Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
19. marts 2015
2015-1252
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 3. marts 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 489:
Ministeren bedes gøre rede for, hvor stor beskæftigelseseffekten har været i
forbindelse med opsætning af perrondøre på de overjordiske metrostationer.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Metroselskabet, som oplyser følgende:
”Størstedelen af omkostningerne er forbundet med selve platformdørssystemet
og systemintegration til eksisterende systemer i metroen. Herudover har pro-
jektet beskæftiget en bred vifte af brancher. Den direkte beskæftigelse i Dan-
mark vedrører i hovedtræk anlægsarbejdet, og ud af de samlede omkostninger
er der indkøbt varer og udført services i Danmark for ca. 100 mio. DKK. Stør-
stedelen af services udført i Danmark vedrører fremstilling og montering samt
driftsforbedrende tiltag.
Alle stålkonstruktioner er fremstillet på en maskinfabrik i Midtjylland og har
beskæftiget ca. 10-12 smede og administration i ca. 3 måneder, hvor selve mon-
teringen har beskæftiget 8 smede i 5-6 måneder. Fremstillingen og monterin-
gen har dertil beskæftiget leverandører i Jylland og på Sjælland (fx malere og
nedrivningsarbejdere mv.). Metroens driftsoperatør har varetaget en større del
af de mindre montageopgaver og har kvalitetssikret alle sikkerhedsrelaterede
jernbaneinstallationer i samarbejde med diverse rådgivere.
For selve monteringen af platformdørene har der været tilknyttet 8 installati-
onsarbejdere i ca. 6-8 måneder samt 2 testere i ca. 5 måneder. Arbejdet udføres
til dels af højtspecialiserede medarbejdere, der må hentes fra udlandet.
Metroens driftsoperatør har varetaget alle tiltag og aktiviteter, som er nødven-
dige for at minimere driftsforstyrrelser, da metroen er i drift under byggearbej-
det. Dette inkluderer indkøb af busdrift og bustimer for ca. 9-10 mio. DKK, og
vagter og serviceguides for ca. 7 mio. DKK.