Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1421133_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. november 2014
2014-4527
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 28. oktober 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 46:
Ministeren bedes gøre rede for, hvorvidt der efter åbningen af Femern Bælt-
forbindelsen, fortsat vil være motorvej direkte til færgelejerne i Rødby og Putt-
garden, således at Scandlines kan fortsætte sejladsen med færger.
Svar:
Som det fremgår af det offentliggjorte høringsnotat om VVM-redegørelse for en
fast forbindelse over Femern Bælt, er der i projekteringen af kyst til kyst-
projektet forudsat, at der opretholdes en vejadgang til færgehavnen i Rødbyhavn.
Femern A/S har i forbindelse med projekteringen undersøgt alternative udform-
ninger af tilslutningsanlægget. En endelig stillingtagen til udformningen af til-
slutningsanlægget forventes at ske i forbindelse med anlægslovens vedtagelse.
For så vidt angår vejadgangen til Puttgarden, er det de tyske myndigheder, der
har ansvaret, idet vejadgangen er beliggende på den side af grænsefladen, der i
henhold til den dansk-tyske traktat om Femern Bælt-forbindelsen hører under
de tyske myndigheder. I det konkrete tilfælde er det delstaten Slesvig-Holsten,
som er ansvarlig for dimensioneringen af vejadgangen. En endelig stillingtagen
til udformningen af vejadgangen forventes at ske i forbindelse med den tyske
godkendelse.
I den tyske projektansøgning, som Femern A/S indgav den 17. marts 2014, ind-
går et forslag til fortsat vejadgang til havnen i Puttgarden. Vejadgangen er i
ansøgningen planlagt, så den sikrer adgang til Puttgarden by, færgehavn og
Border-shop mv. Det er som anført delstatsmyndighederne i Slesvig-Holsten,
der træffer beslutning i sagen.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke