Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
19. marts 2015
2015-1136
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 2. marts 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Eva Kjer Hansen (V).
Spørgsmål nr. 478:
Ministeren bedes – som ministeren lovede under sin besvarelse af spørgsmål S
749 – oversende listen over de kriterier, som de danske handicaporganisatio-
ner, Banedanmark og DSB arbejder ud fra, når de fordeler midler fra Handi-
cappuljen.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet Banedanmark, som oplyser:
”Kriterierne for Danske Handicaporganisationer, DSB og Banedanmark tager
udgangspunkt i at sikre, at flest mulige passagerer med nedsat mobilitet får
gavn af de tiltag, der kan gennemføres inden for de givne midler, der er afsat til
forbedringen af tilgængeligheden. De to store indsatsområder er her at forbed-
re den fysiske tilgængelighed til/fra perronerne, samt at passageren ved egen
hjælp kan orientere sig på stationer og perroner. Herudover skeles der også til
afstanden til nærmeste station med trinfri rute, og om der planlægges andre
perronforbedringer, som fx gør det fordelagtigt at etablere elevatorer.”
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af TRU alm. del. nr. 414.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke