TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 17/3-05 om sikkerheden for flypassagerer, til transportministeren

Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt

Rapport om Social Dum-

ping/Regelshopping indenfor

luftfart

Status marts 2015

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 17/3-05 om sikkerheden for flypassagerer, til transportministeren TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 17/3-05 om sikkerheden for flypassagerer, til transportministeren

Rapport om Social

Dumping/Regelshopping

indenfor luftfart

Forord

Transportministeren nedsatte i juni 2013 en bredt sammensat arbejdsgruppe med

repræsentanter fra luftfartserhvervet, de faglige organisationer samt relevante mini-

sterier. Arbejdsgruppen havde til opgave, at udarbejde en redegørelse vedrørende

social dumping indenfor luftfart. Arbejdsgruppen blev nedsat under Rådet for Dansk

Luftfart, som er et samarbejdsforum mellem Transportministeriet og alle dele af luft-

fartsbranchen.

Arbejdsgruppen afleverede en redegørelse til Rådet for Dansk Luftfart i april 2014.

Redegørelsen er senere oversat til engelsk og fremsendt til Kommissionen samt EU's

medlemslande og EØS-landene.

Redegørelsen fra april 2014 om social dumping indenfor luftfarten blev behandlet på

møde i Rådet for Dansk Luftfart den 5. maj 2014. Det blev på mødet besluttet, at ar-

bejdsgruppen skulle fortsætte arbejdet med henblik på at overvåge og vurdere udvik-

lingen inden for luftfarten nøjere i relation til ”social dumping/regelshopping” og frem-

komme med konkrete og gennemarbejdede løsningsforslag.

Arbejdsgruppen skulle arbejde videre med de problemstillinger og forslag til initiativer,

der blev rejst i ovennævnte redegørelse. Man har på denne baggrund arbejdet videre

ad de 3 spor som redegørelsen var bygget op over

1. EU-sporet, hvor der på grundlag af EU-regelsættene kræves initiativer på EU

niveau

2. Det nationale spor, hvor Danmark selv kan tage initiativer til at modvirke so-

cial dumping, samt

Sikring af, at der ikke sker bevidst omgåelse af reglerne

Denne rapport skal således ses i sammenhæng med og forlængelse af den i april 2014

afgivne redegørelse om social dumping indenfor luftfarten. Formålet med nærværende

rapport er derfor overfor Rådet dels at redegøre for de tiltag og initiativer, der har

været siden maj 2014 vedrørende social dumping/regelshopping indenfor luftfart og

dels fremkomme med forslag til mulige initiativer, bl.a. i relation til EU.

I nærværende rapport gives først et opdateret resume af redegørelsen fra april 2014

samt luftfartsbranchens overordnede udvikling. Der redegøres herefter for danske

initiativer i forhold til EU siden redegørelsen fra april 2014 samt hvad der er gennem-

ført nationalt med henblik på at modvirke social dumping/regelshopping. Derefter ori-

enteres om de initiativer, der er taget af EU i forhold til social dialog og social dum-

ping/ regelshopping og. arbejdsgruppen finder, der skal være de overordnede mål med

de i denne rapport overfor Kommissionen fremsatte forslag. Endelig foreslås, at tilta-

gene i EU-sporet så vidt muligt realiseres gennem en lex luftfart.

Rapport om Social

Dumping/Regelshopping

indenfor luftfart

Indhold

2.1

2.1.1

2.1.2

2.1.3

2.1.4

2.1.5

2.2

3.1

3.2

3.2.1

3.2.2

4.1

4.1.1

4.1.2

4.1.3

5.1

5.2

5.2.1

5.2.2

6.1

6.2

Resumé

Redegørelsen fra april 2014

Resumé af redegørelsen fra 2014

Arbejdsgruppens udgangspunkter

Social dumping indenfor luftfart

Luftfartens udvikling

Nye beskæftigelsesformer

Sammenhæng mellem nye forretningsmodeller,

beskæftigelsesvilkår og ”social dumping/regelshopping”

Redegørelsens forslag til initiativer

Danske initiativer i forhold til EU

Indledning

Konkrete initiativer der allerede er igangsat

Arbejdsgiverbegreb og lovvalg i relation til social sikring

Flyvesikkerhed

Nationale danske tiltag mv.

Indledning

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Irland

SKATs indsatsprojekter vedrørende flypersonale m.v.

Administration og kontrol i Danmark

Udmeldinger og initiativer fra EU

Indledning

Kommissionens programerklæring

Konkrete initiativer fra Kommissionen

Igangsatte arbejder fra Kommissionen

Det fortsatte arbejde

Indledning

EU-sporet

EU-lovgivning

Rapport om Social

Dumping/Regelshopping

indenfor luftfart

1 Resumé

Som anført i forordet er denne rapport en opfølgning på arbejdsgruppens redegørelse

fra april 2014 om social dumping indenfor luftfart, hvorfor den også må ses i sammen-

hæng hermed.

Der gives i kapitel 2 en kortfattet beskrivelse af indholdet og de initiativer, arbejds-

gruppen foreslog i ovennævnte redegørelse. Det drejer bl.a. om ansættelses-og virk-

somhedsmodeller samt udviklingen indenfor luftfartsbranchen, herunder fremkomsten

af lavprisselskaber. Endvidere skal anføres, at social dumping indenfor luftfart alt

overvejende må karakteriseres som lovlig regelshopping, hvor luftfartsselskaber be-

nytter sig af forskelle i medlemslandenes regelsæt og fortolkning af EU-regler.

Der redegøres for danske initiativer i forhold til EU i kapitel 3. Dels om dansk deltagel-

se i og præsentation af redegørelsen og forslagene i denne på møder i bl.a. EU-regi.

Endvidere redegøres for de konkrete initiativer, der allerede er igangsat. Det vedrører

arbejdsgiverbegrebet i relation til social sikring, som på baggrund af den danske hen-

vendelse er på dagsordenen i den Administrative Kommission for Koordinering af Soci-

ale Ordninger i EU. Målet er at opnå en fælles opfattelse i EU-landene af arbejdsgi-

ver/arbejdstager begreberne. Endvidere har EASA på baggrund af dansk henvendelse

og efter ønske fra Kommissionen igangsat en analyse om de ny virksomheds-, forret-

nings- og ansættelsesmodellers mulige påvirkning af flyvesikkerheden.

I kapitel 4 redegøres for nationale danske tiltag. Det drejer sig dels om dobbeltbeskat-

ningsoverenskomster med andre lande, herunder den reviderede aftale med Irland, og

dels SKATs indsatsprojekter vedrørende flyvende personel.

I kapitel 5 redegøres for initiativer fra Kommissionen. Det fremgår af Kommissionen

programerklæring, som Kommissionens formand fremlagde for Europaparlamentet i

juli 2014, at den nuværende nye kommission vil prioritere indsatsen mod social dum-

ping.

“We have to fight against social dumping and we will do it”,

sagde formanden

bl.a. Også Transportkommissæren og kommissæren for beskæftigelse og sociale for-

hold har bebudet initiativer, herunder at de i fællesskab afholder en konference om

social dumping i maj 2014. Endelig har Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport

(DG MOVE) bestilt et studie, hvor også problemstillingerne i forhold til social dumping

skal spille en fremtrædende rolle.

Arbejdsgruppen forslag til det videre arbejde i forhold til EU redegøres der for i kapitel

6. Det gælder det fortsatte arbejde med,



at deltage i arbejdet med at sikre en ens fortolkning og administration af ar-

bejdsgiverbegrebet i EU,

at følge og aktivt deltage i arbejdet i EASA vedrørende flyvesikkerhed,

at sikre alle ansatte ret til social sikring i et EU-land,

at få etableret en mere entydig, sikker og fast definition af hjemmebasebegre-

bet i forbindelse med social sikring mv.,

at sikre, at alle luftfartøjer underkastes tilsyn af arbejdsmiljøet ombord på flye-

ne og at dette sker efter ensartede regler og retningslinjer.

Under hensyn til konkurrencesituationen mellem EU luftfartsselskaber og 3.-landes

luftfartsselskaber opfordrer arbejdsgruppen endvidere Kommissionen til at iværksætte

et arbejde med henblik på at sikre EU luftfartsselskabernes konkurrenceevne i forhold

til 3.-landes luftfartsselskaber, og dermed også beskæftigelsen i EU ved flyvninger til

og fra 3.-lande.

Endelig redegøres i kapitel 7 for, hvorledes arbejdsgruppen forestiller sig at initiativer-

ne kan gennemføres i EU. Det foreslås, at initiativerne implementeres i en særlig EU-

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 17/3-05 om sikkerheden for flypassagerer, til transportministeren

Rapport om Social

Dumping/Regelshopping

indenfor luftfart

lex luftfart, dvs. så vidt muligt i et regelsæt alene gældende for luftfart (Et i EU såkaldt

”targeted aviation regulation initiatives”). Dette især på baggrund af luftfartens sær-

egne forhold og karakter og for ikke at risikere at skabe uforudsete problemer og

uhensigtsmæssigheder i de regelsæt, der gælder for andre industri- og erhvervsgrene.

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 17/3-05 om sikkerheden for flypassagerer, til transportministeren

Rapport om Social

Dumping/Regelshopping

indenfor luftfart

2 Redegørelsen fra april 2014

I dette kapitel gives et resume af arbejdsgruppens redegørelse fra april 2014, inklusive

en opdateret beskrivelse af luftfartsbranchen.

2.1 Resumé af redegørelsen fra 2014

2.1.1

Arbejdsgruppens udgangspunkter

Arbejdsgruppen tog udgangspunkt i, at luftfarten er et internationalt og grænseover-

skridende erhverv, der opererer på tværs af landegrænser – både i EU og i verden som

helhed, at der med EU’s liberalisering af luftfarten er skabt muligheder for EU-

selskaber til at operere frit indenfor det samlede europæiske luftfartsmarked, samt

udviklingen gennem de seneste år, herunder fremkomsten af ”point to point” luftfarts-

selskaber – populært kaldet lavprisselskaber - samt udviklingen af nye organisations-

og forretningsmodeller indenfor luftfarten. Endvidere vurderede arbejdsgruppen 4 nye

såkaldt transnationale ansættelseskonstruktioner indenfor luftfarten og beskæftigel-

sesvilkårene i forbindelse hermed og med udgangspunkt heri en række regelsæt og

forhold som disse nye forhold indenfor luftfarten har betydning for i forhold til det, der

potentielt må karakteriseres som ”social dumping”

Arbejdsgruppen konstaterede samtidig, at ”social dumping” indenfor luftfarten især

knytter sig til ”shopping mellem landenes regelsæt”. Både de nye organisationsformer,

ansættelses- og beskæftigelsesvilkår samt rekrutteringsformer, synes som oftest lovli-

ge og i overensstemmelse med gældende EU-regler i form af direktiver og forordnin-

ger. Dog stødte arbejdsgruppen også på eksempler på forhold i forbindelse med an-

sættelseskonstruktioner og rekrutteringsformer, der tendere mod at være bevidst ud-

nyttelse af utilsigtede forskelle i regler og implementering heraf i medlemslandene.

Med udgangspunkt heri gennemgik arbejdsgruppen indenfor udvalgte områder de na-

tionale regelsæt og EU-regelsættene og vurderede dem i forhold til, hvad der måtte

opfattes som ikke tilsigtede uhensigtsmæssigheder i relation til bl.a. medarbejdernes

sociale rettigheder, arbejdsgiveransvar og arbejdsgiverforpligtelser. Endvidere var

arbejdsgruppen i sammenhæng hermed opmærksom på regelsættenes og ansættel-

sesvilkårenes betydning for konkurrencen mellem luftfartsselskaberne både i et globalt

perspektiv og i et EU perspektiv, og under hensyntagen til arbejdskraftens fri bevæge-

lighed og den frie etableringsret og markedsadgang indenfor EU.

Endelig overvejede arbejdsgruppen om de nye ansættelses- og organisationskonstruk-

tionerne mv. kan have indflydelse på medarbejdernes arbejdsmiljø ombord på flyene

samt flyvesikkerheden (safety).

2.1.2

Social dumping indenfor luftfart

Social dumping beskriver som oftest en situation, hvor udenlandske lønmodtagere, der

arbejder i Danmark, har løn- og arbejdsforhold under normalt dansk niveau. Der kan

også være tale om, at udenlandske virksomheder ikke overholder danske love og reg-

ler. Inden for luftfart var det arbejdsgruppens opfattelse, at social dumping og mulig-

heden herfor især knytter sig til ”regelshopping”, hvor EU-luftfartsselskaber lovligt

tilrettelægger ansættelseskonstruktioner, ansættelsesvilkår, selskabsopbygning og

forretningsforhold på baggrund af forskelle mellem landenes love og regler, herunder

forskelle i medlemslandenes implementering, forståelse og administration af EU regel-

sættene.

Arbejdsgruppen kom således frem til, at social dumping indenfor luftfart skyldes dels

forskelle i EU medlemslandenes lovgivning og regelsæt i øvrigt i forhold til ansættel-

sesretlige forhold, arbejdstagerrettigheder, arbejdsgiverforpligtelser, sociale rettighe-

der mv., samt såvel forskellig implementering af direktiver, som fortolkning og admini-

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 17/3-05 om sikkerheden for flypassagerer, til transportministeren

Rapport om Social

Dumping/Regelshopping

indenfor luftfart

stration af forordninger og direktiver, herunder bl.a. forskellig opfattelse i medlems-

landene af f.eks. arbejdsgiveransvaret og arbejdsgiverbegrebet i relation til social sik-

ring og skat.

”Social dumping” indenfor luftfart opstår derfor som oftest ved at EU luftfartsselskaber

tilrettelægger ansættelseskonstruktioner, ansættelsesvilkår og selskabsopbygning i

forhold til forskelle mellem medlemslandenes regelsæt, herunder implementering,

opfattelse og administration af EU-regelsættene, hvorfor det mere dækkende kan be-

tegnes som ”regelshopping”.

2.1.3

Luftfartens udvikling

Luftfarten er et internationalt og grænseoverskridende erhverv, der opererer på tværs

af landegrænser – både i EU og i verden som helhed.

I årene 1987-1992 åbnede liberaliseringen og den markedsmæssige deregulering i EU

for nye forretningsmodeller og aktører, der fandt andre måder end de traditionelle at

differentiere sig på (low cost, point to point selskaber mv.). Dette har været en fordel

for alle parter, idet det har betydet et langt større udbud af differentierede produkter

og lavere priser for forbrugerne, hvilket har medført stor vækst indenfor luftfarten i

EU. Denne udvikling er fulgt op af en konvergens mellem de forskellige forretningsmo-

deller, hvorfor konkurrencen på omkostninger er blevet skærpet.

Med liberaliseringen og fremkomsten af ”point to point” selskaberne blev konkurrencen

intensiveret, i særdeleshed med prisen som den afgørende differentieringsfaktor, hvil-

ket har givet meget store udfordringer for netværksselskaberne.

”Point to point” selskaberne har endvidere etableret baser (hjemmebaser) i flere luft-

havne i byer rundt om i Europa, hvor flyene ”overnatter” og personalet formelt tiltræ-

der og afslutter tjenesten. Tillige har de ikke – som netværksselskaberne - opbygget

HUB`s med komplekse faciliteter i de enkelte lufthavne, hvorfor de meget hurtigt kan

flytte deres ruter (produktionsapparat) til andre lufthavne, hvis dette vurderes at være

mere hensigtsmæssigt og rentabelt.

Sideløbende med denne udvikling er sket andre nye tiltag fra luftfartsselskabernes

side. Luftfartsselskaberne – både de traditionelle luftfartsselskaber og ”point to point”

selskaberne - har i dag i meget stort omfang udbudt hjælpefunktionerne, hvorfor man

i en vis udstrækning kan tale om virtuelle luftfartsselskaber, dvs. luftfartsselskaber

som stort set alene står for billetsalget, tilrettelæggelse af flyvningerne og i sidste

ende har det samlede ansvar for alle de sikkerhedsmæssige og operationelle forhold.

Øvrige ydelser køber de af andre virksomheder. Samtidig er det blevet meget mere

almindeligt, at luftfartsselskaberne leaser deres fly i stedet for at eje dem.

En tendens, der tillige har gjort sig gældende er fremkomsten af transnationale luft-

fartsselskaber. Der er således i EU opstået og udviklet nye og lovlige selskabsstruktu-

rer og forretningsmodeller, hvor et moderselskab har en EU-licens (hovedlicens) med

tilhørende AOC (Air Operating Certificate) i et EU-land og opretter datterselskaber med

EU-licens og AOC i et eller flere andre medlemslande, hvori også personale ansættes

eller rekrutteres igennem, evt. via rekrutteringsbureauer, der kan være placeret i 3.

lande.

2.1.4

Nye beskæftigelsesformer

Siden 2008 har antallet af og variationerne i såkaldt transnationale ansættelser i luft-

farten været stigende. Disse nye ansættelsesformer skaber bekymring hos både ar-

bejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, da de vurderer, at konsekvenserne af disse

ansættelser blandt andet er en øget ulige konkurrence, fordi selskaberne fralægger sig

bl.a. sine arbejdsgiverforpligtigelser, f.eks. i relation til sociale goder og pension. Sam-

tidig er der tale om ansættelsesformer, der langt fra ligner dem, der er normalen i

bl.a. Danmark og de fleste EU-lande.

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 17/3-05 om sikkerheden for flypassagerer, til transportministeren

Rapport om Social

Dumping/Regelshopping

indenfor luftfart

Flere luftfartsselskaber er også begyndt at anvende rekrutteringsbureauer (i nogle

tilfælde er de oprettet som datterselskaber) lokaliseret i et eller flere EU lande og/eller

i 3. lande, igennem hvilke en del af luftfartsselskabernes personale bliver rekrutteret.

Nogle selskaber benytter også såkaldt ”self employed” personale, det vil sige, at f.eks.

en pilot opretter et personligt ejet selskab med sig selv som eneste ansatte. Pilotens

selskab kan være placeret i et hvilket som helst land – både indenfor og udenfor EU.

Derefter udlejer piloten sig gennem dette selskab til et luftfartsselskab.

2.1.5

Sammenhæng mellem nye forretningsmodeller, beskæftigelsesvilkår

og ”social dumping/regelshopping”

Arbejdsgruppen vurderede, at de nye ansættelseskonstruktioner kombineret med luft-

fartsselskabernes mulighed for at etablere datterselskaber, hjemmebaser og anvende

rekrutteringsbureauer samt værkstedfaciliteter mv. i forskellige lande, giver luftfarts-

selskaberne mulighed for, indenfor lovgivningens rammer, at ”regel-shoppe” mellem

landene – alt efter hvor det er mest fordelagtigt for selskabet. Dette i relation til skat,

lønninger, arbejdstid og arbejdsforhold i øvrigt samt krav til arbejdsmiljøet og arbejds-

giverforpligtelser i relation til bl.a. sociale forpligtelser og pension. Sådanne ansættel-

seskonstruktioner skaber derfor en kompleksitet og uigennemskuelighed og dermed

usikkerhed for den enkelte om, hvilke regelsæt, der gælder i ansættelsesforholdet.

Hertil kommer så, at med forskellene i medlemslandenes fortolkning af EU regler om

social sikring kan der opstå tvivl for såvel medarbejdere som medlemslandene om,

hvilket land, der skal afholde udgifterne til sociale ydelser.

2.2 Redegørelsens forslag til initiativer

I redegørelsen fra april 2014 blev foreslået, at der skulle iværksættes initiativer inden-

for 3 hovedspor med henblik på at begrænse mulighederne for ”social dum-

ping/regelshopping” mest muligt.

Spor 1: EU-sporet - Sikre ensartet implementering, administration og fortolkning af

EU-regler.

Arbejdsgruppen anbefalede, at Danmark skulle arbejde konstruktivt og målrettet på at

sikre en ensartet implementering, administration og fortolkning af EU regler. Det ar-

bejde fandt arbejdsgruppen kunne ske ved, at reglerne formuleres mere entydige,

eller ved at arbejde for at regler af betydning for luftfartsområdet, hvor det er muligt,

fastsættes som forordninger i stedet for direktiver.

Arbejdsgruppen nævnte i den sammenhæng 6 mulige områder, det kunne være rele-

vant at se på. Det drejede sig om EU-regelsættene om social sikring, om formidlings-

virksomheder, om ”self employed”, om hjemmebasebegrebet, om arbejdsmiljø ombord

på flyene samt om flyvesikkerhed (safety).

Spor 2: Det nationale spor – Undgå danske regler, der understøtter mulighederne ”re-

gelshopping/forum shopping”

Arbejdsgruppen fandt, at danske regler der understøtter ”regelshopping”, både kan

være regler, der tiltrækker udenlandske virksomheder til Danmark, og regler der i

Danmark er indrettet således, at det er mere attraktivt for virksomheder, at ”regel-

shopping” udenfor Danmark.

Arbejdsgruppen fandt kun et forhold, det umiddelbart var relevant at se på, nemlig

beskatning af luftfartspersonale i international lufttrafik (dobbeltbeskatningsoverens-

komster).

Spor 3 - Sikre, at der ikke sker bevidst omgåelse af regler

Arbejdsgruppen anbefalede, at luftfartsbranchens aktører selv skulle påtage sig opga-

ven med at få afprøvet mulige omgåelser af reglerne fagretsligt eller ved domstolene,

for derved at få stadfæstet en retspraksis.

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 17/3-05 om sikkerheden for flypassagerer, til transportministeren

Rapport om Social

Dumping/Regelshopping

indenfor luftfart

Dette fandt arbejdsgruppen kunne være relevant f.eks. i forhold til uenighed om vær-

neting og lovvalg i forbindelse med et ansættelsesforhold, samt hvis en vikars ret-

tigheder efter EU-direktivet eller den danske vikarlov bliver brudt.

Endvidere fandt arbejdsgruppen, at det kunne overvejes at man fra myndighedsside

iværksætte kontrolforanstaltninger, som det f.eks. kendes indenfor vognmands- og

byggebranchen.

3 Danske initiativer i forhold til EU

3.1 Indledning

Som tidligere anført og også beskrevet i redegørelsen om social dumping indenfor

luftfart fra april 2014 knytter social dumping indenfor luftfart sig især til de mulighe-

der, der er for at luftfartsselskaberne kan ”regelshoppe” og derved udnytte forskelle i

medlemslandenes implementering, administration og fortolkning af EU-reglerne. Der

er derfor behov for initiativer fra Kommissionens side, idet det er Kommissionen, der

er tillagt initiativretten i EU.

På baggrund heraf er arbejdsgruppens redegørelse som anført i engelsk oversættelse

fremsendt til Kommissionen og samtlige medlemslande, inkl. EØS-landene. Efterføl-

gende har Transportministeren tillige rejst problematikken overfor ministerkolleger i

EU.

Endvidere har Trafikstyrelsen på møder i relevante EU-fora præsenteret redegørelsen

og de problemstillinger, den rejser, med opfordring til Kommissionen om at arbejde

videre med disse og fremkomme med løsningsforslag, der kan minimere mulighederne

for ”regelshopping”. Det drejer sig bl.a. om EU-møder om social dialog på luftfartsom-

rådet og møde i den såkaldte `Advisory Committee on application of the legislation on

access for Community air carriers to intra-Community air routes`, der er en komite

underDG MOVE. På sidstnævnte møde præsenterede Trafikstyrelsen redegørelsen og

gjorde rede for hovedindholdet af de danske forslag til løsninger.

På dette møde blev fra dansk side bl.a. peget på, at i forhold til initiativer vedrørende

EU-regelsættene er det nødvendigt at opdele initiativerne i dels initiativer, som kan

løse problemstillingerne i forhold til flyvninger internt i EU og dels initiativer, som kan

løse problemstillingerne i forhold til flyvninger til og fra tredjelande.

Det er på EU-plan muligt at fastsætte ens krav for luftfartsselskaber, som flyver mel-

lem to EU-lande. På flyvninger til og fra tredjelande konkurrerer EU-

luftfartsselskaberne med tredjelandes luftfartsselskaber, som ikke er underlagt den

samme regulering som EU-luftfartsselskaberne.

På flyvninger til og fra tredjelande må derfor ses på andre løsningsforslag på ”regel-

shopping”-problematikken end de løsningsforslag, som bliver udarbejdet for flyvninger

internt i EU. Dette både for at sikre, at EU-luftfartsselskaberne kan konkurrere effek-

tivt med tredjelandes luftfartsselskaber og for at sikre beskæftigelsen indenfor luft-

fartserhvervene i EU.

3.2 Konkrete initiativer der allerede er igangsat

3.2.1

Arbejdsgiverbegreb og lovvalg i relation til social sikring

Social sikring omfatter sygesikring og sygedagpenge, social pension og ATP, børne- og

ungeydelsen, arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsskadeforsikring mv.

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 17/3-05 om sikkerheden for flypassagerer, til transportministeren

Rapport om Social

Dumping/Regelshopping

indenfor luftfart

EU koordinerer social sikring for flyvende personale i EF-forordning 883/2004. En per-

son ansat som flyvende personale kan kun være omfattet af ét lands regler om social

sikring ad gangen. Dette gælder selv om personen udfører arbejde i flere lande.

Der er forskellig praksis i EU landene i forhold til vurderingen af, hvem den egentlige

arbejdsgiver er. Det kan udspringe fra de sproglige forskelle, sammenblanding af EU-

koordineringsregler med den nationale lovgivning i det pågældende land mv. Det kan

medføre usikkerhed om, hvem der skal afholde arbejdsgivers forpligtelser over for den

ansatte. Resultatet kan derfor være, at arbejdsgivers forpligtelser bliver afholdt i to

lande eller at de ikke bliver afholdt i noget land.

Udfordringen opstår især, når luftfartsselskaber enten ansætter personale gennem et

rekrutteringsbureau eller ansætter såkaldt ”self-employed” personale, som eventuelt

er hjemhørende i et andet medlemsland end luftfartsselskabet, og hvor personen

eventuelt efterfølgende bliver udstationeret i et tredje medlemsland. Det kan i sådanne

situationer være svært at gennemskue, hvilket lands lovgivning, der skal dække den

beskæftigede, samt hvem der er ansvarlig for, at den beskæftigede er socialt dækket.

På denne baggrund og i overensstemmelse med anbefalingerne i redegørelsen fra april

2014 har Danmark derfor fremsendt en note vedrørende arbejdsgiverbegrebet i relati-

on til social sikring/arbejdsgiverbidrag m.v. til den Administrative Kommission for Ko-

ordinering af Sociale Sikringsordninger i EU. I noten sættes fokus på ovennævnte

uhensigtsmæssighed, og det foreslås, at der i forhold til social sikring skal være en ens

fortolkning af begrebet ”arbejdsgiver, som beskæftiger”. Det betyder i forhold til luft-

fart, at hvis en person reelt arbejder for et luftfartsselskab, skal luftfartsselskabet an-

ses som dennes arbejdsgiver i forhold til lovvalg om social sikring – uanset ansættel-

sesform.

Den danske note blev præsenteret ved det formelle møde i den Administrative Kom-

mission for koordinering af sociale sikringsordninger, som afholdtes i Bruxelles 22-23.

oktober 2014 og notens indhold blev inddraget i mandatet til Kommissionens arbejds-

gruppe, som skal behandle udvalgte emner på socialsikringsområdet, som kræver en

dybere analyse og fælles forståelse i medlemslandene.

Mandatet blev godkendt ved det formelle møde i den Administrative Kommission i

december 2014. Kommissionen har indbudt til, at interesserede lande nominerer deres

repræsentanter til gruppen, så arbejdet kan komme i gang hurtigst muligt. Danmark

deltager i dette arbejde.

Kommissionens arbejdsgruppe, der bl.a. skal behandle spørgsmålet om arbejdsgiver-

begrebet har afholdt første møde i starten af februar 2015, hvor rammerne for grup-

pens arbejde blev aftalt. Gruppen skal mødes igen 13. marts 2015, hvor de indholds-

mæssige diskussioner indledes, herunder diskussionen om arbejdsgiverbegrebet.

Som tidligere oplyst skal i tilknytning hertil anføres, at det er arbejdsgruppens opfat-

telse, at de danske myndigheder gennem kontrolforanstaltninger/tilsyn med luftfarts-

selskaberne i forhold til det danske forslag fungerer efter hensigten. Både indenfor

social sikring og skat bliver der i hvert enkelt tilfælde taget stilling til de konkrete om-

stændigheder i sagerne, bl.a. måden personen er ansat på, og hvordan kontrakten er

udformet sammenholdt med de faktiske arbejdsforhold. På denne måde afgør de dan-

ske myndigheder konkret om der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende eller om

der foreligger et arbejdsgiver/arbejdstager forhold.

3.2.2

Flyvesikkerhed

På nuværende tidspunkt har luftfartsmyndighederne ingen indikationer på, at de luft-

fartsselskaber, som anvender fleksible bemandings- og ansættelsesordninger, har et

lavere sikkerhedsniveau end andre luftfartsselskaber.

De gældende flyvesikkerhedsregler er imidlertid udarbejdet i en tid, hvor luftfartens

virksomhedskonstruktioner, forretningsmodeller og beskæftigelses- og ansættelsesfor-

hold var fundamentalt anderledes end nu. Med fremkomsten af såkaldt ”virtuelle luft-

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 17/3-05 om sikkerheden for flypassagerer, til transportministeren

Rapport om Social

Dumping/Regelshopping

indenfor luftfart

fartsselskaber” er opstået en ny situation, hvor store dele af produktionen, vedligehol-

delse af fly mv. varetages af underleverandører. Sikkerhedsansvaret for de enkelte

dele af produktionen er dermed også placeret hos disse underleverandører, mens an-

svaret for det samlede sikkerhedsniveau fortsat er hos luftfartsselskaberne.

