Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
13. april 2015
2015-2198
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 30. marts 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Annette Vilhelmsen (SF).
Spørgsmål nr. 585:
Hvad er ministerens kommentar til Grontmij analyse af 25. marts 2015, jf.
http://www.grontmij.dk/DK/Seneste-nyt/Nyheder/Pages/storebaeltsbro-
gevinster.aspx, der angiveligt skulle vise, at det vil gavne den danske økonomi
med over 16 milliarder kroner, hvis broafgiften helt bortfalder - selv hvis staten
finansierer det med en tilsvarende skattestigning - og kan regeringen be- eller
afkræfte tallene?
Svar:
Jeg har noteret mig, at der ifølge analysen er en stigning i den samfundsøko-
nomiske gevinst fra 379 til 397 mia. kr. frem mod 2050 ved at flytte regningen
fra brugerne af den faste forbindelse til alle skatteborgere. Det er dog umiddel-
bart vurderingen, at man ikke skal lægge for meget vægt på de konkrete tal i
analysen, der er usikre, og hviler på væsentlig flere antagelser og simplificerin-
ger, end hvad der er normalt i samfundsøkonomiske analyser.
F.eks. fokuserer analysen alene på de 18 km mellem Korsør og Nyborg. Analy-
sen forholder sig således ikke til en stigende trafik på de tilstødende veje, ek-
sempelvis på E20 hen over Fyn, hvor de reelle kapacitetsudfordringer og behov
for investeringer vil opstå med den øgede trafik.
På lignende vis forholder analysen sig heller ikke til færgegarantien på Katte-
gat, der vil kunne blive udløst, hvis broafgiften blev sat ned eller fjernet. Mols-
Linien sejler i dag på kommercielle vilkår, hvilket sandsynligvis ikke ville kunne
lade sig gøre, hvis det blev gratis at passere Storebælt. Derved ville overfarten
skulle udbydes og driftsunderskuddet dækkes, ligesom driftstilskuddet til
Spodsbjerg-Tårs ville stige.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke