Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1511935_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
25. marts 2015
2015-1457
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 5. marts 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 496:
Ministeren bedes gøre rede for, hvorvidt samtlige registrerede operatører, der
kører godstog på danske strækninger, modtager tilskud/støtte til installation af
ERTMS-ombordudstyr, og angive årsagen hertil, hvis dette ikke er tilfældet.
Svar:
Transportministeriets departement er bekendt med, at en dansk jernbanegods-
virksomhed har søgt om CEF-midler i den seneste ansøgningsrunde, der havde
ansøgningsfrist den 26. februar 2015. Resultatet heraf vil først blive kendt i
sommeren 2015. Tidligere har mindst en dansk jernbanegodsvirksomhed søgt
EU-midler uden at opnå støtte.
I overensstemmelse med EU-reglerne skal en dansk refusionsordning bygge på
transparente og ikke-diskriminerende vilkår. Derfor har en afgrænsning til
trækkraft udstyret med ATC (det nuværende togkontrolsystem) været et oplagt
objektivt kriterium for afgrænsning af ansøgerfeltet.
Det har dog vist sig, at dette kriterium i enkelte tilfælde kan begrænse ansøger-
feltet uhensigtsmæssigt. Det gælder eksempelvis, hvis en jernbanegodsvirk-
somhed skal udskifte gammel trækkraft udstyret med ATC med ny trækkraft.
Banedanmark er derfor i færd med at undersøge mulighederne for at udvide
feltet af trækkraft, som der kan søges om refusion til inden for rammerne af
den refusionsordning, der er under godkendelse i Europa-Kommissionen.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke