Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1508439_0001.png
Folketinget
Transportudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
17. marts 2015
Kontor:
Færdselskontoret
Sagsbeh: Jacob Guldborg Rasmus-
sen
Sagsnr.: 2015-0032/20-0026
Dok.:
1510480
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 435 (Alm. del), som Folketin-
gets Transportudvalg har stillet til justitsministeren den 24. februar 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Nonbo (V).
Mette Frederiksen
/
Sidsel Kathrine Møller
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 435 (Alm. del) fra Folketingets Transportudvalg:
”Idet der i svaret på TRU alm. del - spm. 187, netop oplyses, at
”hvorvidt kørslen sker mod betaling, er derfor kun et af flere
elementer, der indgår i vurderingen”, må det vel være muligt at
slå fast, at det ikke bør lægges til grund, at veteranlastbiler skal
have kontrolapparat, når alt andet frikender dem for kravet om
kontrolapparat, herunder – som svaret også fortæller – at en
anden faktor er, "om kørsel med personer er virksomhedens
primære formål", hvilket man jo ikke kan sige om studenter-
kørsel med veteranlastbiler fra et veteranlastbilmuseum?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Af Justitsministeriets besvarelse af 12. januar 2015 af
spørgsmål nr. 187 (Alm. del) fra Folketingets Transportudvalg
fremgår blandt andet, at der ved vurderingen af om personbe-
fordringen anses for erhvervsmæssig lægges vægt på, om der
enten udføres kørsel med personer uden nærmere tilknytning
til den virksomhed, der udfører kørslen, om kørslen sker mod
betaling, eller om kørsel med personer er virksomhedens pri-
mære formål.
Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at en kørsel ifølge buskør-
selsloven anses som erhvervsmæssig personbefordring, hvis
blot én af de angivne betingelser er opfyldt.
På den baggrund er det Rigspolitiets opfattelse, at hvis en vete-
ranbil lejlighedsvis anvendes til f.eks. studenterkørsel mod be-
taling, må denne kørsel anses som værende erhvervsmæssig.”
Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at det fremgår af bekendtgørelse
nr. 1315 af 9. december 2014 om registrering af køretøjer (registreringsbe-
kendtgørelsen), der henhører under Skatteministeriet, at et køretøj, der er
registreret første gang for mere end 35 år siden og underkastet periodisk
syn, jf. § 55, stk. 1-3, i bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretø-
jer, kan registreres til veterankørsel, jf. registreringsbekendtgørelsens § 6,
stk. 1.
Det fremgår af registreringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, desuden, at et kø-
retøj, der er registreret til veterankørsel, kun må benyttes lejlighedsvis. Kø-
retøjet må ikke bruges til erhvervsmæssig befordring af personer, transport
af farligt gods, udrykningskørsel eller udlejning uden fører.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at det fremgår af § 55, stk. 4, i be-
kendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af køretøjer
med senere ændringer (synsbekendtgørelsen), som henhører under Trans-
portministeriet, at køretøjer registreret til veterankørsel er underkastet pe-
riodisk syn første gang 40 år efter første registrering og derefter med 8 års
mellemrum. Lastbiler (tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg) og personbi-
ler til flere end 9 personer, føreren medregnet, underkastes periodisk syn,
første gang 1 år efter første registrering og derefter med 1 års mellemrum,
jf. synsbekendtgørelsens § 55, stk. 1.
3