Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1504442_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
9. marts 2015
2015-1010
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 12. februar 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 402:
Hvad kan ministeren oplyse om de klager, om at den danske finansieringsmo-
del af Femern Bælt-forbindelsen er at betragte som en form for statsstøtte, som
er rejst i EU-systemet? Og mener ministeren, at man må afvente behandlingen
af disse klager, inden man fremsætter en anlægslov?
Svar:
Transportministeriet indgav den 22. december 2014 notifikation af finansie-
ringsmodellen for Femern Bælt-projektet til Europa-Kommissionens konkur-
rencemyndigheder.
Det er en forudsætning for projektets gennemførelse, at Kommissionen har
truffet afgørelse om notifikationen af finansieringsmodellen. Fra dansk side har
vi i notifikationen lagt til grund, at der med statsgarantimodellen ikke er tale
om økonomisk aktivitet. Dermed bør projektet ikke være omfattet af EU’s stats-
støtteregler. For god ordens skyld, og i det tilfælde at Kommissionen skulle
være af en anden opfattelse, er der dog i notifikationen redegjort udførligt for,
at en eventuel statsstøtte er forenelig med EU’s statsstøtteregler.
Herudover kan jeg oplyse, at Transportministeriet i efteråret 2014 besvarede
alle de spørgsmål, der blev stillet i forbindelse med de to klager, der i løbet af
sommeren 2014 blev indgivet til Europa-Kommissionens konkurrencemyndig-
heder om påstået ulovlig statsstøtte til Femern Bælt-projektet.
Den 8. januar 2015 fremsendte Kommissionens konkurrencemyndigheder en
ny klage, som var indgivet af et udenlandsk rederi. Klagen, der har mange lig-
hedspunkter med de to klager, der blev indgivet i 2014, blev besvaret den 20.
februar 2015.
Den 3. marts 2015 modtog Transportministeriet endnu en klage fra Kommissi-
onens konkurrencemyndigheder. Også denne klage er indgivet af et udenlandsk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1504442_0002.png
rederi. Klagen, der har rigtig mange lighedspunkter med klagen af 8. januar
2015, forventes besvaret i løbet af marts 2015.
Jeg forventer, at Kommissionen i løbet af foråret 2015 træffer afgørelse om
notifikationen. Jeg ser derfor ikke noget behov for at udskyde Folketingets be-
handling af lovforslaget, idet den endelige beslutning om projektet og om, at
Femern A/S kan indgå aftaler med entreprenørerne med henblik på byggestart
først vil blive truffet, når der er sket en afklaring af de væsentligste risici ved
projektet. Det gælder de endelige priser for anlægsarbejderne, et konkret til-
sagn fra EU om, hvor meget støtte projektet tildeles i anlægsfasen, og den tyske
myndighedsgodkendelse af kyst til kyst-forbindelsen over Femern Bælt. Jeg
forventer, at der foreligger en afklaring heraf i begyndelsen af efteråret 2015, og
at Kommissionens afgørelse vedrørende notifikationen også foreligger på det
tidspunkt. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 141 om anlæg og
drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Dan-
mark, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 17.11, at Kommissionens god-
kendelse af projektets finansieringsmodel er en forudsætning for projektets
gennemførelse.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke