Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1519695_0001.png
Talepapir til brug for besvarelse af
samrådsspørgsmål om opførelse af
testmøller ved Stauning Lufthavn
Samrådsspørgsmål TRU alm. del, stillet til
transportministeren den 17. februar 2015:
Samrådsspørgsmål AG:
− Transportministeren bedes gøre rede for,
hvilke konsekvenser det kan få for
indflyvningen til Stauning Lufthavn, hvis der
opsættes fire store testmøller i
indflyvningszonen til lufthavnen.
Samrådsspørgsmål AH:
− Transportministeren bedes gøre rede for, om
der kan iværksættes tekniske foranstaltninger,
eksempelvis ILS, som kan sikre indflyvningen
til Stauning Lufthavn, samtidig med at der
opsættes fire store testmøller i indflyvnings-
zonen.
TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 568: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 26/3-15 om vindmøller og Stauning Lufthavn, til transportministeren
1519695_0002.png
Side 2/12
Samrådsspørgsmål AI:
− Transportministeren bedes gøre rede for, om
der kan iværksættes tekniske foranstaltninger,
eksempelvis ILS, som kan sikre indflyvningen
til Stauning Lufthavn, samtidig med at møller
nord for Stauning Lufthavn udskiftes til større
møller.
Spørgsmålene er blevet stillet af Kristian Pihl
Lorentzen (V) og Esben Lunde Larsen (V).
Svar:
Indledning
Samrådsspørgsmålene vedrører en sag
om opstilling af vindmøller i nærheden af
Stauning Lufthavn.
Det er Trafikstyrelsen der har beføjelsen
og kompetencen til at behandle og
godkende denne type sager.
Der foreligger imidlertid ikke en konkret
ansøgning ledsaget af den fornødne
dokumentation om opførelse af de
TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 568: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 26/3-15 om vindmøller og Stauning Lufthavn, til transportministeren
1519695_0003.png
Side 3/12
pågældende vindmøller ved Stauning
Lufthavn.
Der har derfor heller ikke været basis for,
at Trafikstyrelsen kunne træffe afgørelse i
sagen.
Jeg må i denne forbindelse bemærke, at
to af de tre stillede samrådsspørgsmål er
yderst tekniske og derfor mindre egnet til
en mundtlig drøftelse i samråd. Det kan
derfor være vanskeligt her i dag at give en
fuldt dækkende besvarelse for så vidt
angår de specifikke tekniske
foranstaltninger. Men jeg svarer
naturligvis gerne på eventuelle
opfølgende skriftlige spørgsmål herom.
Konkret om sagen
om Stauning
Lufthavn
Lad mig starte med at ridse
problemstillingen op.
TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 568: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 26/3-15 om vindmøller og Stauning Lufthavn, til transportministeren
1519695_0004.png
Side 4/12
Sagen handler om, at Ringkøbing-Skjern
Kommune i en længere årrække har haft
et ønske om, at der kan opstilles
vindmøller tæt ved Stauning Lufthavn.
Trafikstyrelsen har oplyst mig om, at der
gennem flere år har været en dialog
mellem Trafikstyrelsen og kommunen
om, hvorvidt vindmøllerne kan stå tæt
ved lufthavnen uden at være til fare for
flyvesikkerheden, særligt indflyvningerne
til flyvepladsen.
Jeg kan forstå, at vindmøllerne ikke er
tænkt opført ud for enden af start- og
landingsbanen, som ligger i retning øst-
vest.
Planen er, at vindmøllerne skal stå lidt
nord for banen.
TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 568: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 26/3-15 om vindmøller og Stauning Lufthavn, til transportministeren
1519695_0005.png
Side 5/12
Det siger sig selv, at der kan være risici
forbundet med at opsætte vindmøller så
tæt ved en lufthavn, også selv om de ikke
står direkte i indflyvningsruten.
Piloter, der letter og lander fra
flyvepladser, bliver jævnligt udfordret af
forhold, der gør, at de må foretage
sikkerhedsmæssige manøvrer.
Faktisk er det således, at i gennemsnit ét
ud af 100 forsøg på landing må piloten
afbryde landingen og ”gå op” igen.
Piloten skal herefter ”gå rundt” og forsøge
landingen igen.
For denne manøvre er der en såkaldt
procedure, som piloten skal følge. En
procedure er en slags virtuel landevej,
som piloten skal følge, som fører tilbage
TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 568: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 26/3-15 om vindmøller og Stauning Lufthavn, til transportministeren
1519695_0006.png
Side 6/12
til det sted, hvor et nyt landingsforsøg
kan ske fra.
Hvis der som planlagt opføres vindmøller
nord for lufthavnen, skal proceduren -
den vej piloten skal gå rundt - ligge syd
for lufthavnen. Altså længst væk fra det
område, hvor vindmøllerne er tænkt
placeret.
Dette for at sikre, at ”vejen” er fri for
hindringer.
En afbrydelse af en landing er imidlertid
en presset situation for en pilot. Og det er
ikke usædvanligt, at en pilot kan tage fejl
af højre og venstre, når han må gå rundt.
Opføres der høje møller nord for
flyvepladsen, kan en sådan fejl blive fatal.
Piloten vil således i stedet for at flyve ad
den sikre, hindringsfri vej, som
TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 568: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 26/3-15 om vindmøller og Stauning Lufthavn, til transportministeren
1519695_0007.png
Side 7/12
proceduren står for, flyve direkte mod det
område, hvor vindmøllerne er placeret.
Og det siger sig selv hvad der sker, hvis
han flyver ind i en af de over 200 meter
høje møller med vinger på mere end 90
meter.
---
Den Internationale Luftfartsorganisation
ICAO har fastsat internationale
sikkerhedsregler, som Danmark følger.
ICAO lægger op til, at det kan være
nødvendigt at acceptere hindringer, der
udfordrer sikkerheden ved indflyvning og
landing, hvis der er tale om
naturskabte
hindringer. Accept kan dog kun ske, hvis
der indføres kompenserende
foranstaltninger som sandsynliggør, at
flyvningen kan ske sikkert.
TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 568: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 26/3-15 om vindmøller og Stauning Lufthavn, til transportministeren
1519695_0008.png
Side 8/12
Dette er udgangspunktet for, at der er
givet tilladelse til flyvepladser som
eksempelvis Narsarsuaq i Grønland og
Vagar på Færøerne.
Begge flyvepladser er udfordret af
landskabet omkring dem, og den
forhøjede risiko herved modsvares af krav
til vejrliget ved landing.
Kort sagt skal vejret her ikke være ret
dårligt, før landing er forbudt, hvilket har
betydning for de pågældende lufthavnes
kapacitet.
Trafikstyrelsen vurderer, at samme
tilgang kan anvendes i forhold til
menneskeskabte hindringer, så som
vindmøller.
Det vil dog altså være fuldstændig
afgørende, at der indføres en række
TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 568: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 26/3-15 om vindmøller og Stauning Lufthavn, til transportministeren
1519695_0009.png
Side 9/12
kompenserende tiltag, så sikkerheden
ikke reduceres.
Jeg forstår på Trafikstyrelsen, at
anvendelse af ILS, som nævnes i
spørgsmålene, desværre ikke er en
tilstrækkelig løsning. ILS er et
landbaseret instrumentelt
landingssystem, som kan lede et fly ned
til banen ved hjælp af antenner, der
opsættes ved banen.
Trafikstyrelsen har oplyst, at ILS dermed
kan være en hjælp for piloten til at lande
præcist i dårligt vejr. Systemet har bare
ingen effekt, hvis en landing afbrydes, og
piloten må ”gå rundt” om landingsbanen.
Og det er netop i denne situation, at der
er risiko for kollision med de pågældende
vindmøller.
TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 568: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 26/3-15 om vindmøller og Stauning Lufthavn, til transportministeren
1519695_0010.png
Side 10/12
Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes
opgave – som er ejer af lufthaven – at
udarbejde en fuld udfoldet
risikovurdering, som sandsynliggør over
for Trafikstyrelsen, at der iværksættes
kompenserende tiltag, så sikkerheden
opretholdes.
Det er Trafikstyrelsens foreløbige
vurdering, at Ringkøbing-Skjern
Kommune må vælge mellem enten fuld
kapacitet på lufthavnen og ingen
vindmøller i nærområdet – eller en
lufthavn med vindmøller i nærområdet,
men med reduceret kapacitet. For
eksempel i form af begrænsninger på
flyvningen i dårligt vejr. Pointen er, at
øgede risici medfører krav om
kompenserende tiltag, så
flyvesikkerheden bevares.
TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 568: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 26/3-15 om vindmøller og Stauning Lufthavn, til transportministeren
1519695_0011.png
Side 11/12
Jeg vil i denne forbindelse gerne benytte
lejligheden til at pointere følgende: Vi må
overlade til de fagligt kompetente
myndigheder – det vil sige
Trafikstyrelsen – at vurdere, hvilke
sikkerhedstiltag, der er relevante og
nødvendige.
Hvis vi skal sende et politisk signal ved
denne lejlighed, så må det være, at vi ikke
skal gå på kompromis med
flyvesikkerheden.
Lad mig afslutte med at opsummere:
Opførelse af vindmøller tæt på en
flyveplads kræver Trafikstyrelsens
dispensation fra de sikkerhedsregler om
ind- og udflyvningsforhold, der følger af
internationale bestemmelser.
TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 568: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 26/3-15 om vindmøller og Stauning Lufthavn, til transportministeren
1519695_0012.png
Side 12/12
Dispensation gives kun, hvis ansøger
fremlægger en risikovurdering, som
sandsynliggør, at den flyvning, der skal
foregå på flyvepladsen, kan ske sikkert.
Ansvaret for at dokumentere sikkerheden
er entydig placeret hos ejeren af
lufthavnen. Det er Trafikstyrelsen ansvar
at tilse, at ejeren løfter dette ansvar.
Lad mig runde af med at understrege, at
det er en lokal beslutning, hvordan
ønsket om opførelse af vindmøller og
hensynet til flyvepladsens kapacitet
afvejes og prioriteres. Det vil i den
aktuelle sag næppe være muligt at
tilgodese begge hensyn fuldt ud.
Tak for ordet.