Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1514030_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27. marts 2015
2015-1960
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 20. marts 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 543:
I den aktuelle sag om skiltning ved Purhus Kro, jf. spørgsmål S 869 og svar
herpå, er der tale om eksisterende skiltning, der først blev taget ned og nu sæt-
tes op igen. Vil ministeren redegøre for, hvilke regler der gælder ved lignende
spisesteder tæt på motorveje, men hvor der ikke tidligere har været f.eks. et
”kniv og gaffel”-skilt – vil de nu kunne få et sådant skilt sat op?
Svar:
De gældende regler er uændrede, og ifølge dem er det ikke muligt at få opsat et
”kniv og gaffel”-skilt for spisesteder, der ikke ligger på motorvejens sideanlæg.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på TRU alm. del spørgsmål 913 (2013-2014)
for en gennemgang af de gældende regler for skiltning mod spisesteder ved
motorvejene.
Som jeg kom ind på i min besvarelse af spørgsmål S 869, er reglerne udfærdiget
med udgangspunkt i, at omfanget af oplysninger ved skiltning skal begrænses
mest muligt, så skiltningen er overskuelig og ikke distraherer trafikanterne
unødigt. På den måde tilstræbes det i videst muligt omfang, at trafikanterne
holder fokus på selve kørslen og ikke alt muligt andet.
Jeg mener, at der i de gældende regler er foretaget en hensigtsmæssig afvejning
af hensynet til trafiksikkerheden på motorvejene og hensynet til vejvisning til
spisesteder.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke