Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1512332_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
25. marts 2015
2015-1458
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 5. marts 2015 stillet mig følgende spørgsmål nr.
498 (TRU alm.del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Spørgsmål nr. 498:
I henhold til EU’s passagerforordning (264 af 11. februar 2004) art. 14.2 skal
luftfartsselskabet ved såvel afvisning af boarding, aflysning og ved forsinkelse i
min. 2 timer give hver enkelt passager, der berøres heraf, en skriftlig meddelel-
se om forordningens bestemmelser om kompensation og bistand, ligesom pas-
sagererne skal have udleveret detaljerede skriftlige oplysninger om, hvordan de
kan henvende sig til det nationale organ (Trafikstyrelsen i Danmark). I henhold
til forordningens art. 16 har Trafikstyrelsen ansvaret for håndhævelse af for-
ordningens bestemmelser (herunder ovennævnte) og skal træffe de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at passagernes rettigheder overholdes. Ministeren
bedes på den baggrund oplyse, hvorledes Trafikstyrelsen kontrollerer flyselska-
bernes overholdelse af art. 14.2 om personlig detaljeret information til hver
enkelt passager.
Svar:
Trafikstyrelsen oplyser mig følgende:
”Spørgsmålet henviser til passagerforordningen af 11. februar 2004. I svaret
lægges det til grund, at der menes forordning nr. 261 og ikke nr. 264.
Trafikstyrelsen fører tilsyn med luftfartsselskabernes overholdelse af bestem-
melserne i forordningen – herunder om luftfartsselskaberne giver passagererne
korrekt information om aflysninger og forsinkelser i rette tid, samt oplysning
om, hvor man kan henvende sig med anmodning om kompensation.
Passagererne skal oplyses om, at de i forbindelse med en boardingafvisning,
flyaflysning og forsinkelse af en vis længde i ankomst først skal rette henven-
delse til luftfartsselskabet. Passagererne skal endvidere oplyses om, at de i til-
fælde af afslag på kompensation fra selskabet kan klage til Trafikstyrelsen.
Tilsynet udføres som stikprøvekontrol, da Trafikstyrelsen i sagens natur ikke
kan tjekke alle flyafgange, der afgår fra danske lufthavne. Både danske og in-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512332_0002.png
ternationale selskaber kontrolleres i danske lufthavne. Trafikstyrelsen foretager
både et dokumenttilsyn med luftfartsselskabernes generelle information af
passagererne og møder op i danske lufthavne og foretager tilsyn med, hvad der
sker konkret ved aflysninger og forsinkelser.”
Jeg kan henholde mig til Trafikstyrelsen oplysninger.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke