Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Morten Kristensen
Medlem af Vejle Byråd (SF)
Dato
J. nr.
13. april 2015
2015 - 1989
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Kære Morten Kristensen
Tak for din henvendelse om rejsetider og passagertal fra Børkop station.
Jeg vil starte med at knytte nogle generelle kommentarer til debatten om beho-
vet for elevatorer på Børkop station, som din henvendelse udspringer af.
Som det også fremgår af mit svar på §20-spørgsmål nr. 836 er situationen des-
værre den, at Børkop ikke er den eneste station i landet, hvor der er behov for
at forbedre tilgængeligheden. De 15 mio. kr., der for øjeblikket er til rådighed til
området, rækker ikke langt, og vi er derfor nødt til at prioritere.
Udmøntningen af statslige midler til handicaptilgængelighed foregår i dag efter
indstilling fra Danske Handicaporganisationer, DSB og Banedanmark. Parterne
prioriterer tiltagene ud fra nogle kriterier om antallet af daglige passagerer,
afstand til den nærmeste station med trinfri adgang til alle perroner, og om der
planlægges andre større arbejder på perronerne.
Denne måde at prioritere på
stemmer overens med kravene i det fælleseuropæiske regelsæt på området.
Børkop station er i den sammenhæng en station med et mindre passagergrund-
lag, som sammenlignet med andre stationer med lignende behov ligger tæt på
større stationer med elevatorer eller anden trinfri adgang. Dertil kommer, at
den planlagte elektrificering og hastighedsopgradering på strækningen Frederi-
cia-Aarhus kan medføre en større ombygning af Børkop station. Det betyder, at
det frem til afslutningen af VVM-processen for programmerne i 2016 er uklart,
hvordan perroner og spor på Børkop station vil se ud i fremtiden – og dermed
også hvor og hvordan elevatorer mest hensigtsmæssigt kan etableres.
På denne baggrund indgår Børkop station ikke på den liste over tiltag, som
Danske Handicaporganisationer, DSB og Banedanmark er enige om at arbejde
videre med i forbindelse med en kommende udmøntning af midler til handi-
captilgængelighed. Der er dog mulighed for, at der kan etableres elevatorer på
Børkop station i forbindelse med den eventuelle kommende ombygning af sta-
tionen.
Med hensyn til dine konkrete bemærkninger til rejsetiden på 7-8 minutter, som
fremgik af mit svar på §20-spørgsmål nr. 836, kan jeg oplyse, at tallene kom-