Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1505591_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
10. marts 2015
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 19. februar 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 419:
Vil ministeren redegøre for forskellene mellem Dansk og Svensk taxilovgivning, og
for om der er forskelle, der giver en konkurrencemæssig fordel til én af parterne i
Øresundsregionen.
Svar:
Det danske taxierhverv er i modsætning til det svenske underlagt en omfattende
regulering. Antallet af taxier i Danmark fastsættes således af den enkelte kommune
på grundlag af en vurdering af behovet for taxikørsel i kommunen. I hovedstads-
området fastsættes antallet af taxier af Taxinævnet i Region Hovedstaden.
Danske taxier skal som udgangspunkt betjene publikum i de kommuner, hvor tilla-
delserne er udstedt og skal i princippet stå til rådighed døgnet rundt, ligesom taxi-
vognmænd som udgangspunkt skal være tilsluttet et fælles bestillingskontorer.
Takstfastsættelsen for taxikørsel er underlagt offentlig regulering med kommunalt
fastsatte maksimaltakster.
Den svenske taxilovgivning blev liberaliseret i 1990, og det svenske taxierhverv
fungerer således i modsætning til det danske i langt videre udstrækning på almin-
delige markedsvilkår. Det betyder bl.a., der ikke er en antalsbegrænsning i Sverige,
samt at taksterne for kørsel i svenske taxier varierer i overensstemmelse med ud-
bud og efterspørgsel.
Det skal understreges, at svenske taxier ikke har generel adgang til at køre taxikør-
sel i Danmark, ligesom danske taxier heller ikke kan køre i Sverige. Konkurrencen i
den grænseoverskridende taxikørsel vedrører således alene kørsel til og fra lufthav-
nene i Kastrup og Sturup. Denne kørsel udføres efter Trafikstyrelsens vurdering
overvejende af svenske taxier, som tilbyder kørsel til lavere takster. Der er dog som
udgangspunkt intet til hinder for, at danske taxier kan sætte lavere takster for kørs-
len. Taxikørsel er således alene underlagt en maksimal takst og ikke en minimal-
takst.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1505591_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke