Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1519884_0001.png
Folketingets Transportudvalg
Christiansborg
Finansministeren
17. april 2015
Svar på Transportudvalgets spørgsmål nr. 558 (Alm. del) af 24.
marts 2015 stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL)
Spørgsmål
Hvorfor er det i strid med EU’s regler, at stille krav om en tilslutning til FN’s
Global Compact, som det er nævnt i spørgsmål 517? Findes der EU-domme eller
afgørelser, som understøtter ministerens svar?
Svar
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen. Jeg kan henholde mig til det af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
oplyste:
”I det gældende EU-udbudsdirektiv 2004/18/EF art. 48 fremgår en udtømmende liste over
krav, der kan stilles til en virksomheds faglige og tekniske formåen. Da CSR, herunder FN’s
Global Compact, ikke er indeholdt i listen, vil det være i strid med art. 48 at stille krav om
virksomheders tilslutning til FN´s Global Compact.
Der findes ikke EU-domme eller afgørelser, der kan fungere som fortolkningsbidrag til proble-
matikken om CSR-krav til virksomheder.”
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk