Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1511931_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
25. marts 2015
2015-1457
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 5. marts 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 495:
Ministeren bedes be- eller afkræfte, hvorvidt godsoperatører, der ansøger om
kompensation til installation af ombordudstyr i operatørernes lokomotiver,
kun kan opnå denne, såfremt det ansøgte beløb overstiger 2 mio. €.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som oplyser:
”Jernbanegodsvirksomheder kan på to måder opnå delvis kompensation for
udgifter til indkøb og installation af ERTMS-udstyr: Enten gennem ansøgning
om EU-midler fra Connecting Europe Facility (CEF) eller ved ansøgning om
midler fra en kommende dansk refusionsordning, som er under godkendelse i
Europa-Kommissionen. Det forventes, at Europa-Kommissionen godkender
den danske refusionsordning i løbet af 2015.
I den danske refusionsordning, der er under godkendelse, ventes der ikke krav
til størrelsen af støtteberettigede udgifter, hvorfor også jernbanegodsvirksom-
heder med få lokomotiver vil kunne opnå støtte inden for støttekriterierne.
Søges der om CEF-midler, opfordrer Innovation and Networks Executive
Agency til, at ansøgere ikke søger om støtte, hvis de støtteberettigede udgifter
udgør mindre end 1 mio. € til studier og 2 mio. € til arbejder svarende til et
ansøgt støttebeløb på 0,5 henholdsvis 1 mio. €. Det skyldes et ønske om effektiv
udnyttelse af midlerne. Ansøgninger, der falder under disse beløb, vil ikke blive
afvist, men chancen for imødekommelse er væsentligt reduceret.”
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke