Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. december 2014
2014-4558
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 29. oktober 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 51:
Ministeren bedes gøre rede for, hvad det er for en "oprydning" på Kystbanen,
han er i gang med, jf. ministerens udtalelse på TV2 Lorry 22. oktober 2014.
Svar:
Indledningsvist skal det nævnes, at det pågældende indslag hovedsageligt om-
handlede de problemer, der har været på Kystbanen over sommeren 2014.
Den togtrafik, som DSB Øresund kører på strækningen Helsingør - landegræn-
sen mod Sverige, herunder Kystbanen, havde i 1. halvår 2014 en historisk høj
rettidighed, hvilket er meget tilfredsstillende. Langt de fleste tog kørte altså til
tiden i den periode, ligesom de i øvrigt også gjorde i 1. halvår 2013.
Over sommeren 2014 har rettidigheden dog ikke været tilfredsstillende. Årsa-
gerne hertil har ifølge Banedanmark hovedsageligt været forsinkelser fra Sveri-
ge og infrastrukturfejl i Danmark. Dette har mit ministerium systematisk fulgt
op på, og rettidigheden for DSB Øresund var i september 2014 derfor oppe på
91,2 %, mens den for oktober var endnu bedre, nemlig 93,4 %.
Jeg kan således konstatere, at det går meget bedre for rettidigheden nu i for-
hold til i sommer.
Hvad angår kapaciteten, har DSB Øresund periodevis haft problemer med, at
DSB Vedligehold ikke har leveret et tilstrækkeligt antal Øresundstogsæt til at
sikre, at togene på Kystbanen kører med det rette antal siddepladser. Dette
resulterede sidste efterår i, at der nu bliver trukket et forholdsmæssigt afslag i
DSB Øresunds vederlag, når DSB Øresund har for mange Øresundstogsæt på
værksted.
Problemet eksisterer dog stadig, især i ferieperioderne, hvilket også kom til
udtryk i sommeren 2014.