På denne baggrund og i forlængelse af anbefalingerne i redegørelsen fra april 2014 har

Danmark rettet henvendelse til EASA med forslag om at EASA skulle iværksætte kvali-

tative og kvantitative undersøgelser af, hvorvidt de flyvesikkerhedsmæssige reglers

udformning i forhold til ”safety” modsvarer udviklingen i virksomhedskonstruktioner,

forretningsmodeller og besætningskulturer, samt vurdere om denne udvikling udgør

eller kan udgøre en risiko for flyvesikkerheden.

Samtidig med Danmarks henvendelse til EASA tog Kommissionen selv et initiativ og

bad EASA nedsætte en arbejdsgruppe om ”New Business Models in Aviation”. Arbejds-

gruppen skal i en forundersøgelse vurdere de sikkerhedsmæssige problemer, der kan

knytte sig til de nye forretningsmodeller indenfor luftfart. Når forundersøgelsen er af-

sluttet skal der tages stilling til det videre arbejde.

Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra 11 lande samt Kommissionen. Danmark

er repræsenteret i arbejdsgruppen.

Der har på nuværende tidspunkt været afholdt 2 møder i arbejdsgruppen, og der er

planlagt nyt møde ultimo marts 2015.

Ved første og andet møde blev der fokuseret på at identificere New Business Models

samt potentielle risici vedrørende disse virksomhedskonstruktioner. Der arbejdes med

at kortlægge, om nuværende lovgivning er dækkende, samt hvilke udfordringer disse

virksomheder giver de nationale myndigheder. På agendaen til mødet ultimo marts vil

være anbefalinger til løsninger af disse udfordringer.

Det forventes, at der ligger en færdig anbefaling fra arbejdsgruppen medio 2015.

4 Nationale danske tiltag mv.

4.1 Indledning

Luftfarten er i udgangspunktet international og grænseoverskridende. Regelsættene

der regulerer luftfarten er derfor også i vidt omfang internationalt aftalt i ICAO. Hertil

kommer så liberaliseringen af luftfarten i EU, de foran nævnte problemstillinger i til-

knytning og konsekvenserne heraf. Det er således grundlæggende disse forhold, som

betinger mulighederne for regelshopping. Råderummet nationalt er derfor meget snæ-

vert i forhold til at begrænse mulighederne for social dumping eller regelshopping og

knytter alene an til de forhold, der ikke er EU reguleret. I Danmark er det fortrinsvis

skatteforholdene.

4.1.1

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Irland

Flertallet af de danske dobbeltbeskatningsoverenskomster er udformet således, at

Danmark kan beskatte personer, der er hjemmehørende i Danmark (dvs. typisk bosat i

Danmark), af lønindkomst fra arbejde om bord på fly i international trafik for et luft-

fartselskab fra det andet aftaleland.

Danmark har dog enkelte ældre overenskomster, der er udformet på en måde, så

Danmark ikke kan beskatte lønindkomsten i disse situationer. Den dansk-irske dob-

beltbeskatningsoverenskomst var et eksempel herpå. Efter denne overenskomst kunne

lønindkomst ved arbejde om bord på fly i international trafik for et luftfartselskab, hvis

virkelige ledelse har sæde i Irland, kun beskattes i Irland. Dette kunne medføre, at

irske luftfartsselskaber fik en konkurrencefordel frem for danske luftfartsselskaber.

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 17/3-05 om sikkerheden for flypassagerer, til transportministeren

Rapport om Social

Dumping/Regelshopping

indenfor luftfart

Danmark og Irland blev sidste år enige om en protokol til ændring af den dansk-irske

dobbeltbeskatningsoverenskomst og underskrev den 22. juli 2014 en protokol til den

dansk-irske dobbeltbeskatningsaftale. Protokollen medfører, at Danmark kan beskatte

lønindkomst til luftfartspersonale, der er bosiddende i Danmark og arbejder om bord

på fly i international trafik, uanset om de arbejder for et dansk eller irsk luftfartssel-

skab. Der er fradrag i den danske skat for en eventuel irsk skat af lønindkomsten.

Protokollen trådte i kraft den 23. december 2014 og har virkning for indkomstår, der

begynder den 1. januar 2015 eller senere.

Herudover vil det danske udgangspunkt ved forhandling af nye og genforhandling af

eksisterende dobbeltbeskatningsoverenskomster fortsat være at følge princippet i

OECD´s modeloverenskomst for så vidt angår beskatning af lønindkomst ved arbejde

udført om bord på fly i international trafik.

4.1.2

SKATs indsatsprojekter vedrørende flypersonale m.v.

SKAT nedsatte i efteråret 2013 analyseprojektet ”Globalisering 2013 – Flypersonale”,

som blev afsluttet i foråret 2014. Projektet har undersøgt efterretteligheden hos fly-

personale. Der er fortsat fokus på denne indsats, der forventes afsluttet inden som-

merferien 2015, og som er forankret under SKATs driftsopgave ”Sikring af mandtal for

personlige skattebetalere i Danmark”.

I foråret 2014 har SKAT herudover nedsat analyseprojektet ”Flybranchen”, der skal

undersøge efterretteligheden i flybranchen i bred forstand, herunder ansættelsesfor-

hold og ansættelsesformer for personale i flybranchen. Projektet beskæftiger sig ikke

med problemstillinger vedrørende social dumping, der er blevet analyseret i projektet

”Globalisering 2013 - Flypersonale”. Projektet forventes afsluttet den 31. marts 2015.

4.1.3

Administration og kontrol i Danmark

For at sikre, at der ikke sker bevidst omgåelse af reglerne, kræves det som udgangs-

punkt, at der er konsekvenser for de luftfartsselskaber, som bevidst forsøger at omgå

reglerne. Dette kan ske ved myndigheders kontrolforanstaltninger/tilsyn og ved, at

arbejdsmarkedets parter fører faglige konflikter, forhandling, voldgift eller anlægger

sager ved det fagretlige eller civile retssystem. Der har endnu ikke i Danmark været

konkrete initiativer på dette område. På det arbejdsretlige område er der endnu ikke

foretaget konkrete initiativer, da det i arbejdsgruppen er tilkendegivet, at piloter, ka-

binepersonale m.v. ikke vil stå frem og føre en sag af frygt for at miste deres nuvæ-

rende (eller eventuelt fremtidige) job. Samtidig er det som oftest sådan, at de faglige

organisationer ikke har en tilstrækkelig retslig interesse til at kunne føre en sag, idet

de ikke er aftale/overenskomstpart i forhold til f.eks. udenlandske luftfartsselskaber.

Myndighedernes kontrolforanstaltninger/tilsyn vurderes dog at fungere efter hensigten.

I Danmark bliver både inden for afgørelser om social sikring og skat i hver enkelt sag

taget stilling efter de konkrete omstændigheder i sagen.

Ved ansøgning om dansk social sikring bliver det f.eks. undersøgt på hvilken måde

personen er hyret, samt hvordan kontrakten er udformet ved afgørelsen af, om der

bl.a. er tale om en selvstændig erhvervsdrivende eller en arbejdstager. Der foreligger

allerede mange konkrete afgørelser i sager, hvor virksomheds- og ansættelseskon-

struktionerne i høj grad ligner de konstruktioner, der ses indenfor luftfartsområdet.

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 17/3-05 om sikkerheden for flypassagerer, til transportministeren

Rapport om Social

Dumping/Regelshopping

indenfor luftfart

5 Udmeldinger og initiativer fra EU

5.1

Indledning

Der er det seneste ca. halve år kommet flere udtalelser fra Kommissionen om social

dialog og på det seneste også kommet konkrete udspil. Det drejer sig om Kommissio-

nen programerklæring ved Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i forbindelse

med den nye Kommissions tiltræden, samt udtalelser og initiativer fra Kommissær for

Beskæftigelse og Sociale Forhold Marianne Thyssen og Transportkommissær Violetta

Bulc.

Endvidere har der i regi af Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport (DG MOVE)

været afholdt møde om social dialog på luftfartsområdet i den såkaldte `Advisory

Committee on application of the legislation on access for Community air carriers to

intra-Community air routes`. Efterfølgende har DG MOVE iværksat en større undersø-

gelse af luftfartsbranchen, herunder også i relation til social dumping/forum shopping.

5.2 Kommissionens programerklæring

Der er i den nuværende Kommission stor bevågenhed på de sociale forhold i EU. Såle-

des udtalte den nuværende formand for kommissionen Jean-Claude Juncker i pro-

gramtale til Europaparlamentet den 15. juli 2014 bl.a.:

”Competitiveness is often confused with one-sided social regression but competi-

tiveness is not achieved through social regression. Competitiveness is achieved by

developing a broad range of approaches. Competitiveness is essential to make the

European Union a more at-tractive location. A location for people, for investors.

This includes the principle that the economy has to serve people and not the other

way around. The economy must serve people.

This means that internal marked provisions cannot be evaluated more highly than

social provisions, which would otherwise just be minimum standards. The internal

marked does not automatically have priority; social factors must also play a role I

Europe.

I am an enthusiastic supporter of the social marked economy. -Prosperity for all –

was what Ludwig Erhard said. Not “Prosperity for the few”. “Prosperity for all” must

be maxim followed in both economic and social policies alike. In view of the crisis,

people often say that the social marked economy has failed, but those who, out of

greed profit, for money and for easy money, have disregarded the cardinal virtues

of the social marked economy.

The social marked economy can only work if there is social dialogue. Social dialogue

suffered during the crisis years. Now it must be resumed at national and especially

at European level. I would like to be a President of social dialogue.”

Senere i talen sagde Jean-Claude Juncker:

“Free movement of workers has always been one of the key-pillars of the internal

marked. I will defend that principle.

Free movement is an opportunity, not a threat. The rules will not be changed. It will

be up to national authorities to fight against abuse or fraudulent claims. I will initi-

ate a targeted review of the Posting of Workers directive and of its implementation.

We have to fight against social dumping and we will do it.”

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 17/3-05 om sikkerheden for flypassagerer, til transportministeren

Rapport om Social

Dumping/Regelshopping

indenfor luftfart

5.2.1

Konkrete initiativer fra Kommissionen

Både kommissær for Beskæftigelse og Sociale Forhold Marianne Thyssen og transport-

kommissær Violetta Bulc har i forlængelse af Kommissionens programerklæring over-

for Europa-Parlamentet udtalt sig meget positivt om den sociale dialog. Tilsvarende

har Kommissionens næstformand Dombrovskis i en fællesudtalelse med kommissær

Marianne Thyssen tilkendegivet, at

“This Commission is committed to re-launching and strengthening the dialogue with

our social partners. Social dialogue at all levels is a prerequisite for the functioning

of Europe`s social marked economy and crucial to promote both competitiveness

and fairness”.

Endvidere har kommissær Marianne Thyssen og kommissær Violetta Bulc annonceret,

at de vil afholde en såkaldt “high-level” konference i foråret, hvor social dumping både

indenfor landtransport og luftfart skal drøftes og afdækkes.

I lyset af ovenstående er det også forventningen, at Kommissionen i forbindelse med

revision af luftfartspakken, som senest skal ske i 2016, men forventes her i 2015, som

et element heri vil have øjnene rettet på den sociale dimension og social dum-

ping/regelshopping.

Endelig har Kommissionen i deres ”lovprogram” meddelt, at de vil fremkomme med en

omfattende strategi med henblik på forbedring af konkurrencevilkårene for europæiske

luftfartsselskaber i forhold til luftfartsselskaber fra 3.-lande.

I tilknytning hertil skal anføres, at Europa-Parlamentet er meget optaget af spørgsmå-

lene omkring social dumping.

5.2.2

Igangsatte arbejder fra Kommissionen

Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport (DG MOVE) har sammen med de euro-

pæiske pilotorganisationer fået udarbejdet en redegørelse om arbejdsbetingelser og

ansættelsesforhold indenfor luftfartserhvervet. Redegørelsen, der er udarbejdet af

Gent Universitet, fokuserer primært på atypiske ansættelsesforhold i lavprisselskaber-

ne. Redegørelsen blev præsenteret på et møde i Paris primo februar 2015, hvor Dan-

mark deltog i panel og dermed fik mulighed for at præsentere det danske arbejde og

de danske synspunkter på social dumping og regelshopping.

Endvidere afholdt DG MOVE som også tidligere nævntanført et møde i december 2014

om social dialog på luftfartsområdet i den såkaldte `Advisory Committee on applicati-

on of the legislation on access for Community air carriers to intra-Community air rou-

tes`, hvor Danmark var bedt om at præsentere sin rapport om social dumping i luft-

farten. Komiteen er sammensat med regeringsrepræsentanter fra alle EU´s medlems-

lande.

Som opfølgning herpå har DG MOVE bestilt en redegørelse om beskæftigelse og ar-

bejdsbetingelser i luftfart og lufthavne hos konsulentfirmaet SteerDaviesGleave. Rede-

gørelsen skal være færdig i efteråret 2015.og dDe foreløbige resultater vil blive præ-

senteret og drøftet på et møde arrangeret af DG MOVE i juni 2015.

Af den af DG MOVE indgåede kontrakt med konsulentfirmaet fremgår, at baggrunden

for bestillingen er, at

“The Commission wants to see `a socially responsible aviation sector` and intends

to evaluate `the EU approach to jobs and working conditions across transport

modes`”.

Videre anføres i kontrakten, at konsulenterne på baggrund af de tilvejebragte “up-to-

date” data skal:

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 17/3-05 om sikkerheden for flypassagerer, til transportministeren

Rapport om Social

Dumping/Regelshopping

indenfor luftfart

“Analyze recent developments in terms of employment relationships (including the

issue of multiple employers and home bases), working and social conditions in air

transport (i.e. airlines) and airport operation and handling. By industry and catego-

ry of worker (occupation, gender, age group, etc.), analyze developments in:

•

incomes and training opportunities

• type of employment arrangements (recourse to part-time, temporary (agency)

workers and other forms of atypical work, self-employment, etc.);

• union membership, the affiliation of companies to employers’ organizations and

other social dialogue-related questions; and

•

health and safety at work;

Present an updated assessment of outsourcing (at least in air transport and airport

operation and handling, including outsourcing to new or existing subsidiaries within

the same company) and restructuring trends in airlines and their possible conse-

quences for employment and working conditions. In particular, the contractor will il-

lustrate airlines’ outsourcing practices by analyzing the operations of, and services

provided by, different recruitment/temporary work agencies within and outside the

EU. The contractor will also analyze the extent to which mobile workers and em-

ployees of transnational companies are still covered by a Collective Labour Agree-

ment; and

Present and analyze the various challenges linked to the multiplication of opera-

tional bases for taxation of labour, social security issues and law applicable to em-

ployment contracts. Illustrate these trends by presenting specific cases covering at

least four airlines established in different countries and following different business

models. Outsourcing trends should also be illustrated for at least three airport op-

erators (including ground handling) of different types of airports in different coun-

tries. International temporary work agencies should also be interviewed.”

Som det fremgår af ovenstående udtalelser fra Kommissionens formand Jean-Claude

Juncker, kommissær Marianne Thyssen og kommissær Violetta Bulc samt de initiati-

ver, der er taget fra Kommissionens side, herunder den af DG MOVE igangsatte analy-

se, erat der i den nuværende Kommission er meget fokus på den sociale dimension i

EU.

6 Det fortsatte arbejde

6.1 Indledning

I nærværende kapitel beskrives det videre arbejde og dermed den videre opfølgning

på de problemstillinger, der er rejst i redegørelsen fra april 2014. Også her forfølges

de 3 spor, som er nævnt tidligere i denne rapport: EU-sporet, det nationale spor og

rets-sporet.

Spor 1: EU-sporet. Det er glædeligt, at den nuværende Kommission synes at være

meget opmærksom på de sociale forhold, herunder social dumping/forumshopping.

Det viser både Kommissionens tiltrædelsesprogram mv. samt de tiltag, der er annon-

ceret og den analyse DG MOVE har igangsat. Det må på denne baggrund forventes, at

de udspil, der kommer fra Kommissionen i forbindelse med revision af luftfartspakken

”vil tage hånd” om i hvert fald nogle af de problemstilling, vi fra dansk side har rejst i

forhold til social dumping/forum shopping.

Spor 2: Det nationale spor: Det er meget begrænset, hvad der kan gøres mere på det

nationale spor, idet luftfart som tidligere anført er international og grænseoverskriden-

de og stort set reguleret af internationale regelsæt og EU lovgivningen.

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 17/3-05 om sikkerheden for flypassagerer, til transportministeren

Rapport om Social

Dumping/Regelshopping

indenfor luftfart

Spor 3: Retssporet: Arbejdsgruppen opfordre til, at de faglige organisationer søger

sager, hvor der mere eller mindre bevidst sker omgåelse af reglerne, afklaret gennem

det fagretslige system eller ved domstolene. Samtidig opfordres de relevante myndig-

heder til at følge med i udviklingen af nye virksomhedskonstruktioner, forretningsme-

toder og ansættelsesforhold med henblik på at modvirke at danske regler og fortolk-

ningen og administrationen af EU-regler giver mulighed for social dum-

ping/regelshopping. Endvidere opfordrer arbejdsgruppen til, at det fra myndighedsside

på relevante områder overvejes at iværksætte kontrolforanstaltninger, som det f.eks.

kendes indenfor vognmands- og byggebranchen.

I det følgende vil alene blive fokuseret på initiativer i relation til EU.

6.2 EU-sporet

Det er positivt at Kommissionen vil tage initiativer i forhold til social dumping og mu-

lighederne for regelshopping indenfor luftfart. Det er derfor væsentligt, at man fra

dansk side nøje følger med i Kommissionens initiativer og forslag og løbende gør op-

mærksom på de danske synspunkter og ønsker. Og i øvrigt i det omfang, der gives

mulighed for det, fortsat deltager aktivt i processen.

Ad. Arbejdsgiverbegrebet

Arbejdsgruppen støtter Danmarks fortsatte arbejde i den Administrative Kommission

med henblik på at sikre en ens fortolkning og administration af arbejdsgiverbegrebet

baseret på de danske synspunkter og den danske forståelse af regelsættet.

Ad. Lovvalg

Selvom det lykkes at få tilslutning til definitionen af arbejdsgiverbegrebet i den Admi-

nistrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger i EU vil der stadig

ifølge det, der oplyses af piloter og øvrige besætningsmedlemmer, kunne opstå tvivls-

tilfælde om lovvalget i forhold til social sikring mv. Samtidig kan der blive udviklet nye

ansættelseskonstruktioner, som det ikke er muligt at tage højde for på nuværende

tidspunkt.

Det indebærer, at der i forlængelse heraf i nogle situationer kan opstå tvivl om hvilket

lands love, der skal være gældende i relation til arbejdsgiveres forpligtelser overfor

arbejdstager både i forhold til hvilket land arbejdsgiverafgifter mv. skal indbetales til,

og efter hvilket lands regler den ansatte er socialt sikret mv. Dette synes især relevant

i forbindelse med udstationeringer samt ansattes tilknytning til hjemmebaser.

Arbejdsgruppen foreslår, at der overfor Kommissionen fortsat arbejdes for at få Kom-

missionen til at udarbejde initiativer med henblik på at sikre, at alle medarbejdere ved

jobskifte, hjemmebaseskifte mv. er socialt sikret i et EU-land og samtidig får krav på

at få oplysning om i hvilket EU-land, de er socialt sikret.

Ad. Hjemmebasebegrebet

”Hjemmebasebegrebet” for flyve- og kabinebesætningsmedlemmer er udviklet i for-

bindelse med flyvesikkerhed og er oprindelig i dette regelsæt defineret som

”en for besætningsmedlemmet af luftfartsforetagendet angivet lokalitet, hvor be-

sætningsmedlemmet normalt påbegynder og afslutter en tjenesteperiode, og hvor

luftfartsforetagendet under normale omstændigheder ikke er ansvarlig for indkvar-

tering af det pågældende besætningsmedlem.”

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 465/2012 af 22. maj 2012 om

ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordnin-

ger og forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af for-

ordning (EF) nr. 883/2004 anføres følgende betragtning, som er en tilføjelse til oven-

stående:

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 17/3-05 om sikkerheden for flypassagerer, til transportministeren

Rapport om Social

Dumping/Regelshopping

indenfor luftfart

”For at lette anvendelsen af nærværende forordnings afsnit II på flyve- og kabine-

besætningsmedlemmer er det berettiget at anvende begrebet ”hjemmebase” som

kriterium for fastlæggelsen af, hvilken lovgivning der skal finde anvendelse på fly-

ve- og kabinebesætningsmedlemmer. Den lovgivning, der finder anvendelse på fly-

ve- og kabinebesætningsmedlemmer, bør dog forblive stabil, og princippet om

hjemmebase bør ikke medføre hyppige ændringer af den lovgivning, der finder an-

vendelse, på grund af industriens arbejdsmønster eller sæsonpræget efterspørg-

sel.”

Hjemmebasebegrebet anvendes således på 2 vidt forskellige forhold:

1. Flyvesikkerhed – Piloter og kabinebesætningers ”arbejdstid”.

2. Social sikring – Fastlæggelse af, hvortil arbejdsgiverafgifter mv. skal betales, og

hvem der skal afholde de sociale udgifter til besætningerne.

I forhold til social sikring, herunder i kombination med lovvalg knytter der sig særlige

problemer i relationen til den nuværende definition af hjemmebase. Problemerne knyt-

ter sig især til reglerne om arbejde i flere lande samt medlemslandenes forskellige

fortolkning af begrebet hjemmebase.

Arbejdsgruppen foreslår på denne baggrund, at det understreges og der stadig presses

på overfor Kommissionen for at få Kommissionen til at udarbejde en mere entydig og

fast definition af hjemmebasebegrebet med udgangspunkt i, at de ansatte skal have

en nærmere tilknytning til kun én hjemmebase. Samtidig skal der arbejdes for, at en

sådan forankres i EU-landene, så der dermed sikres en ensartet fortolkning, admini-

stration og håndhævelse af begrebet.

Ad. Flyvesikkerhed

Danmark deltager aktivt i arbejdet i den i EASA-regi nedsatte arbejdsgruppe om muli-

ge konsekvenser for flyvesikkerheden af luftfartsselskabernes nye forretningsmodeller

og ansættelsesforhold mv. og vil til stadighed følge dette arbejde tæt. Fra dansk side

vil arbejdet ligeledes blive fulgt nøje, og resultatet af forundersøgelsen og de mulige

anbefalinger og forslag, der fremkommer fra arbejdsgruppen vil blive vurderet, lige-

som der i forlængelse heraf vil blive taget stilling til eventuelle initiativer fra EU

og/eller EASA.

Ad. Arbejdsmiljø ombord på fly

Arbejdsmiljøreglerne for besætninger ombord på fly er udformet i EU-direktiver og

vedrører alene de egentlig arbejdsmæssige forhold, dvs. arbejdspladsens indretning

mv.

Trafikstyrelsen varetager alene det arbejdsmiljømæssige tilsyn for fly på dansk regi-

ster. Tilsynet varetages, uanset hvor i verden et dansk registreret fly befinder sig.

Der er i EU-regelsættene ingen krav i relation til udførelsen af tilsynet, dette hviler på

nationale regelsæt. Trafikstyrelsen er bekendt med, at nogle lande alene fører tilsyn

med egne luftfartsselskaber på destinationer i det pågældende land. Dette kan inde-

bære, at der kan være situationer, hvor der ikke føres tilsyn med arbejdsmiljøet om-

bord på fly, når flyet er registreret i et medlemsland, men ikke flyver til og fra, det

pågældende land.

På denne baggrund anbefaler arbejdsgruppen derfor, at der i relation til EU skal stilles

forslag om, at der skal udarbejdes ensartede retningslinjer inden for EU for tilsynet

med arbejdsmiljøet om bord på fly. Retningslinjerne skal dels sikre, at alle fly i EU

underkastes tilsyn af myndighederne og dels sikre, at tilsynet finder sted efter ensar-

tede regler.

I forbindelse med en evaluering af alle 24 arbejdsmiljødirektiver i 2013 meldte Dan-

mark tilbage til Kommissionen, at regelændringer generelt ikke var nødvendige, men

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 17/3-05 om sikkerheden for flypassagerer, til transportministeren

Rapport om Social

Dumping/Regelshopping

indenfor luftfart

at man fandt, at der var behov for at sætte fokus på en mere ensartet håndhævelse i

medlemslandene af de aftalte beskyttelsesniveauer.

Arbejdsgruppen finder, at Kommissionen i forhold til arbejdsmiljøet ombord på fly skal

arbejdes videre med problemstillingen med henblik på dels at sikre, at alle fly under-

kastes tilsyn og dels at kravene til arbejdsmiljøet og gennemførelsen af tilsynene om-

bord på flyene sker efter ensartede regler og retningslinjer.

Ad. Konkurrencen med 3.-landes luftfartsselskaber

Sigtet med de ovenfor iværksatte og foreslåede initiativer er at skabe en mere lige

konkurrencesituation EU luftfartsselskaberne imellem og sikre det flyvende personel

ret til social sikring i et EU land. I EU er det muligt at vedtage nye ensartede regler

gældende i alle medlemslandene, ligesom der allerede er vedtaget ensartede regler for

luftfartsselskaber og luftfartsvirksomhed på en lang række områder. De regler, der

vedtages i EU, er imidlertid ikke gældende for 3.-landes luftfartsselskaber, heller ikke

ved deres flyvninger til og fra EU.

Muligheder for at skabe lige konkurrencevilkår mellem EU-luftfartsselskaberne og mel-

lem EU-luftfartsselskaberne og luftfartsselskaber fra 3.-lande er således meget forskel-

lig. Kommissionen har som tidligere anført meddelt, at de vil komme med en omfat-

tende strategi med henblik på forbedring af konkurrencevilkårene for europæisk luft-

fart i forhold til luftfart fra 3.-landes selskaber. Efter arbejdsgruppens opfattelse bør

dette ikke kun omfatte eventuel statsstøtte til 3.-landes luftfartsselskaber, men også

andre forhold der kan medvirke til at etablere både en sund og lige konkurrence EU-

luftfartsselskaberne imellem ved flyvninger internt i EU og samtidig gøre det muligt for

dem at konkurrere med 3.-landes luftfartsselskaber ved flyvninger fra EU til og fra 3.-

lande.

Det indre marked, herunder den frie etableringsret og arbejdskraftens frie bevægelig-

hed, gælder alene for europæiske virksomheder og EU-borgere. Derfor bør dette også

være udgangspunktet for initiativer i forhold hertil.

Efter arbejdsgruppens opfattelse er det vigtigt, at der ikke alene skabes en lige og

retfærdig konkurrence dels mellem EU luftfartsselskaber ved flyvninger internt i EU og

dels i forholdet til 3.-landes selskaber ved flyvninger til og fra 3.-lande, men også at

EU-luftfartsselskabernes muligheder for at konkurrerer med 3.-landes luftfartsselska-

ber ikke giver mulighed for social dumping.

Dette finder arbejdsgruppen også vigtigt for at sikre en forsat positiv udvikling af be-

skæftigelsen for EU borgere indenfor luftfartserhvervene i EU, og samtidig sikre de

ansattes arbejdsmæssige og sociale rettigheder.

Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der overfor Kommissionen arbejdes for at få

Kommissionen til at iværksætte et arbejde og tage initiativer med henblik på at finde

og opnå løsninger på ovennævnte problemstillinger.

7 EU-lovgivning

Arbejdsgruppen har som anført indledningsvist ikke kunnet identificere alle de relevan-

te EU-lovgivninger, hvori der i givet fald skal ske ændringer og præciseringer, herun-

der om der i givet fald skal laves ændringer, regeltilpasninger indenfor respektive om-

råder, eller eventuelt laves en lex luftfart, dvs. et regelsæt alene gældende for luftfart

(Et i EU såkaldt ”targeted aviation regulation initiatives”). Forslag til løsning af de rej-

ste problemstillinger eller dele deraf kunne med fordel indarbejdes i EU´s kommende

revision af luftfartspakken.

Baggrunden for at arbejdsgruppen peger en løsning alene gældende for luftfart er, at

dette er den bedste og hurtigste mulighed for at realisere de foreslåede initiativer.

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 17/3-05 om sikkerheden for flypassagerer, til transportministeren

Rapport om Social

Dumping/Regelshopping

indenfor luftfart

Samtidig synes en sådan løsning tillige hensigtsmæssig fordi en række særlige forhold

gør sig gældende for luftfartserhvervet i forhold til andre de fleste andre erhverv:

1. Luftfartvirksomhed er meget mobil. Luftfartselskaberne har meget nemt mulig-

hed for at flytte produktionsapparatet.

2. Luftfartsselskaber arbejder på tværs af landegrænser, herunder også til lande

udenfor EU.

3. Luftfartsselskaber har i dag mulighed for rekruttering af medarbejdere bosat i

3.-lande, også til flyvninger internt i EU.

4. De særlige forhold, der gælder for luftfart i forhold til bl.a. hjemmebasebegre-

bet.

5. De særlige og mange ”safety-regler”, der gælder for luftfart.

Hertil kommer så, at flere af de tiltag, der foreslås iværksat, er specielle for luftfart og

at de måske vil gribe uhensigtsmæssigt og forstyrrende ind i andre industri- og er-

hvervsgrenes arbejds- og beskæftigelsesmæssige forhold.

Det skal dog ikke afvises, at enkelte af forslagene mere hensigtsmæssigt vil kunne

indarbejdes i mere generelle og konkrete direktiver/forordninger.

Med henblik på at sikre en mere ensartet implementering af regelsættene samt forstå-

else og administration heraf medlemslandene imellem foreslås samtidig at reglerne -

som det allerede er tilfældet for de fleste regelsæt indenfor luftfart – gennemføres i

forordningsform, da sådanne er umiddelbart gældende i medlemslandene.

Trafikstyrelsen

Edvard Thomsens Vej 14

DK-2300 København S

[email protected]

www.trafikstyrelsen.dk

Rapport om Social Dumping

indenfor luftfart

ISBN Skriv ISBN her