Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. marts 2015
2015-1091
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 27. februar 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 469:
Ministeren bedes gøre rede for, hvor meget det vil koste at ændre sporgeografi-
en på Helsingør st., således at Lille Nord kører til perron samme sted som
Hornbæk-banen og dermed ikke krydser Kystbanesporene i samme omfang
som i dag.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet Banedanmark, som oplyser følgende:
”Hvis tog fra Lille Nord skal køre til perron samme sted som Hornbæk-banen,
vil det kræve ombygninger af spor, etablering af krydsningsmulighed med eks-
tra perron samt ændringer i sikringsanlæg på både Kystbanen og Hornbæk-
banen. Desuden kan det blive nødvendigt at indskrænke de nuværende opstil-
lingsspor, som måske skal retableres et andet sted. En sådan løsning kan mu-
ligvis effektivisere Lokalbanens materielanvendelse, men vil ikke medføre færre
”krydsninger” i forhold til Kystbanens tog. De vil blot foregå på en lidt anden
måde.
Hvis man helt vil undgå krydsninger mellem togene fra Kystbanen og Lille
Nord skal der ske omfattende udbygning af infrastrukturen, enten med et 3.
spor mellem Snekkersten og Helsingør eller en niveaufri udfletning. Der er ikke
hidtil foretaget undersøgelser af samdriftsløsninger mellem Hornbæk-banen og
Lille Nord. Derfor er Banedanmark ikke bekendt med prisen.”
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke