Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. marts 2015
2015-1049
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 12. februar 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 400:
Ministeren bedes kommentere artiklen "Femern-tunnelens trafikprognose op-
fylder ikke de simpleste krav til faglig ordentlighed" på tidsskriftet Ingeniørens
hjemmeside d. 16. januar 2015 og redegøre for, om den kritik, der rejses i artik-
len, giver anledning til at ændre på trafikprognoserne for Femern Bælt-
forbindelsen.
Svar:
I den opdaterede finansielle analyse fra november 2014 er der foretaget føl-
somhedsberegninger på fortsat sejlads på Rødby-Puttgarden og på lavere tra-
fikindtægter på vejforbindelsen over Femern Bælt. Femern A/S har beregnet, at
det i begge tilfælde vil forlænge tilbagebetalingstiden, men projektet vil fortsat
kunne brugerbetales.
Det fremgår af den opdaterede trafikprognose ’Fehmarnbelt Forecast 2014 –
Update of the FTC-Study of 2002’ side 187, at baseret på konklusionerne om
rentabilitet af parallel færgefart forudsættes det i basisscenarierne, at der ikke
vil være parallel færgefart.
Det fremgår endvidere, at andelen af de rejsende via Femern Bælt, der har ind-
køb eller andre dagsudflugter som rejseformål, vil falde fra knap 31 pct. før
åbning af Femern Bælt-forbindelsen til knap 23 pct. efter åbning. Det skyldes,
at det antages, at hovedparten af de forventede 417.000 landgangspassagerer
ved Femern Bælt-forbindelsens åbning vil ophøre med at rejse over Femern
Bælt efter åbningen af den faste forbindelse.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke