. Det er jo en aftale, der

sikrer, at alle olieselskaber i Nordsøen omfattes af

det samme

regelsæt. Og det er en aftale, der gavner dansk økonomi.

Regeringen prioriterer infrastruktur

Den samme kreds af partier, der vedtog harmoniseringen af

nordsøbeskatningen, indgik samtidig aftalen om Togfonden DK.

Med Togfonden ønsker vi at binde landet tættere sammen og

styrke den kollektive trafik. Heller ikke det ville Venstre være med

til. Og det selvom Venstre tidligere har støttet investeringer i

elektrificering og timemodellen.

Investeringerne gennem Togfonden er helt centrale i at

opgraderer den kollektive trafik, og binde Danmark bedre

sammen.

For det første,

så er timemodelstogene med til at mindske

afstandene mellem byerne. Det bidrager til at øge

pendlingsoplandene, og det gør arbejdskraften mere mobil. Det

forbedrer Danmarks vækstvilkår.

Med timetogsmodellen vil man på kun én time kunne tilbagelægge

strækningerne Esbjerg-Odense, Aarhus-Aalborg, Aarhus-Odense

og Odense-København. Det vil betyde en meget væsentlig

tidsbesparelse for masser af danskere sammenlignet med i dag –

for ikke at tale om forbedringer for miljøet.

For det andet

ligger der i aftalen om Togfonden, at vi også

opgraderer trafikken ind til timemodelstogene. Det vil komme den

regionale trafik til gode. Lad mig give et eksempel. På

strækningen mellem Thisted over Struer til hhv. Vejle og Langå vil

der blive mulighed for højere hastighed. Det samme bliver muligt

mellem Holbæk og Kalundborg, Bramming og Tønder,

Skanderborg og Skjern samt Helsingør og Østerport, for bare at

nævne nogle af strækningerne.

Finansiering af Togfonden DK

Hvordan de store infrastrukturinvesteringer er finansieret, er klart

præsenteret i aftalen. Hvis vi bladrer fra side to i aftalen, som

dette samrådsspørgsmål tager afsæt i, og over på side tre af

aftalen, så fremgår det tydeligt, at ”eventuelle afvigelser mellem

det realiserede og forudsatte merprovenu fra harmoniseringen af

Nordsø-beskatningen vil blive håndteret i forbindelse med den

løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken i overensstemmelse

med de mellemfristede finanspolitiske målsætninger.”

Finansieringen af Togfonden står og falder altså hverken med

oliepriser, produktionsomfang eller produktionsomkostninger i

Nordsøen. Hvis provenuet fra Nordsøen viser sig at blive mindre

end ventet, vil det blive håndteret løbende gennem

finanspolitikken. (Hvis det viser sig at blive større, så lægger vi

heller ikke flere skinner af den grund.)

Det er altså helt klart i aftalen, at eventuelle behov for yderligere

finansiering vil ske i forbindelse med den løbende tilrettelæggelse

af finanspolitikken inden for rammerne af budgetloven og de

mellemfristede finanspolitiske målsætninger. Det stemmer

overens med regeringens forsigtighedsprincip.

Investeringerne i Togfonden er langsigtede, og hoveddelen af

udgifterne falder i perioden efter 2020. Det samlede beløb på 28�½

mia. svarer ifølge lovforslaget til en permanent forøgelse af de

årlige udgifter på ca. 360 mio. kr. Det er mindre end 1 pct. af de

samlede årlige offentlige investeringer.

Ændret provenu fra Nordsøen

Siden vi indgik aftalen om Togfonden i 2013, er der sket et meget

stort og uforudset fald i oliepriserne, og provenuet fra Nordsøen

ser nu ud til at være lavere, end vi ventede dengang.

Skøn er altid usikre, og især olie, rente og valutaforhold kan

ændre sig fra dag til dag. Det er blevet særligt tydeligt over de

seneste måneder. Siden Kraka kom med den analyse I

fremhæver om, at der mangler 18 mia. i Togfonden (et budskab,

jeg i øvrigt ikke er enig i), som dette samrådsspørgsmål også

kommer ind på, er olieprisen steget med over 10 pct. Blandt andet

derfor er størrelsen af Togfonden fastlagt uafhængigt af de

realiserede indtægter fra harmoniseringen af beskatningen i

Nordsøen.

Vi tager hele tiden bestik af den økonomiske udvikling og

revurderer løbende forventningerne til fremtidige skatteindtægter. I

det konvergensprogram, som regeringen netop har offentliggjort,

er skønnet for nordsøindtægterne nedjusteret i forhold til tidligere

mellemfristede fremskrivninger. Trods de færre olieindtægter

planlægges de offentlige udgifter, hvori Togfonden er fuldt

finansieret, fortsat at holde sig inden for rammerne af budgetloven

og Stabilitet- og Vækstpagten.

Det er jo ikke helt ukendt, at provenuet fra skattekilder

efterfølgende kan vise sig at blive noget anderledes end forudsat.

Det gælder for eksempel VK-regeringens forårspakke 2.0 fra

2009, der har viste sig at indeholde finansieringselementer, der

ikke holder i dag, blandt andet blev indtægterne fra salget af CO2-

kvoter lavere end forudsat. I Forårspakke 2.0 regnede man med at

få indtægter på omkring 4 mia. (2015-priser) fra salget af CO2-

kvoter i 2013 alene. De faktiske indtægter i 2013 viste sig

imidlertid kun at blive en �½ mia. Det understreger, at usikkerheden

om fremtidige indtægter kan være stor.

Man kan nu engang ikke garantere skatteprovenu i al fremtid, men

man er naturligvis forpligtiget til at pege på en langsigtet

finansiering af nye initiativer.

Finansiering på finansloven

Anden del af spørgsmålet går på den eventuelle finansiering af

Togfonden over finansloven. Det er klart, at jeg ikke har mulighed

for i dag at redegøre krone for krone for, præcis hvor på

finansloven der måske skal findes penge, når langt størstedelen af

udgifterne til både timemodellen og elektrificeringen af tognettet

falder på den anden side af 2020. Der kan nå at ske mange ting

frem til da - særligt når det kommer til oliepriserne.

Denne regering fører en økonomisk politik med ambitiøse

reformer og en sund finanspolitisk linje. Det giver os plads til at

lade den offentlige økonomi vokse, og giver os mulighed for at

prioriterer midler til den planlagte udbygning af den offentlige

transport.

Det er reformerne, der bidrager til, at der kan komme knap

160.000 flere private fuldtidsbeskæftigede frem mod 2020 og gør

det muligt at lade den offentlige økonomi vokse. Reformerne er til

gavn for vækst og udvikling i hele Danmark.

Regeringen slækker ikke på reformambitionerne. Nok er der

udsigt til balance på de offentlige finanser i 2020. Men der er

potentiale for yderligere reformer, som kan styrke de offentlige

finanser og løfte vækst og beskæftigelse fremadrettet.

Afrunding

Med forsigtighedsprincippet og en finanspolitik, der fastlægges

inden for rammerne af budgetloven, så har denne regering netop

lagt en konsekvent ansvarlig linje. Det er vi stolte af. Det sikrer

både holdbarhed og troværdighed omkring de offentlige finanser.

Og det sikrer, at vi kan investere massivt i den kollektive trafik til

gavn for alle danskere. Ikke bare dem, der har bil eller bor i

storbyer.

Således giver jeg ordet videre til skatteministeren.