Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1503970_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. marts 2015
2015-1049
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 12. februar 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 401:
Hvad kan ministeren oplyse om planerne om at anlægge en tunnelforbindelse
fra Sydsverige til Stralsund, og hvad kan ministeren sige om, hvilke konsekven-
ser en sådan forbindelse vil have i forhold til forudsætningerne for Femern
Bælt-forbindelsen, der bl.a. bygger på en antagelse om, at der vil være meget
svensk godstransport over Femern?
Svar:
Jeg har ikke kendskab til konkrete planer om at bygge en tunnel under Øster-
søen mellem Sydsverige og Stralsund. Der ville i givet fald være tale om en knap
100 km lang tunnel. Jeg kan ikke vurdere eventuelle konsekvenser for Femern
Bælt-forbindelsen af et sådant hypotetisk projekt, da det forudsætter mere
konkret viden om projektet. Det gælder blandt andet omfang af brugerbetaling
og konkret takstniveau for brugerne, kapacitet etc.
Jeg har netop mødtes med min svenske transportministerkollega og blandt
andet drøftet vigtigheden af Femern Bælt-forbindelsen også for det svenske
samfund. Jeg kunne derudover forstå, at næste store anlægsinvestering i Sveri-
ge handler om hurtigtog mellem Stockholm, Malmø og Gøteborg.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke