Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
4. marts 2015
2015 - 1076
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 24. februar 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 427:
I Banedanmarks ”Miljøredegørelse – Udfletning ved Ny Ellebjerg” (oktober
2014) skabes der usikkerhed om, hvorvidt der vil blive etableret en spunsvæg
langs haveforeningen Danshøj. De 7 mio. kr. som denne skønnes at ville koste,
vil medføre en budgetoverskridelse, men er det ikke rigtigt forstået, at spuns-
væggen kan gennemføres ved at samordne tidsplanen med signalprogrammet,
hvor der kan opnås en skønnet besparelse på 11 mio. kr.? Ligeledes opstår der
usikkerhed, idet etableringen af spunsvæggen ikke figurerer i anlægsbeskrivel-
sen, men er henvist til sidst i redegørelsen i afsnittet i afsnittet ”Varianter” hvor
det hedder, at ”Hvis man vælger den lodrette spunsvæg kan man helt undgå at
fjerne kolonihavehuse, og den visuelle påvirkning i både anlægsfase og driftsfa-
se vil være mindre end med en dæmning” (miljøredegørelsens s. 61). Da mini-
steren tidligere har erklæret, at der skal anlægges spunsvæg langs haveforenin-
gen Danshøj, bedes han afklare den usikkerhed som miljøredegørelsen med
ovennævnte citat skaber herom.
Svar:
Lovforslaget for den niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg, som blev fremsat
den 25. februar 2015, er baseret på broløsningen med en spunsvæg.
Der er hermed ikke behov for ekspropriation af de nærliggende kolonihaver.
Dette skyldes, at spunsvæggen fylder mindre, end hvis der skulle etableres en
dæmning.
Adgangsvejen til kolonihaverne i Danshøj må dog inddrages permanent. Der vil
blive etableret en ny adgangsvej i tæt dialog med kolonihaveforeningen.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke