Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1508106_0001.png
Folketingets Transportudvalg
Christiansborg
17. marts 2015
Svar på Transportudvalgets spørgsmål nr. 517 (Alm. del) af 10.
marts 2015 stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL)
Spørgsmål
SAS har tilsluttet sig FN’s Global Compact for virksomheders samfundsansvar.
Det har f.eks. Norwegian, Cimber og Ryanair ikke. Bruger statens ministerier fly-
selskaber, som ikke er tilsluttet FN’s Global Compact? Og i bekræftende fald vil
ministeren så ændre praksis?
Svar
I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 ”An-
svarlig vækst” opfordrer regeringen staten og den øvrige offentlige sektor til i hø-
jere grad at udnytte muligheden for i sine indkøb at efterspørge varer og ydelser,
der er produceret under ansvarlige forhold. Og der arbejdes allerede i dag med at
sikre, at det offentlige indkøb lever op til relevante regelsæt og internationale stan-
darder vedrørende samfundsansvar, herunder FN’s Global Compact.
Der eksisterer i dag ingen fællesstatslig aftale for flyrejser. De statslige institutioner
har dog mulighed for frivilligt at anvende Statens og Kommunernes Indkøbs Ser-
vice A/S’ (SKI) flyrejseaftale ved køb af flyrejser. Hovedparten af ministerierne
anvender SKI’s rejseaftale.
Som offentlig indkøbscentral sikrer SKI, at deres aftaler lever op til de gældende
cirkulærer, vejledninger mv. vedrørende samfundsansvar. Konkret indgår en ræk-
ke bestemmelser om samfundsansvar i SKI’s aftaler i form af et såkaldt CSR-
kontraktbilag. Kontraktbilaget går igen på alle SKI’s rammeaftaler - herunder
SKI’s flyrejseaftale - og stiller blandt andet krav om overholdelse af principperne i
FN’s Global Compact og de til grund herfor liggende konventioner. Bestemmel-
serne har til formål at sikre blandt andet ordentlige arbejds- og miljøforhold i for-
bindelse med produktionen af de produkter, der leveres til det offentlige.
Leverandørerne er endvidere ifølge rammeaftalerne – herunder flyrejseaftalen –
forpligtede til ved kontraktopfyldelsen at sikre overholdelse af grundlæggende
arbejdstagerrettigheder, herunder krav om, at de leverede ydelser eller dele deraf
ikke er produceret i strid med bestemmelser i en række ILO-konventioner. Der-
udover bemærkes det, at leverandørerne hæfter for underleverandørernes ydelser
og produkter på samme måde som for sine egne forhold.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der stilles således ikke krav om, at flyselskaberne på SKI’s flyrejseaftale har tilslut-
tet sig FN's Global Compact, hvilket ikke er muligt i henhold til EU’s udbudsreg-
ler, men der stilles krav om, at flyselskaberne på SKI’s flyrejseaftale overholder
principperne i FN’s Global Compact og de underliggende konventioner, herunder
krav vedrørende menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-
korruption.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon